‘Fleishman Is in Trouble’: Først skal man sluge Jesse Eisenberg – derfra æder man magnetisk skilsmisseserie råt
Hvor ondt er det meningen, man skal have af den fraskilte 41-årige jødiske newyorker-læge Toby Fleishman?
Er det, fordi hans ekskone Rachel er verdens ledeste kælling, at hun en dag afleverer børnene tidligt og ikke kommer og henter dem igen?
Svaret på de centrale spørgsmål i FX/Hulus Disney+-aktuelle skilsmissedrama ‘Fleishman Is in Trouble’ virker let: Det kommer an på, hvem du spørger.
Alligevel er det en både kringlet og medrivende oplevelse at mæske sig i seriekarakterernes first world problems fra første parket.
‘Fleishman Is in Trouble’ er baseret på bestsellerfænomenet af den amerikanske journalist og forfatter Taffy Brodesser-Akner. Og ligesom i romanen skal man tilbringe timer i den mandlige hovedkarakter Tobys navle, før den dybere mening flasker sig.
Hvilket man i den grad får brug for at minde sig selv om, når man de første mange afsnit løber rundt med en stresset Jesse Eisenberg iført chino-shorts og martyrkompleks og måske ikke helt kan se meningen med galskaben.
For langt henad vejen er det hovedkarakteren Toby Fleishman, der er centrum for de titulære vanskeligheder.
Han er ellers midt i sin seksuelle vækkelse post skilsmisse efter et langt og kastrerende ægteskab. Når han mindes konen, er det som et »ambitionsmonster«, der er besat af penge og, til mandens deciderede afsky, dybt uinteresseret i traditionelt moderlige dyder.
Men Toby når knap nok at tage hul på sine dad bod-udskejelser, før alting begynder at gå skævt. Børnene bliver en sommerdag afleveret en dag for tidligt. Én passivt aggresiv telefonsvarerbesked ad gangen går det op for ham, at Rachel måske ikke kommer tilbage fra sit impulsive yoga-retreat. Hvilket bliver anledning til en genfortælling af hele deres ægteskab.
Det skræmmende er, at man næsten lader sig overbevise af hans frustration. Ikke før afsnit tre strejfer tanken ham, at hun kunne være kommet til skade.
Rachel bliver da også tegnet som en overbevisende skurk med Claire Danes som knastør gallionsfigur.
En moderne forretningskvinde og familiens elitebesatte breadwinner, hvis værdisæt det er alt for let at afsky. Hendes egen mand sviner hendes moderskab til med ordene: »Du er som en ægtemand fra 1950’erne«. I Tobys erindring er hun så fascinerende ensidig, at man efterhånden længes efter at få hendes side af skilsmissen.
Hele vejen igennem er det hans veninde Libby (Lizzy Caplan), der udlægger begivenhedernes gang i en voice-over, der gør en dyd ud af at lyde så alvidende som overhovedet muligt. Men langsomt snigløber Libbys egen krise over at være endt som husmor i New Jersey i stedet for som prisvindende gonzo-journalist også fortællingen i ‘Fleishman Is in Trouble’. I serie-versionen er den dog ikke så rørende, som den gerne vil være, men den er relevant.
For ved at lægge Tobys selvoptagede skæbne i hænderne på den kvindelige fortæller parodierer ‘Fleishman is in Trouble’ en Woody Allen-film anno 2023 på ret så subtil vis. Men ender også som en kønspolitisk rorschach-test med en underholdende selvhøjtidelighed a la ‘500 Days of Summer’.
Uden vi mærker det, bliver der stukket akupunkturnåle i skilsmissefortællingens kønsstruktur, moderskab og faderskab med inspiration fra offertegnelsen i alt fra ‘Kramer mod Kramer’ til ‘Mrs. Doubtfire’ og ‘Marriage Story’.
Ens sympati dundrer forvirret rundt, selvom bogforsidens motiv, Manhattan på hovedet, indleder hvert afsnit med et monumentalt vink med en vognstang om, at synsvinklen betyder alt.
Som Toby Fleishman bruger Jesse Eisenberg nogle af sine skarpeste færdigheder: Neurotisk løb og bedrevidenhed a la ‘The Social Network’, men også den følsomme underdog. Rollen som skilsmissefar binder desuden en elegant sløjfe på Noah Baumbachs ‘The Squid and the Whale’, hvor Eisenberg var teenagesøn klemt i sine liberale forældres brud.
På den anden banehalvdel får Claire Danes lov til at dimensionere sin isdronning med underspillet humor og fantastiske vanvidsindslag. Det er dog et stort problem, at begge skuespillere, som vi alt for godt ved, hvordan så ud som unge, er akavet klædt ud som yngre i flashbacks, der ender med at fylde meget.
I perifien af parforholdsdissektionen pynter Josh Radnors ex-Ted Mosby som fortælleren Libbys søde, men lige så skilsmissetruede mand – et nu gråsprængt gravskrift for den store newyorker-kærlighedshistorie. ‘The O.C.’-stjernen Adam Brody spiller Tobys ungkarleven, der deler fornavn med skuespillerens hyldede seriepersona Seth (Cohen).
‘Fleishman Is in Trouble’ er indhyllet i casting-overskud og velskrevenhed. Serien rammer romanen rent på godt og ondt.
For som helhed står fortællingens budskaber skarpt. Den tager sig dog også så god tid, at den til tider kører i tomgang. Man skal ville dens version af ‘Gone Girl’, hvor thriller-elementerne er skiftet ud med intellektuel selvforelskelse.
Dog kan man også nyde dens velformulerede voice-over og konstant dingende iPhones som en art ‘Gossip Girl’ for voksne.
Serien er magnetisk på grund af sin totale dedikation til sine overklassekarakterers priviligerede problemer og sin egen meta-fortælling. Det er en mesterlig lille historie om en eksklusiv skares skilsmisse, der alligevel formår at overbevise os om, at den er universel.
Den er indbegrebet af den store amerikanske roman og det store amerikanske fupnummer på samme tid.
Kort sagt:
Selvom man skal sluge en stor mundfuld ensidig Eisenberg i seriens start, formår ‘Fleishman Is in Trouble’ at forene fortidens maskuline Woody Allen-neuroser med et ‘500 Days of Summer’-trick så underholdende, at man æder det råt.
Anmeldelsen er baseret på hele serien.