’M3GAN’: Enormt sjov gyser om livagtig dræberdukke kunne godt gå hen og blive kult
Fra HAL 900 i ’2001: A Space Odyssey’ til Skynet i ’Terminator’ og Alicia Vikander i ’Ex Machina’ ved vi, at udviklingen af avanceret kunstig intelligens er en risikabel idé.
Det gælder også i den biografaktuelle ’M3GAN’, der er produceret af horror-powerduoen James Wan og Jason Blum, og som på humoristisk og satirisk vis udstiller tidens fascination af AI.
Allison Williams vender tilbage på gysergrund for første gang siden ’Get Out’ og spiller den brillante robottekniker Gemma. Hun arbejder for legetøjsselskabet Funki, hvis primære indtægtskilde kommer fra Furby-lignende dukker, som skider, når man serverer dem mad.
Men Gemma, som er karrierekvinde ind til benet, har større ambitioner, og sammen med sit hold er hun ved at udvikle den avancerede robot M3GAN (Model 3 Generative Android), som er designet til at være en loyal ven over for det barn, det parres med, og en trofast allieret til barnets forældre. Da projektet mislykkes til at starte med, og Gemmas chef flipper skråt, skrinlægges det til fordel for den sikre vej: at optimere de skidende Furby-dukker for mere profit.
Gemma sætter sit arbejde foran alt andet i sit liv, som dog vendes på hovedet, da hun pludselig bliver værge for sin niece Cady (Violet McGraw), efter Cadys forældre dør i en tragisk bilulykke. De har selvfølgelig svært ved at komme ind på livet af hinanden, da Gemma ikke har nogen erfaring med børn og arbejder det meste af dagen.
Så Gemma finder drivkraften til at vende tilbage til sit M3GAN-projekt, som i anden omgang bliver en succes hos Funkis chefer. Men i tomrummet efter sine forældre danner Cady et stærkt bånd til den lyshårede dukke med de store øjne, og det kan være svært at bryde igen for begge parter, da M3GAN vil gøre hvad som helst for at forsvare sit tilknyttede barn.
Filmen er instrueret af Gerard Johnstone, hvis eneste anden spillefilm, ’Housebound’ fra 2014, også blandede komedie og gyserelementer.
’M3GAN’ er da også langt sjovere, end den er uhyggelig – ja, den er på nogle måder mere camp end horror. Den livagtige dukke er creepy noget af vejen, når hun for eksempel jager en bølle på alle fire i galop gennem en skov eller sidder og iagttager Cady i mørket. Men faren forsvinder hurtigt igen, når hun kommer med flabede kommentarer på samlebånd og synger David Guetta og Sias ’Titanium’ som vuggevise.
Oprindeligt var der langt flere drab med i filmen, men volden blev i lange stræk sakset for at kunne opnå den mere kommercielle PG-13-rating i USA. Det er ærgerligt, for det ville have klædt ’M3GAN’ med de ekstra blodsudgydelset, så den kunne komme op på siden af kultklassikeren ’Child’s Play’, som filmen refererer flere gange.
Til gengæld er ’M3GAN’ enormt sjov. Dræberdukken står for størstedelen af komikken og er filmens ubestridte stjerne. Især bevægelserne hos M3GAN, hvis krop og stemme bliver spillet af henholdsvis Amie Donald og Jenna Davis, er imponerede og tilfører tiltrængt uhygge til karakteren.
’M3GAN’ er absolut underholdende nok til, at den godt kunne gå hen og få et kultfølge.
Kort sagt:
’M3GAN’ er en særdeles underholdende gyser om en ’Titanium’-syngende dræberdukke, der løber løbsk. Filmen er mere sjov, end den er uhyggelig. Vi håber på en uncut-version engang i fremtiden!