’Resurrection’: Urovækkende erotisk thriller afspejler en ny tendens i tiden
Vi ser for tiden konturerne af en ny type erotisk thriller.
I tidligere tiders populistiske, pirrende sexkapader var den selvstændige kvinde en diabolsk furie, som truede den middelmådige mands levevis med villa, vovse og Volvo. Fra Michael Douglas i ’Fatal Attraction’ til Michael Douglas i ’Basic Instinct’ til … Michael Douglas i ‘Disclosure’.
Men fem år efter MeToo fundamentalt ændrede kønsdiskursen, virker filmskabere mere interesserede i at grave neglene ned i de traumer, som sætter sig i kvinder, der må gå igennem ild og vand for at overleve en stadigt kvælende patriarkalsk samfundsorden.
Fra ’The Invisible Man’ og ’Promising Young Woman’ til ‘Blonde’.
Andrew Semans streamingaktuelle thriller ’Resurrection’ er det nyeste skud på stammen. Her viser ondskaben sig i form af en aldrende, britisk herre spillet af Tim Roth.
Der er noget hverdagsagtigt og en primitiv umiddelbarhed over den kvabsede mand David, som får én til at løfte øjenbrynet, da den tjekkede topbiolog Margaret (Rebecca Hall) fryser til is ved synet af hans baghoved i et konferencelokale. Som hende føres man bag lyset af filmens sneglelangsomme spændingsopbygning og objektive kameraføring, der på alle måder strider imod genrekonventioner.
Da Margaret senere med en åbenlyst påtaget kontrol konfronterer David i parken med varsler om at blive væk fra hende og hendes datter, begynder man dog pludselig at forstå kvindens bundløse frygt.
Davids smørrede smil, som aldrig når øjnene, men som blot bliver hængende i luften, sender en rysten igennem hele kroppen, og hans sirlige ordre om, at Margaret skal udføre en række mere og mere diabolske venligheder for ham, rammer som en donkraft i mellemgulvet.
Som i gysermesterværket ’The Night House’ excellerer Rebecca Hall i personificeringen af en rå nerve. Det ene øjeblik forklarer hun pædagogisk, men kontant til en yngre praktikant, at hendes kæreste er et manipulerende røvhul, som morer sig på hendes bekostning. Det næste løber hun en morgentur som en jaguar i fuldt firspring efter sit næste byttedyr.
Hun er inkarnationen af moderne tider, når hun som omsorgsfuld alenemor, progressiv chef og reserveret elsker ved, at det mindste maskefald kan koste hende alt.
De maniske skuespilpræstationer og filmens granskning af magtforhold kønnene imellem har hurtigt fået de internationale kritikere til at sammenligne ’Resurrection’ med Andrzej Zulawskis idiosynkratiske parforholdsthriller ’Possession’.
Men Semans thriller er ærgerligt tilknappet i forhold til sin polske forgænger. Fra det første møde mellem Margaret og David er konfliktens magtdynamikker og filmens pointer skåret ud i pap.
Og som med årets to andre meget omdiskuterede erotiske thrillere, ’Blonde’ og ’Don’t Worry Darling’, kan man anklage ’Resurrection’ for at fetichere traume og emotionel vold for at få en reaktion ud af sit publikum.
De to centrale skuespilpræstationer fra Roth og Hall gør det dog let at se igennem fingrene på filmens lettere bedagede islæt. Samtidig giver Margarets forhold til sin teenagedatter, der er klar til at forlade reden, en særlig gru til ’Resurrection’, da Margaret begynder at vende Davids manipulerende adfærd mod sit eget kød og blod.
Det er i disse scener mellem mor og datter, hvor den nye feministiske bevægelse inden for thrillergenren for alvor viser sit værd.
Kort sagt:
Instruktør Andrew Semans har skabt en simpel, men ikke desto mindre urovækkende erotisk thriller takket være sine to stjerneskuespillere Tim Roth og Rebecca Hall. Dog blottet for erotik.