Dansk Oscar-troldmand: Her er opskriften på at vinde filmverdenens største pris

Danske Kim Magnusson har været nomineret til otte Oscars og vundet to. I år har han igen en kandidat med i kortfilmkategorien, ’Ivalu’. Her fortæller han om de stadier, man skal igennem for at komme øverst på podiet i Dolby Theatre.
Dansk Oscar-troldmand: Her er opskriften på at vinde filmverdenens største pris
Kim Magnusson (tv) og Anders Thomas Jensen (Foto: Kim Magnusson)

Hvordan vinder man egentlig en Oscar?

Natten til mandag dansk tid bliver spændingen om, hvem der vinder årets største filmpriser udløst, og i Dolby Theatre vil den danske producer Kim Magnusson fra M&M Productions sidde.

Som sædvanligt, fristes man til at sige.

Magnusson er nomineret til en Oscar for ottende gang, første gang i 1997 og denne gang med kortfilmen ’Ivalu’, der – instrueret af Anders Walter – handler om en piges kamp for at finde sin forsvundne søster i Grønland.

Som producent har han været med til at føre kampagner for sine film for at lede Oscar-akademiets opmærksomhed i den rigtige retning.

Han har været på podiet som vinder af kortfilmkategorien to gange, for Anders Thomas Jensens ‘Valgaften’ i 1999 og Anders Walters ‘Helium’ i 2014.

‘Valgaften’. (Foto: DFI)

Så hvad er hans hemmelighed?

»Det koster blod, sved og tårer. Man er på to-tre mand i fire måneder. Fra midt-september til Oscar slutter er du i gang med at lave kampagne«, fortæller han, da vi stævner ham på en telefon for at få ham til at forklare, hvad der skal til for at få Oscar-succes.

Her kommer hans opskrift.

Step 1 – Lav en god film

»Hvis du ikke har en god film, kommer du ingen vegne«, slår den forgyldte producer fast.

Med det ude af vejen kan du begynde processen, der skal lande dig mellem Paul Mescal og Cate Blanchett til Oscar-showet.

Det kommer til at involvere penge, netværk og kendskab til Oscar-kampagnernes skrevne og ikke mindst uskrevne regler.

Step 2 ­– Bliv berettiget til at komme i betragtning

Med din gode film i hånden skal du sørge for, at den opfylder akademiets krav for at komme i betragtning til en pris. Man kan nemlig ikke bare sende en hvilken som helst hjemmevideo afsted med akademiets adresse på kuverten.

»Der er to måder, man kan gøre sig berettiget til et Oscar-forløb. Den ene er at vinde en hovedpris på en af de festivaler, som er adgangsgivende til Oscar-konkurrencen«, forklarer Kim Magnusson.

Herhjemme er der én festival, der er det, nemlig Odense Film Festival.

‘Ernst og lyset’ (Foto: M&M Productions)

’Ivalu’ kom dog igennem via rute nummer 2, fortæller produceren.

»Som er, at man simpelthen betaler sig til, at filmen kommer op i en biograf i USA i en uge i træk med mindst en visning om dagen i en af seks såkaldte ’metro areas’ omkring storbyer fordelt ud over landet«.

Step 3 – Få folk til at se filmen

Det er selvfølgelig ikke alle de film, der bliver sendt ind, som får en nominering i sidste ende. Og i kortfilmkategorien er der så mange om buddet, at stakken af indsendte film bliver delt op i fire, som så bliver gennemgået af hver deres gruppe af akademimedlemmer, som stemmer om, hvilke film der bliver shortlistet.

Det er en form for indledende sortering, hvor filmene kun bliver vurderet af medlemmer med ekspertise på formatet, og de stemmer 15 film ind på shortlisten. Altså bliver kortfilmene kun gennemgået af kortfilmfolk og ikke af make-up-artister eller andre faggrupper.

I år har kortfilmfolkene været forpligtiget til at se 50 film hver og vurdere, om de skal videre i forløbet.

Men udover de film man har forpligtet sig på at se, kan man også sagtens se andre, og derfor begynder man som producent allerede at gøre kampagne for sin film, inden den er shortlistet.

»Vi skal selvfølgelig se dem, som vi nu engang skal se, men derefter vil du gerne have, at de også ser din film. For hvis de så kan lide din film, kan de begynde at stemme på den«, forklarer Magnusson.

Det er her, kampagnekunsten starter. Og der er det en fordel med erfaring og gode kontakter.

»Det er dér, man aktiverer sit netværk af folk, man kender i branchen, for at tale om sin film. Det er det, du ikke kan betale dig fra. At man har folk, der kender én, og som siger: ’Wauw. Der kommer en film derfra, skal vi ikke se den?’«, siger Magnusson.

Anders Walter og Kim Magnusson med deres Oscar for ‘Helium’ i 2014. (Foto: Jason Merritt/Getty Images)

For at fange medlemmernes opmærksomhed kan man sende en såkaldt e-mail-blast ud til de medlemmer, der sidder i kortfilmgrenen af akademiet, og det foregår på en ret fornuftig måde ifølge den danske producer:

»Der er fuldstændigt strikse regler, for hvad du må gøre. Du må for eksempel kun have mailen i én farvetype. Du må ikke have stjerner. Det skal være rent, rent, rent. Den eneste grafik, du må have, er logo-typen fra din plakat. På den måde er det faktisk rigtigt restriktivt og cool, fordi det gør, at hvis jeg sender en blast ud, så koster den det samme, som hvis Disney sender én ud«.

Dog betyder pengepungen stadig noget. For eksempel kan man købe annoncer på nettet eller i de relevante branchemedier som Variety, The Hollywood Reporter, Deadline eller The Wrap.

Det er en radikal forskel fra den første del af Magnussons Oscar-karriere, hvor der ikke blev ført kampagne, før man var blevet nomineret.

Tidligere blev filmene nemlig ikke delt op i grupper til gennemgang af en sektion af medlemmerne. Alle, der stemte, så alle filmene i kategorien, så man skulle ikke påvirke medlemmer til at se ens film. Det gjorde de bare. Det gav en noget anderledes proces for en producer som Magnusson:

»De første år med Anders Thomas (hvis ‘Ernst og lyset’ og ‘Wolfgang’ blev nomineret foruden ‘Valgaften’, red) sendte vi bare en film over, og så ventede vi. Der var ikke noget, der hed shortlist dengang. Så vi fik bare at vide, at vi var nomineret. Det første år, vi var nomineret, var jeg på ski. Jeg havde nærmest glemt det hele. Og bum så var vi nomineret med ’Ernst og Lyset’«, fortæller han.

Step 4 – Få mediedækning

Når man så er endt på Oscar-shortlisten, går kampen i gang for at blive en af de fem nominerede.

»Det vigtigste for mig er processen, fra du bliver shortlistet og frem til nominering. Fordi det at blive nomineret er super flot. Og det skal man være taknemmelig for. Det ultimative er jo selvfølgelig at vinde, men en nominering i sig selv er meget stort«, siger Magnusson.

Kim Magnusson (tv) og Anders Walter. (Foto: Kevin Winter/Getty Images)

For at opnå en nominering skruer man op for kampagneaktiviteterne. Udover blasts og annoncer kan man for eksempel få fortalt om sin film i interviews:

»Det er en stor del af det, når du er blevet shortlistet. Du har en publicist, der får bragt dig i spil med interviews til de rigtige medier, der sørger for, at din film bliver omtalt og vist«, fortæller danskeren.

Det er medlemmer fra fem af akademiets grene, der afgør, hvilke af de shortlistede film der bliver nomineret i live-action-kortfilmskategorien.

Step 5 – Vind

Når man har nomineringen i hus og jagter guldet, skal man gå en svær balanceakt kampagnemæssigt. For hvis man ikke har den rigtige fornemmelse for, hvad der virker på akademimedlemmerne, kan man skyde sig selv i foden ved at være for aggressiv i sin markedsføring eller for smart med, hvem man nominerer fra produktionen.

I årets konkurrence er der eksempler på begge dele i kortfilmfeltet i forbindelse med den italienske film ’Le Pupille’, der er lavet af tre producere, hvor en af dem er den verdenskendte instruktør Alfonso Cuarón.

I kortfilmkategorien bliver der maksimalt uddelt to statuetter til vinderfilmen, så man kan skrive to navne på nomineringslisten, der står ved siden af filmens titel. Det kan typisk være instruktør og producer.

Fra venstre mod højre: Jason Sudeikis, Anders Walter og Kim Magnusson (Foto: Jason Merritt/Getty Images)

’Le Pupille’ har valgt at skrive Cuarón på, men Magnusson tror ikke, det vil give pote i form af de popularitetsstemmer, der ellers kan være en faktor på det her stadie af forløbet, fordi alle akademimedlemmer nu kan stemme, endda uden at have set filmene.

»Jeg tror ikke, Alfonso Cuarón har stået ude på settet og sørget for, at film bliver optaget. På den måde tror jeg, det giver lidt bagslag«, forklarer Magnusson og fortsætter:

»De kører massiv kampagne. Det er sindssygt. Det er billboards på Sunset Boulevard. Det er hver dag i branchebladene. Det er alle steder. De kører den, som om det var en spillefilm. Det tror og håber jeg på giver bagslag. Fordi de rigtige kortfilmfolk har set den, og de siger, at det er for meget in your face. Det er ikke for at tale den ned. Det er også en god film«.

Det er balancen. Du skal ses, men du skal ikke mase dig på.

Og de store kampagner, der har masser af penge i ryggen, er blevet en langt mere væsentlig del af opløbet, siden det i 2014 blev muligt for akademimedlemmer at se de nominerede film hjemmefra via akademiets screenersystem.

‘Ivalu’. (Foto: M&M Productions)

Før konkurrerede filmene på mere lige fod, da man mødte fysisk op i en biograf for at se alle de fem nominerede. Magnusson forklarer: »Dengang kunne man indrykke en annonce eller to i fagbladene for at sige: ’Vi er her. Husk at gå ind og se filmene. Det er vigtigt’. Man kunne ikke sige, at de kun skulle se vores film, for de kom ind i en biograf, hvor de blev lukket inde og så alle fem film, før de fik en stemmeseddel«.

Kim Magnusson husker på, at filmens kvalitet selvfølgelig er det vigtigste. Og i forhold til den faktor tror Magnusson på, at ’Ivalu’ har en god chance for at vinde i år.

»Der var nogen, der sagde til mig, at det var helt klart, at ’Ivalu’ ville stå som en stærk film, hvis man så dem samlet i biografen, fordi den også er så smuk, og naturen i filmen betyder så meget«.

»New York Times skrev, at der kun var to film, der var værd at kigge efter ud af de fem, og det var os og vores nok største konkurrent eller i hvert fald den, de fleste er begyndt at pege på som vinder, ’The Red Suitcase’«.

Vi krydser fingre for Magnusson og ’Ivalu’, når Oscar-uddelingen løber af stablen på søndag.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af