1. To favoritter scorede alle de vitale nomineringer
Ikke så overraskende blev ’Everything Everywhere All at Once’ topscorer med 11 nomineringer, hvilket var to mere end ’The Banshees of Inisherin’ og ’All Quiet on the Western Front’, der hver modtog ni nomineringer.
Umiddelbart vurderet fremstår ’EEAAO’ og ’Banshees’ som de to film, der skal kæmpe om hæderen for bedste film 12. marts. Begge film scorede nemlig nomineringer i alle de centrale kategorier for skuespil (hele fire skuespillernomineringer hver), for manuskript, for klipning og for instruktion.
’All Quiet on the Western Front’ missede både for klipning og instruktion, mens en anden forhåndsfavorit, ’The Fabelmans’ missede nomineringen for klipning.
Todd Fields ’Tár’ opnåede derimod lidt af et boost, eftersom den trods ’kun’ seks nomineringer i alt er med i alle de kategorier, hvor det er rigtigt sjovt: for skuespil (Blanchett), manuskript, instruktion, klipning (og fotografering). Spørgsmålet er derfor, om ’Tár’ måske ligefrem fortjener betegnelse af en art dark horse den 12. marts?
Som vi så sidste år med ’CODA’, så er et mere beskedent antal nomineringer samlet langt fra nødvendigvis et handicap i bedste film-kategorien. At ´Tár’ så på ingen måde kan siges at være en hjertevarm crowdpleaser a la ’CODA’, er så en helt anden sag …
2. Dobbeltnomineringer i begge birollekategorier
Jeg havde på forhånd satset på det, nemlig at der ville blive tale om dobbeltnomineringer til ’The Banshees of Inisherin’ i den mandlige birollekategori, og til ’EEAAO’ i den kvindelige birollekategori, og det skulle vise sig at holde stik.
Brendan Gleeson og Barry Keoghan blev valgt for deres indsatser i ’Banshees’, Jamie Lee Curtis og Stephanie Hsu for ’EEAAO’.
Umiddelbart vurderet er ingen af de fire favorit i de to birollekategorier, hvor henholdsvis Ke Huy Quan (’EEAAO’) og Angela Bassett (’Black Panther: Wakanda Forever’) er kørt i stilling som klare vinderbud, men mon ikke især Bassett kan udfordres på opløbsstrækningen. Ulempen ved en dobbeltnominering er jo så, at der er en risiko for, at der går internt stemmespild i den, altså at fans af en film fremfor at samles om én kandidat fordeler deres stemmer næsten ligeligt på to kandidater, hvormed ingen af dem har en chance for at vinde.
Birollekategorierne er i det hele taget velsignet med mange dobbeltnomineringer i disse år. Sidste år i skikkelse af ’The Power of the Dog’, der gav nomineringer til både Kodi Smit-McPhee og Jesse Plemons. Året før det var der også en dobbeltnominering til Lakeith Stanfield og Daniel Kaluuya for ’Judas and the Black Messiah’ (sidstnævnte vandt Oscaren).
Det mest overraskende ved dagens nomineringer i birollekategorierne var, at Brian Tyree Henry fra Apple-filmen ’Causeway’ (hvor Jennifer Lawrence spiller hovedrollen) blev valgt på bekostning af varmere bud som Eddie Redmayne (’The Good Nurse’) og Paul Dano (’The Fabelmans’).
3. #OscarsSoWhite? Sorte skuespillere overraskende forbigået
Den største overraskelse i skuespillerkategorierne – og måske den største overraskelse overhovedet – var, at der hverken blev plads til Danielle Deadwyler (’Till’) eller Viola Davis (’The Woman King’) i feltet for bedste kvindelige hovedrolle.
Begge var regnet for forholdsvis sikre på en nominering, da de havde opnået alle de nødvendige nomineringer på forhånd: Critics’ Choice Awards, BAFTA og SAG (det amerikanske skuespillerforbund).
Men ikke alene blev de overhalet indenom af Michelle Williams (’The Fabelmans’), men også af Ana de Armas (fra den udskældte ’Blonde’) og – sensationen – Andrea Riseborough fra den lille indiefilm ’To Leslie’.
At sidstnævnte sneg sig ind, skyldes en meget aggressiv – og meget omtalt – kampagne inden for Akademiets rækker i slutfasen, hvor rigtig mange skuespillere, heriblandt favoritten til Oscaren, Cate Blanchett, er gået ud offentligt og har omtalt Riseborough og opfordret medlemmerne til at stemme på hende.
Det ligner en dygtigt koordineret indsats for en film og for en skuespiller, der ellers næsten ikke har været på Awards-radaren før nytår.
Davis og Deadwyler blev altså vejet for lette, og sådan er det jo så bare – eller hvad? Njah, måske ikke helt. Når to sorte skuespillere overraskende bliver fravalgt, vil det nok tiltrække sig en del negativ opmærksomhed. Det er trods alt ikke længere siden, end at de fleste med en fungerende hukommelse sagtens kan huske hele #OscarsSoWhite-miseren.
Nu risikerer Akademiet at lande i en ny suppedas (yderligere understøttet af, at også alle fem nominerede for mandlige hovedrolle er hvide). Som en bruger på Awards-sitet Awards Daily prompte udbrød: »’No Davis and no Deadwyler!! Wow! Black Twitter is gonna be MAD!«.
4. Tysk Netflix-film kunne ikke helt gentage sin BAFTA-succes
Akademiet har gennemgået en gradvis internationalisering af medlemsrækkerne, hvilket har medført, at flere og flere internationale film synes at markere sig uden for ’bedste internationale film-ghettoen’. Vi så det med orkanstyrke med sejren til ’Parasite’ i bedste film i 2019, men vi så det også med ’Druk’ for to år siden, og sidste år med ’Drive My Car’, der blev nomineret for både manuskript, instruktion og bedste film.
I år varslede den enorme nomineringshøst hos BAFTA (14 styks!), at tyske ’All Quiet on the Western Front’ også ville kunne tage Oscar med storm. Det blev til hele ni nomineringer, hvilket er et imponerende facit, men Edward Bergers film kiksede i de afgørende kategorier i forhold til at fremstå som et troværdigt bud på en bedste film-vinder. Filmen blev således hverken nomineret for sin instruktion eller sin klipning (og, helt som ventet, fik den ingen skuespillernomineringer). Ret beset vil det derfor være en sensation, hvis ’All Quiet’ vinder en Oscar for bedste film den 12. marts.
I kategorien for bedste internationale film – hvor ’All Quiet’ selvfølgelig indtager en naturlig favoritrolle – var der overraskende ikke fundet plads til koreanske ’Decision to Leave’ – i stedet blev der plads til irske ’The Quiet Girl’ og polske ’EO’, mens der som ventet også blev gjort plads til argentinske ’Argentina, 1985’ og belgiske ’Close’.
Et yderligere internationalt islæt blev det dog også til i tre af de store kategorier i skikkelse af ’Triangle of Sadness’, der opnåede en nominering for bedste film og bedste originalmanuskript (begge havde jeg tippet), men sørme også for bedste instruktion.
En fornem anerkendelse til Ruben Östlund, der dermed går sin nordiske kollega Thomas Vinterberg i bedene. Vinterberg opnåede en endnu mere overraskende nominering som instruktør på ’Druk’ for to år siden.
5. Blockbusterne klarede sig (kun) udmærket
Biografbaskere som ’Avatar: The Way of Water’, ‘Top Gun: Maverick’ og ‘Black Panther: Wakanda Forever’ var op til nomineringsannonceringen bragt i spil som troværdige bud på seriøse bedste film-bejlere, og nok opnåede de to første en bedste film-nominering, men de må trods alt tage sig til takke med at være i anden række, når favoritterne skal udmåles.
’Avatar: The Way of Water’ opnåede hverken nomineringer for skuespil, manuskript, instruktion eller klipning, mens ’Top Gun: Maverick’ ganske vist opnåede en overraskende nominering for adapteret manuskript (det er sjældent, at en ’popcornfilm’ gør sig i manuskriptkategorierne) og klipning, men til gengæld skuffede ved ikke at blive nomineret for hverken skuespil (Tom Cruise), instruktion eller fotografering.
Det sidste var et godt bud på dagens største overraskelse, for stort set alle eksperter har haft Claudio Miranda som favorit ikke bare til en nominering, men til at vinde Oscaren 12. marts. At der ikke blev plads til Miranda, var derfor noget af en bet for Team Top Gun.
6. Overraskende dansk udbytte
Efter triumfåret sidste år med tre nomineringer til ’Flugt’, der skrev Oscarhistorie ved som den første film nogensinde at blive nomineret i kategorierne for animation, dokumentar og international film, var vi mange, der havde beredt os på, at Danmark nok ikke ville blive så fornemt repræsenteret i år. Men danske filmfolk overraskede positivt.
Den største overraskelse var ubetinget, at ’A House Made of Splinters’ blev nomineret i kategorien for bedste dokumentar. Simon Lereng Wilmonts film – der også er nomineret til den hjemlige Bodilpris – var oppe imod et stærkt felt af konkurrenter med større international bevågenhed.
Helt efter bogen blev kvartetten ’All That Breathes’, ’Navalny’, ’All the Beauty and the Bloodshed’ og ‘Fire of Love’ nomineret, men det var ventet at den sidste plads ville gå til enten Netflix-filmen ’Descendant’ eller Bowie-collagen ’Moonage Daydream’. I sidste ende blev den danske produktion nok valgt til, eftersom krigen i Ukraine er en varm verdenspolitisk kartoffel – også i USA, hvor milliarder af dollars tilflyder Ukraines militære indsats. Flot og fornem anerkendelse (nok en gang) til dansk dokumentarfilm.
En smule overraskende var det, at Anders Walter (der tidligere har vundet i kategorien for filmen ’Helium’) blev nomineret for ’Ivalu’. På Goldderby.com, det store amerikanske Awards-site, der samler vurderinger fra talrige eksperter, var ’Ivalu’ før dagens annoncering placeret som nummer 7 i kategorien, men ’Ivalu’ tog altså et fornemt spring ind i varmen.
Kippes med flaget skal der også for den danske (Oscar-vindende) filmklipper, Mikkel E. G. Nielsen, der igen opnåede en nominering for sin klipning på favoritten ’The Banshees of Inisherin’.