(Denne artikel indeholder spoilers for de første tre episoder af serien ‘The Last of Us’ og tilsvarende dele af spillet.)
Efter en svampeinfektion reducerer størstedelen af befolkningen til stønnende zombie-lignende skabninger skal smugleren Joel transportere den 14-årige pige Ellie på tværs af et postapokalyptisk USA.
Det er ikke kun zombierne, der er farlige, men også alle andre overlevende, som grådigt leder efter mangelfulde ressourcer.
‘The Last of Us’ er, ligesom zombiesvampen, ved at tage verden med storm, nu for anden gang. Først rystede det spilverdenen i 2013, da spillet udkom og vandt mange priser og spilleres hjerter. Nu har HBO adapteret fortællingen til en serie, så mange flere kan få lov til at opleve historien om Joel og Ellies rejse gennem USA.
Serien hyldes for at være en af de få gode filmatiseringer af et spil, og med instruktøren bag spillet, Neil Druckmann, som co-showrunner (sammen med Craig Mazin), er der garanti for, at serien holder sig tro mod spillet.
Men der er stadig en række ændringer, som man måske ikke lægger mærke til ved første øjekast. Derfor har vi samlet en liste over de største til og med afsnit 3:
1. Biologien bag zombierne
Fans blev til at starte med sure, da de hørte, at serien ville ændre på en af de grundlæggende ting ved svampevirussen. I spillet var svampen nemlig luftbåren, spredt via sporer i visse områder, hvor man blev nødt til at tage gasmaske på.
Der er adskillige grunde til, at det blev ændret i serien. For eksempel at ideen om en verdensomspændende luftbåren virus ikke er så utænkelig for tiden. Ændringen gør også cordyceps-svampen mere realistisk, fordi en luftbåren svampevirus ville være så effektiv, at hele verden ville være blevet inficeret uden en eneste overlevende.
I stedet kan svampene kommunikere via et underjordisk netværk, som strækker sig kilometerlangt under storbyerne. Det giver et nyt spændingspunkt, da en forkert bevægelse kan vække hundredvis af zombier langt væk.
Rent praktisk er en af hovedgrundene også, at skaberne ikke ville have hovedpersonernes ansigter gemt bag gasmasker halvdelen af serien, fortæller Neil Druckmann til Polygon.
2. Joels stakkels knæ
I spillet bruger Joel størstedelen af tiden på knæ, gemt bag halvhøje borde, biler og barrierer for at undgå zombier, soldater og slyngler.
En af de første ting, Pedro Pascal, som spiller Joel i serien, bidrog med var, hvor urealistisk det er for en mand i sine 50’ere at bruge så meget tid på knæ.
I spillet er det en af de vigtigste mekanikker, men i serien er det slet ikke nødvendigt. Ligeledes samler man i spillet ofte ting op, om det er ammunition, mad eller en mursten, der kan kastes for at distrahere fjender. Dette ses heller ikke rigtigt i serien.
I spillet betyder det, at man føler ressourcemanglen og risikoen i at rejse gennem den post-apokalyptiske verden, men i serien skabes det samme med andre virkemidler. Eksempelvis Joel og Tess’ besværligheder med at finde en funktionsdygtig bil, deres beef jerky-madpakker og magasiner som toiletpapir.
3. Ændret tidslinje
Fordi spillet udkom i 2013, var det også året, apokalypsen fandt sted, hvilket vil sige, at størstedelen af spillet foregår i 2033. Serien ændrer starttidspunktet til 2003, mens handlingen finder sted i 2023.
Det har ikke rigtigt betydning for historien, for i begge tilfælde er verden så ødelagt, at udviklingen i mobiltelefoner og anden teknologi ikke betyder noget.
Det gør dog, at Joel teknisk set er 10 år ældre og derfor har en anden populærkulturel referenceramme – vigtigst af alt nåede han aldrig at se mesterværket ‘Shrek 2’. Men det fylder af en eller anden grund slet ikke noget i historien!
4. Nye perspektiver
Serieformatet tillader at vise andre perspektiver end Joel og Ellies, hvilket giver os to scener i starten af afsnit 1 og 2. Her får vi en ide om, hvordan infektionen har spredt sig, hvilket i spillet primært blev fortalt via journaler og noter, man kunne vælge at læse.
Det er meget normalt i spil at give information om verdenen på den måde, men det virker ikke rigtigt i en serie at have en avis-artikel på skærmen i to minutter, mens man læser den.
Serien har også scener med Marlene på Firefly-basen, Tess’ dødsscene og andre bikarakterer, hvis perspektiv man ikke kunne vise i spillet. Der kommer mere kød på dem i en grad, der ikke ville være mulig i den begrænsede tid, man har i en serie, hvis man kun så alt gennem Joel og Ellies øjne.
5. Bill og Frank …
Seriens absolut bedste afsnit er nok den største ændring fra spillet. Ikke kun fordi man viser Frank og Bills historie, men også fordi den er markant anderledes end i spillet.
I serien er Bill en doomsday-prepper, som befæster sin forladte by og fanger den omvandrende Frank i en af sine fælder. De forelsker sig og lever et langt liv sammen på trods af deres forskellige syn på livet, indtil Frank tragisk får kræft, hvilket får parret til at begå selvmord sammen i afsnittets tårevædede afslutning.
I spillet møder Joel og Ellie Bill i byen, efter Frank har forladt ham for at rejse ud alene. De ender med at finde Frank, der har hængt sig selv i en garage med en bil, han har fikset. Et farvel-brev afslører, at Frank var blevet dødtræt af Bills livsstil, men i sit forsøg på at flygte blev han smittet, hvorefter han begik selvmord for at undgå at blive en zombie. Hans brev kan læses her.
Her kan man vælge, om man viser brevet til Bill. Hvis man gør, bliver han sur og krøller det sammen og smider det på gulvet. Så efter alt at dømme overlever Bill i spillet, men alene.
Om den ene eller anden version er bedst, er en subjektiv sag, men jeg satte selv pris på den, om end korte, lyksalighed Frank og Bill har i serien. Og efter at have set dem sammen bliver deres afslutning også endnu mere tragisk end i spillet.
6. Små ligegyldige detaljer
Udover alle disse relativt store ændringer er der også en række småting, som ikke har den store betydning.
Biluheldet, som Joel, Tommy og Sarah er ud for i første afsnit, sker i serien på grund af et nedstyrtende fly. I spillet er det bare en bil, der kører ind i siden på dem. Ligeledes sker Tess’ død i spillet ikke på grund af zombierne, men på grund af Fedra-soldater. Hun er dog stadig blevet bidt af en clicker på museet.
Via et klistermærke på Joels bil antydes det, at han og/eller Tommy er veteraner fra Irak-krigen, hvilket delvist forklarer, hvorfor de er så gode til at overleve og skyde med våben. Starten på den scene er også anderledes i serien, hvor Tommy ringer fra fængslet, mens han i spillet bare ringer om zombierne.
Generelt er de små ændringer ligegyldige, mens de store er fantastiske. Måske er hemmeligheden ved at lave en god spilfilmatisering at have skaberen af spillet så meget med, at han kan videreføre ånden af spillet gennem de uundgåelige ændringer, der kommer til at være.
Det har i hvert fald virket i dette tilfælde.
‘The Last of Us’ kan ses på HBO Max.