’Jomfruer fra rummet’: Liderlig dansk ungdomsfilm er forfriskende langt ude
For lidt mere end et år siden skrev min kollega i sin anmeldelse af den danske ’Venuseffekten’, at det var en »fissefyldt« film, der potentielt holdt danmarksrekorden i at sige »fisse« flest gange.
En sådan rekord synes ’Jomfruer fra rummet’ også at stile efter – altså bare med ordet »pik« i stedet.
I et land med stolte traditioner for pik og patter-humor er det selvfølgelig et felt med heftig konkurrence. Men sjældent har pikken, dillerfrans, forplantningsstangen i så høj grad indtaget hovedrollen som i denne nye ungdomsfilm fra instruktør Peter Molde-Amelung og manuskriptforfatter Thomas Glud.
Det hele starter med et klassisk greb i ungdomsfilmgenren, nemlig med en outsider, en fremmed der – sammen med os som publikum – lærer et nyt miljø og alle dets regler at kende. Denne gang er det så helt bogstaveligt væsner fra en fjern planet, der sender en spion forklædt som en liderlig teenagedreng med »sæd nok til hele Region Sjælland«. Planen er at forplante sig, sprede rumvæsnernes dna og på den måde overtage Jorden.
Eller som filmens indledende voiceover opsummerer det: »De vil bolle os«.
Deres udsendte spawner flot, lyshåret og nøgen bag en busk og løber hurtigt ind i Gustav (Albert Rosin Harson), en liderlig teenagedreng af menneskekød og -blod. Han er meget fuld, og nok derfor forbarmer han sig over den fremmede med de døde øjne og sin pik hængende mellem benene som et rumvæsens tentakel.
Han hedder Kesi, siger han, fordi dét navn giver forplantningsgaranti. Men det synes Gustav er lidt for underligt – og for øvrigt optaget. Så i stedet kommer han til at hedde Allan (og spilles i øvrigt med et pletskud af Tobias Maj Stelzner).
Gustav og hans ven, den aspirerende dj Buller (Milo Campanale), er lige så liderlige og lige så meget jomfruer som Allan, så han passer lige ind. Og de finder også hurtigt ud af, at hans udseende og direkte facon – hvor han går op til piger og siger: »vil du forplante dig med mig?« – hjælper med at tiltrække den slags opmærksomhed, de ellers har svært ved at få. For eksempel fra Barbara (Zelma Feldman Lewerissa), som Gustav er håbløst forelsket i.
Det er et helt igennem dumt plot, og det er ret fantastisk. Det fjollede og langt ude er det bedste ved ’Jomfruer fra rummet’, og det er imponerende, at idéen bliver taget helt derud, hvor den gør, med fallos-rumskib og blob-aliens.
Filmen går også helt til kanten af liderligheden hos teenagedrengene. Allans alienhjerne kender kun til sex som et middel til forplantning, og Gustav og Buller må lære ham om, at man først skal score pigen og få hendes samtykke.
Mellem dem mødes det dyriske og det meget menneskelige, som også er det, der til tider gør sex mere kompliceret. Og der opstår virkelig mange sjove øjeblikke, når Allan trækker den umiddelbare sexlyst, som alle mere eller mindre succesfuldt forsøger at skjule civiliseret, op til overfladen og for eksempel sluger et jordbær i én mundfuld og nærmest ved et uheld forfører Gustavs mor.
Men der er også meget ved Allans adfærd, der ikke er særligt sjovt, og som det tager lidt for lang tid for Gustav, Buller og filmen i det hele taget at forstå. Når han skal have at vide, hvad voldtægt er, og hvorfor de typiske kendetegn ved en fuckboy ikke er positive, burde vennerne for længst være gået væk fra at tænke, at han bare er usædvanligt uvidende og udadvendt.
Efterhånden som Allans metoder til at forplante sig bliver mere kreative, mister ’Jomfruer fra rummet’ fokus. Og selvom der vokser en historie om venskab, kærlighed og alle de relationer, der er mere end sex, ud af den, er der for mange forviklinger og platte pølsejokes til, at den for alvor er medrivende i det lange løb.
Særligt når det virker til, at filmens bottom line er, at mænd og kvinder er fra hver deres planeter, og at mænd vil sprede deres dna, og kvinder vil forelske sig, og det er der ikke noget, der kan ændre på.
Med sine rumafstikkere fremstår ’Jomfruer fra rummet’ i det mindste original. Og det er altså gået godt i et felt med så mange konkurrerende pik-film.
Kort sagt:
Hvordan ville du forklare et rumvæsen, hvad sex er? Det er cirka den opgave, Gustav og Buller står over for i ’Jomfruer fra rummet’, og det er langt hen ad vejen sjovt at være vidne til.