Søndag nat, den 12. marts, kulminerer årets Awards Season.
Med afviklingen af WGA Awards (manuskriptforfatternes forbund) og ASC Awards (filmfotografernes forbund) 5. marts, blev der sat en stopper for strømmen af forløberfester.
Nu er der kun the big one tilbage: Oscarfesten.
Sidste år var der spænding til det sidste om hovedprisen for bedste film, der gik til ’CODA’, selvom filmen ikke engang var nomineret for sin instruktion eller klipning. Ganske uhørt, men for så vidt symptomatisk for Oscar i tiden efter 2009, hvor man udvidede bedste film-kategorien efter i 70 år at have haft fem nominerede – og samtidig gik over til det såkaldt præferentielle stemmesystem, hvor de stemmeberettigede rangerer filmene frem for at pege på én vinder.
Mange af de uskrevne regler i forhold til, hvad der gør en Oscar-vinder for bedste film. er således faldet i de seneste 14 sæsoner, men sejren til ’CODA’ var alligevel det hidtil tydeligste eksempel på, at Oscar i SoMe-tidsalderen er blevet mere uforudsigelig.
Var Oscarfesten blevet afholdt halvanden måned tidligere eller senere, havde en anden film end ’CODA’ måske haft afgørende momentum?
Når det er sagt, så er det (næsten) altid muligt at udpege en favorit i enhver given kategori, men charmen ved Oscar er jo, at overraskelser (små eller større) finder sted hvert eneste år. Kunsten er et lodde stemningen og vove pelsen: I hvilke kategorier tør man gamble?
Her udpeger vi vores vinderbud – samt de mest sandsynlige alternativer – i samtlige 23 kategorier.
Vi starter med de tunge kategorier først:
Bedste film
Hvem vinder: ’Everything Everywhere All at Once’
Alternativ: Ingen film kan true favoritten
Alt tyder på, at ’Everything Everywhere All at Once’ bliver svær at hamle op med. Den har vundet de tre vigtigste forløberpriser, DGA (instruktørernes pris), PGA (producernes pris) og SAG (skuespillernes pris). Ved SAG Awards slog filmen tilmed rekord ved at vinde fire ud af fem priser.
Siden indførelsen af ’bedste ensemble’-prisen ved SAG i 1994 (der fungerer som en art pendant til bedste film), er det sket otte gange, at den samme film har vundet trioen SAG-PGA-DGA op til Oscar, og de syv gange har den film også vundet Oscaren for bedste film. Eneste undtagelse er 1995, hvor ’Braveheart’ snød storfavoritten ’Apollo 13’.
I sidste weekend op til Oscaruddelingen fejede ’EEAAO’ også alle modstandere af bordet ved at snuppe syv priser ved Independent Spirit Awards.
Tre film er repræsenteret i alle de traditionelle nøglekategorier i forhold til at udpege en bedste film-vinder (skuespil, klipning, instruktion, manuskript): ’Everything Everywhere All at Once’ (herefter: ’EEAAO’), ’The Banshees of Inisherin’ (herefter: ’Banshees’) og ’Tár’.
Hvis ’Banshees’ havde kunnet vinde bedste film-prisen på hjemmebane ved BAFTA-uddelingen, havde der måske været en lillebitte åbning, men her løb tyske ’All Quiet on the Western Front’ (herefter: ’All Quiet’) med hovedprisen, men den står næppe lige så stærkt i Oscarsammenhæng.
Edward Berger, der også vandt instruktørprisen ved Bafta, er end ikke nomineret for bedste instruktør i Oscarregi, så den tyske films forrygende felttog i det britiske lader sig næppe overføre til amerikansk jord.
Til gengæld står filmen med gode muligheder i flere af håndværkskategorierne, og det kan smitte positivt af på dens stemmetal også i bedste film-kategorien. Selvom stemmetallet holdes hemmeligt, er det nok ikke langt ude at gætte på, at ’All Quiet’ opnår næstflest førstepladser.
´Tár’, der altså er den tredje film, der har sikret sig alle nøglenomineringerne, er næppe en realistisk vinderkandidat – det skulle da lige være i kategorien for ’film der har været anledning til flest thinkpieces i sæsonens løb’ (!).
Nogle vil måske indvende, at når ’Green Book’, ’Argo’ og ’CODA’ i nyere tid har kunnet vinde en Oscar for bedste film uden en bedste instruktør-nominering, så må det da være en mulighed, at en anden film end ’EEAAO’ kan tage hovedprisen, eftersom nyere Oscarhistorie er rig på eksempler på undtagelser fra ’reglen’? Og det er for så vidt rigtigt nok.
Men i SoMe-tidsalderen handler rigtigt meget – ja, det meste – om momentum. Og det er svært at se, at der lige nu er film, der kan matche ’EEAAO’ i netop kunstarten at opbygge og fastholde momentum.
Momentum er på mange måder et uhåndgribeligt begreb – for hvad vil det egentlig sige at have momentum? I tilfældet ’EEAAO’ kan det måske kort opsummeres sådan her: Hvor mange ved sæsonens indledning undrede sig over ’EEAAO’s kandidatskab og spurgte sig selv og hinanden, ’Hvorfor skulle en genreforvirret high concept-film dog kunne vinde en Oscar?, så spørger de samme nu: Hvorfor ikke?
Det er den kovending i tilgangen til filmen, der har vist sig afgørende. Pludselig er konkurrenterne – herunder ’Banshees’ og ’The Fabelmans’ – reduceret til Oscar bait til sammenligning.
Og så tror jeg, at det betyder noget, at der lige neden under al filmens galskab og vilde eksperimenter befinder sig et bankende hjerte af et tema, som alle kan få øje på, hvis de står filmen igennem: Den handler jo i virkeligheden ikke så meget om paralleluniverser, som den handler om en kvinde, der igen lærer at elske sin mand og sin datter.
Dét er filmens ærinde, og det er et ærinde, der er så tilpas meget skåret ud i pap, at selv Akademiets ældre medlemmer kan være med og heppe på filmens usædvanlige bud på en redemption story.
’EEAAO’ vinder Oscaren for bedste film.
Bedste instruktør
Hvem vinder: Daniel Kwan og Daniel Scheinert (’EEAAO’)
Alternativt: Steven Spielberg (’The Fabelmans’)
Efter to år med kvindelige vindere (Chloe Zhao og Jane Campion) skal vi formentlig prøve noget andet ’nyt’, nemlig at prisen for bedste instruktør går til en instruktørduo, Daniel Kwan og Daniel Scheinert, populært kaldet The Daniels.
Fire gange er en duo blevet nomineret i kategorien, og to gange har en duo triumferet: I 1961 vandt Robert Wise og Jerome Robbins for ’West Side Story’, og i 2007 vandt Ethan og Joel Coen for ’No Country For Old Men’.
Hvis Akademiet virkelig, virkelig ønsker at vise sin påskønnelse af Steven Spielberg (der har vundet i kategorien to gange tidligere), nu hvor han virkelig, virkelig tager af hovedstolen med ’The Fabelmans’, så kan det da ikke udelukkes, at The Daniels må gå skuffede hjem, men DGA-sejren var formentlig retningsvisende for, hvad der kommer til at ske her.
Desuden: Når der er en klar frontrunner i bedste film-kategorien, så vinder den samme film som regel også i bedste instruktør (den uskrevne regel kan vi jo kalde for ’Tom Hooper-reglen’ med henvisning til 2010, hvor ellers upåagtede Hooper slog mesterinstruktøren David Fincher, fordi ’The King’s Speech’ simpelthen bare ramte bredere end ’The Social Network’).
Bedste mandlige hovedrolle
Hvem vinder: Brendan Fraser (’The Whale’)
Alternativt: Austin Butler (’Elvis’)
Colin Farrell vandt i dramakategorien ved Golden Globes, Austin Butler vandt i komedie/musical-kategorien sammesteds. Brendan Fraser vandt en Critics’ Choice Award, mens Austin Butler snuppede Bafta. Der er med andre ord kamp om trofæet i år (modsat sidste år, hvor Will Smith var storfavorit).
Jeg tror, at SAG (skuespillernes forbund) er den afgørende retningspil i forhold til Oscar. SAG pegede på Fraser, der har en stærk comebackfortælling at trække stemmer i land på, og derfor tror jeg også, Fraser trækker det længste strå den 12. marts, men bliv ikke overrasket, hvis australske Butler går Rami Malek og Jamie Foxx i bedene, der også har vundet en Oscar ved at gestalte en musikalsk legende.
Jeg tror, at det faktum, at Akademiet er internationalt i sin sammensætning, er en lille fordel for Butler. ’The Whale’ – og Frasers comeback-narrativ – har næppe gjort det helt samme indtryk uden for USA. Derfor bliver det en tæt afgørelse.
Bedste kvindelige hovedrolle
Hvem vinder: Cate Blanchett (’Tár’)
Alternativt: Michelle Yeoh (’EEAAO’)
Michelle Yeoh har nogle stærke kort på hånden: Som kandidat repræsenterer hun etnisk diversitet, hun har aldrig tidligere vundet en Oscar, og så spiller hun hovedrollen i årets bedste film-favorit.
Hun er dog i Cate Blanchett oppe imod en formidabel konkurrent, der har vundet både en Golden Globe, en Critics’ Choice Award og en Bafta.
Yeoh fik sig positioneret stærkt ved at vinde SAG, der er den mest afgørende Oscarstrømpil. Og hun slog også Blanchett i kampen om bedste præstation i en hovedrolle ved Independent Spirit Awards (hvor man har opgivet kønsopdelte priser).
Blanchett kan, hvis hun vinder, komme op på siden af Frances McDormand og Meryl Streep ved at vinde sin tredje Oscar. Næste mål må i så fald være at matche Katherine Hepburns rekord på fire Oscarstatuetter. Blanchett er 53 år, så der er god tid, skulle man mene.
Som nævnt er SAG typisk at regne for den afgørende strømpil, og derfor er der rigtigt gode grunde til at gå med Yeoh, men når jeg alligevel hælder til Blanchett, skyldes det, at Akademiet består af en mere internationalt og branchemæssigt sammensat skare end SAG, der i sagens natur kun består af skuespillere.
SAG er ikke bare en komite, der samles en gang årligt for at udpege årets bedste skuespilpræstationer, det er også et fagforbund for en udsat erhvervsgruppe, hvoraf mange slæber sig igennem livet på en lav indkomst. Akademiet består af privilegerede (og rige) medlemmer, der sidder i Akademiet, fordi de har udmærket sig som nogle af professionens fornemste repræsentanter.
SAG’s medlemssegment er, tænker jeg, mere tilbøjelig til at spejle sig i Yeohs karriereløbebane end i Blanchett, der har haft en ’urørlig’ stjernekarisma, lige siden hun brød igennem med ’Elizabeth’ for 25 år siden.
Kort sagt: Jeg tror, at Blanchetts præstation – og at ’Tár’ som film – vækker større genklang i Akademiet end hos SAG, og ikke mindst satser jeg på, at den mere internationale medlemssammensætning er en fordel for Blanchett.
Bedste mandlige birolle
Hvem vinder: Ke Huy Quan (’EEAAO’)
Alternativ: Der er ikke noget alternativ til Quan
Sidste år var vi vidne til en rigtigt god og hjertevarmende fortælling i skikkelse af døve Troy Kotsur, der vandt for sin fjærtende birolle i ’CODA’.
Årets fortælling i den mandlige birollekategori er om muligt endnu bedre og endnu mere hjertevarmende: Ke Huy Quan – barnestjerne i 80’erne i film som ’Indiana Jones: Temple of Doom’ og ’Goonies’ – har fået et comeback for the ages i ’EEAAO’ og, ikke mindst, som aktør i Awards Season, hvor han har charmeret alt og alle, og hvor den gode fortælling om hans comeback næsten har været en direkte adgangsbillet til podiet 12. marts. Uden at tage noget fra hans glimrende præstation i filmen i øvrigt.
Bafta gik – som relativt ofte før i nyere tid – sine egne veje og pegede på Barry Keoghan for ’Banshees’. Keoghans præstation har da også alt det, en birollepræstation skal have for at gøre sig Oscar-attraktiv. Keoghan efterlader et stærkt aftryk på filmen, selvom han kun optræder i 15 minutter.
Endnu mindre spilletid er der til 87-årige Judd Hirsch i ’The Fabelmans’. Han er med i ni minutter i Spielbergs film. En Oscar til Hirsch vil gøre ham til alletiders ældste vinder af en skuespiller-Oscar (Sir Anthony Hopkins har rekorden, da han var 84, da han vandt for ’The Father’ for to år siden), men lige netop i år er Ke Huy Quan utvivlsomt det narrativ, langt de fleste medlemmer knytter an til. Og så skader det heller ikke just, at filmen som helhed er rasende populær.
Bedste kvindelige birolle
Hvem vinder: Kerry Condon (’Banshees’)
Alternativt: Jamie Lee Curtis (’EEAAO’) eller Angela Bassett (’Black Panther: Wakanda Forever’)
Butler vs. Fraser i mandlig hovedrolle og Yeoh vs. Blanchett er bestemt to spændende dueller, men spændingen i kategorien for bedste kvindelige birolle er decideret på kogepunktet.
Hong Chao vinder næppe for ’The Whale’, men ellers kan jeg sagtens forestille mig scenarier, hvor de fire øvrige kandidater har hver sin vej til podiet. Umiddelbart vurderet kan det koste dyrt for Stephanie Hsu og Jamie Lee Curtis, at de repræsenterer den samme film. I et så tæt opløb er det en ulempe, at ’EEAAO’ har scoret en dobbeltnominering her. Både Hsu og Curtis havde været endnu farligere konkurrenter for Condon og Bassett, hvis ikke de også skulle konkurrere imod hinanden.
Men Curtis beviste med sin overraskende sejr ved SAG, at hun kunne overvinde det ’handicap’, det kan være at være nomineret sammen med en kollega fra samme film. SAG-sejren installerer på papiret Curtis som lille favorit.
Bassett vandt en Golden Globe og en Critics’ Choice Award. Condon vandt Bafta.
Med andre ord: Alt er åbent.
Jeg sidder dog med en lille fornemmelse af, at Oscarakademiet vil snubbe de to veteraner, Bassett og Curtis – lidt a la dengang Sylvester Stallone (’Creed’) tabte til Mark Rylance (’Bridge of Spies’).
Er der opbakning nok til ’Wakanda Forever’ som film til, at Bassett kan gå hele vejen, og mener Akademiet, at Bassett fortjener en Oscar i så høj grad, at de ’holder sig for næsen’, når de stemmer på hende, med tanke på at en genrefilm som ’Wakanda Forever’ meget sjældent gør sig i skuespillerkategorierne?
Og angående Curtis: Ja, hun repræsenterer den mest populære film i feltet, men er hendes rolle vægtig nok, når det kommer til stykket? Viser hun facetter nok, eller er det mest bare synet af hende som stilforvirret kontor-matrone, der vækker befrielsens latter? Stikker det dybere end det?
Jeg er helt med på, at historikken taler for en Curtis-sejr, men det går jo ikke altid, som præsten prædiker. Jeg satser på, at en af aftenens små overraskelser falder i kategorien her. Condon snupper en vigtig luns, så ’Banshees’-kampagnen også får noget at ranke ryggen over.
Bedste originalmanuskript
Hvem vinder: ’EEAAO’
Alternativt: ’Banshees’
Martin McDonagh vandt bedste manuskript-prisen for ’Banshees’ ved Golden Globes, men siden skiftede vindene: Allerede ved Critics’ Choice Award i januar blev ’Banshees’ overhalet af ’EEAAO’. På hjemmebane ved Bafta var styrkeforholdet igen vendt om: Her vandt ’Banshees’. Ved WGA Awards – manuskriptforfatternes eget forbund – vandt ’EEAAO’.
Det kan ikke udelukkes, at mange akademimedlemmer sidder med en stærk forventning om, at ’EEAAO’ vil vinde i aftenens to hovedkategorier for bedste film og bedste instruktør, og derfor gerne vil unde McDonagh en Oscar i den trods alt mindre prestigiøse manuskriptkategori. Jeg tror dog ikke, at det vil flytte nok stemmer til, at McDonagh kan vinde.
Hvis ’EEAAO’ foretager noget nær et sweep i de store kategorier (ved blandt andet at vinde for film, instruktør, klipning samt en eller flere af skuespillerkategorierne), så tror jeg også, at den tager prisen her med i købet.
Bedste adapterede manuskript
Hvem vinder: ’All Quiet on the Western Front’
Alternativt: ’Women Talking’
Kategorien for adapteret manuskript er mærkbart svagere end originalfeltet i år – hvis man alene skeler til filmenes status i bedste film-kategorien overordnet. Det kan give mulighed for en statuette til en ’mindre’ film.
Det kunne oplagt være Critics’ Choice Award-, USC Scripter- samt WGA-vinderen ’Women Talking’. Sarah Polleys film, der også var nomineret til Golden Globes i den samlede manuskriptkategori, har dog mistet momentum i anden del af sæsonen og synes derfor overhalet af ’All Quiet’, der med ni nomineringer på tværs af kategorierne er noget stærkere funderet end ’Women Talking’.
’All Quiet’ vandt da også Baftaen i kategorien for nylig. ’All Quiet’ var desuden ikke valgbar i WGA-regi, da det kun er forbundets egne (amerikanske) medlemmer, der kan opnå nomineringer.
Bedste animerede film
Hvem vinder: ’Guillermo del Toro’s Pinocchio’
Alternativt: ’Turning Red’
Del Toros bud på den tilsyneladende eviggrønne fortælling om ’Pinocchio’ har vundet både en Golden Globe, Bafta og Critics’ Choice Award i kategorien. Den har desuden vundet priser fra PGA og ACE (for bedst klippede animationsfilm).
Den lader sig næppe toppe i et felt, der mangler den virkelig stærke Pixar-modstander, der ville kunne skabe usikkerhed om udkommet.
’Turning Red’ fik gode anmeldelser, men er ikke et populærkulturelt fænomen på niveau med tidligere Pixar-bedrifter. Filmen er nok blevet set af mange på Disney+, men det har kostet på den konto, der hedder omtale og synlighed, at den ikke har haft et langt og lykkeligt liv i biografens mørke.
Bedste internationale film
Hvem vinder: ’All Quiet on the Western Front’ (Tyskland)
Alternativt: ’EO’ (Polen)
BAFTA pegede (naturligvis) på ’All Quiet’. Golden Globes pegede på ’Argentina, 1985’, og Critics’ Choice Awards gik med Bollywood-sensationen ’RRR’ (der ikke var indstillet til en Oscar af Indien og derfor af gode grunde ikke kan gøre sig gældende).
Der er i virkeligheden ikke så meget at rafle om: Med i alt ni nomineringer på tværs af kategorierne er ’All Quiet’ storfavorit.
Bedste dokumentarfilm
Vinder: ’Navalny’
Alternativt: ’Fire of Love’
Akademiet har truffet nogle gevaldigt populistiske valg i denne kategori gennem årene (’March of the Penguins’, ’An Inconvenient Truth’, ’20 Feet From Stardom’, ’My Octopus Teacher’), men i år er det bestemt ikke populistiske titler, der dominerer. Det er seriøs, dybdeborende og dvælende dokumentarisme af fineste kaliber.
Det er også meget svært at pege på en vinder.
’Navalny’ vandt en Bafta og en PGA Award i kategorien, og jeg tror, dokumentarfilmen om Putins ærkefjende nummer 1 har den globalpolitiske dagsorden med sig. Det kan lyde som en kynisk betragtning, for ingen – mindst af alt filmskaberne bag ’Navalny’ – ønsker sig krig og ødelæggelse i Ukraine, men det er et bagtæppe, der fylder meget, og som jeg tror vil kunne blive udslagsgivende for Akademiets forkærlighed for at være på den rigtige side af tidsånden.
’Fire of Love’ vandt en DGA Award for årets bedste dokumentarfilm. ’All That Breathes’ og ’All the Beauty and the Bloodshed’ har til gengæld taget for sig af kritikerpriserne.
Bedste fotografering
Hvem vinder: ’All Quiet on the Western Front’
Alternativt: ’Elvis’
BAFTA hædrede ’All Quiet’. Critics’ Choice Awards pegede på ’Top Gun: Maverick’. Sidstnævnte er dog – meget besynderligt – ikke nomineret til en Oscar.
’All Quiet’ er oppe imod titanen Roger Deakins (det er hans 16. nominering i kategorien, kun overgået af for længst afdøde Leon Shamroy og Charles Lang med hver 18), men for en film, ’Empire of Light’, der bestemt ikke har imponeret i indeværende Awards Season og derfor får det svært.
Den største konkurrent til ’All Quiet’ (James Friend) er derfor ’Elvis’, fotograferet af Mandy Walker.
For nogle sæsoner siden blev Rachel Morrison den første kvinde, der opnåede en nominering som fotograf (for ’Mudbound’). Sidste år var Ari Wegner så nomineret som den anden kvinde (for ’The Power of the Dog’). Walker kan blive den første kvinde, der vinder en Oscar for fotografering. Man kan ikke udelukke, at muligheden for endelig at honorere en kvindelig fotograf bliver en afgørende faktor i anden stemmerunde.
Fotografernes eget forbund, ASC, pegede 5. marts på netop ’Elvis’. Men her var ’All Quiet’ ikke nomineret, hvilket traditionelt er vanskeligt for ikke-amerikanske produktioner. Og så må man bare konstatere, at der først for alvor er kommet fuld skrald på ’All Quiet’-toget, efter Bafta gav filmen det bedst mulige skub med den rekordsættende nomineringshøst på 14. Det har Hollywood virkelig taget notits af.
Det bliver en neglebider.
Bedste klipning
Hvem vinder: ’EEAAO’
Alternativt: ’Top Gun: Maverick’
’EEAAO’ vandt både ved Critics’ Choice Award og Bafta. Særligt prisen ved sidstnævnte, hvor ’EEAAO’ ikke vandt andre priser, indikerer, at filmen står særligt stærkt i netop denne kategori.
Klipningen mellem de talrige multiverser er da også en overfladisk vurderet meget potent indsats. Den er i hvert fald til at få øje på for de knapt så specialiserede medlemmer af Akademiet, der ofte stemmer mere på ’meget og tydelig brug af klipning’ (a la dengang ’The Bourne Ultimatum’ vandt en Oscar i kategorien) frem for ’klipning, der lader fortællingen ånde og udfolde sig på naturlig, upåfaldende vis’. Det sidste lægger man jo ikke rigtig mærke til, og derfor får det heller ikke ens stemme.
ACE Eddie Award – klippernes egen forbundspris – gik 5. marts til ’Top Gun: Maverick’ for bedste drama og ’EEAAO’ for bedste komedie. I Oscarsammenhæng er der dog næppe den store tvivl om, at aftenens generelle favorit også vil vinde prisen for bedste klipning.
Bedste originalscore
Hvem vinder: ’All Quiet on the Western Front’
Alternativt: ’Babylon’
’Nope’ vandt hovedprisen, da SCL (Society of Composers and Lyricists) uddelte prisen for årets bedste filmmusik. Men ’Nope’ er slet ikke nomineret til en Oscar. Og generelt må kategorien her – der udover ’Nope’ så bort fra flere af forhåndsfavoritterne, herunder Alexandre Desplat for ’Guillermo del Toro’s Pinocchio’ og Critics’ Choice Award-vindende Hildur Gudnadottir (’Women Talking’, ’Tár’) – betragtes som en af de mere åbne kategorier i år.
Carter Burwells score til ’Banshees’ spiller en besnærende, meddigtende rolle i den film. Burwell er kendt for sit samarbejde med Coen-brødrene, men har aldrig vundet en Oscar. Det kunne godt være i år.
I sidste ende tror jeg dog mere på, at det bombastiske (og ret ensformige) score til ’All Quiet’ er det, der tydeligst har sat sig i medlemmernes bevidsthed. Bafta pegede på ’All Quiet’ (Volker Bertelmann), hvilket bidrager til at cementere indtrykket af, at den tyske storfilm er småfavorit.
Hvis ’EEAAO’ er i sweep-humør, kan det dog slet ikke udelukkes, at bandet Son Lux’ score, der på opfindsom (men også lidt anstrengende) vis agerer en form for stifinder gennem filmens multiverser, kan triumfere.
Udelukke skal man bestemt heller ikke, at Justin Hurwitz (der vandt for sit samarbejde med Damien Chazelle på ’La La Land’) vinder for sit eklektiske arbejde på ’Babylon’, hvor han virkelig spiller med alle musklerne. ’Babylon’ er måske den mest oplagte (og iørefaldende) vinderkandidat, men det er også en ret udmattende oplevelse – og ’Babylon’ er som film vurderet ikke så populær som konkurrenterne. Det kan koste stemmer.
Jeg hælder til ’All Quiet’, men holder alle muligheder åbne.
Bedste originalsang
Hvem vinder: ‘Naatu Naatu’ (‘RRR’)
Alternativt: ’Lift Me Up’ (’Black Panther: Wakanda Forever’)
Oscars problembarn, kategorien for bedste sang, byder igen i år på store stjerner – Rihanna og Lady Gaga – og et bidrag fra populærmusikkens leftfield i skikkelse af et besnærende samarbejde mellem Mitski og David Byrne fra Talking Heads.
Der er naturligvis også det faste Diane Warren-indslag i form af hendes signatur, en power-ballade placeret i en film, der derudover ikke er på Oscars radar, og så et ’eksotisk’ indslag i form af ’Naatu Naatu’ fra Bollywood-sensationen ’RRR’.
Sidstnævnte har gået sin sejrsgang ved alle prisceremonier i sæsonen, så det gør den nok også her.
Eneste forbehold er det faktum, at en genopstanden Rihanna – selv med et lidet ophidsende bidrag som ’Lift Me Up’ – kan være svær at modstå.
Bedste production design
Hvem vinder: ’Elvis’
Alternativt: ’Babylon’
’Babylon’ vandt kategorien ved både Bafta og Critics’ Choice Awards. ADG (Art Directors’ Guilds) Awards – art direction hedder i Oscarregi production design – gav også prisen for bedste art direction i en periodefilm (der som oftest er den filmkategori, der overlapper med Oscarvinderen i kategorien her) til ’Babylon’, så selvom Damien Chazelles film har fået mange knubbede ord med på vejen, så ligger der på papiret rigtigt solide Oscarchancer i kategorien for production design.
Men nu skeler Akademiet jo ikke først og fremmest til antallet af forløberpriser, når de stemmer i ’mindre’ kategorier. Langt hovedparten stemmer på en film, de godt kan lide. Da ’Elvis’ står stærkt på tværs af mange af håndværkskategorierne – og desuden er en spiller i de store kategorier også – tror jeg, den skaber en lille overraskelse her.
Bedste kostumedesign
Hvem vinder: ’Elvis’
Alternativt: ’Black Panther: Wakanda Forever’
BAFTA pegede på ’Elvis’, og Critics’ Choice Awards gik med ’Black Panther: Wakanda Forever’. Da kostumedesignernes eget forbund CDG uddelte priser 27. februar, gik prisen for periodefilm (der som regel de facto er hovedprisen ved uddelingen med henblik på Oscarfavoritstatus) til ’Elvis’.
Ruth E. Carter blev den første afroamerikaner til at vinde kategorien for kostumedesign, da hun tog hæderen for fire år siden for den første ’Black Panther’-film. Kan hun gentage den bedrift med tanke på, at hun allerede har vundet en gang for samme franchise? Jeg tvivler. Jeg peger på ’Elvis’.
Bedste lyd
Hvem vinder: ’Top Gun: Maverick’
Alternativt: ’All Quiet on the Western Front’, ’Elvis’
For tredje gang uddeles der kun én lydpris. Besværet – eller fornøjelsen – ved at skulle skelne mellem lydmiksning og lydklipning er en saga blot.
Spørgsmålet er så, hvad Akademiets medlemmer fokuserer mest på, når de skal stemme i én kategori? Det actionfyldte huserer på tværs af kategorien i form af ’All Quiet’, Top Gun: Maverick’, ’Avatar: The Way of Water’ og ’The Batman’. Og så er der ’Elvis’, der skiller sig ud ved at være en film med meget live-musik.
’All Quiet’ vandt Baftaen i kategorien. Prisen fra CAS (Cinema Audio Society), der er faggruppens egen pris, blev uddelt 4. marts. Den gik til ’Top Gun: Maverick’. En stærk konkurrent er desuden ’Elvis’, da der er en ganske reel chance for, at de fire actionbrag tager så mange stemmer fra hinanden, at ’Elvis’ skiller sig ud. Live-musik og lydkategori(er) er en vinderkombination for mange medlemmer.
Alligevel: Jeg hælder knebent til ’Top Gun: Maverick’, blandt andet ud fra den betragtning, at hvis filmen skal vinde en Oscar, så er chancen nok bedst her. Den slags har Akademiet ind imellem blik for (’spread the wealth’-princippet).
Bedste visuelle effekter
Vinder: ’Avatar: The Way of Water’
Alternativt: ’Top Gun: Maverick’
’Avatar: The Way of Water’ vandt hovedprisen, da VES – visuel effekt-forbundet – offentliggjorde sine priser 15. februar. Filmen vandt desuden ved både BAFTA og Critics’ Choice Awards.
Der er nok ikke så meget at rafle om her.
Bedste hår og make-up
Vinder: ’The Whale’
Alternativt: ’Elvis’
’Elvis’ vandt en Critics’ Choice Award og en Bafta i kategorien. Da hår-og-make-up-artisternes eget forbund uddelte priser, vandt ’Elvis’ og ’The Whale’ hovedpriserne.
Nogen vil måske undre sig over, at en relativt smal filmproduktion som ’The Whale’ kan konkurrere med for eksempel ’Elvis’, men det er langt fra usædvanligt, at en mindre produktion med meget tydelig brug af eksempelvis ansigtstransformerende hår og make-up – som i tilfældet med Brendan Faser – kan slå de dyre produktioner i kategorien her.
Således har de seneste to års vinder i kategorien været relativt billige produktioner, ’The Eyes of Tammy Faye’ og ’Ma Rainey’s Black Bottom’ – åbenlyst i kraft af arbejdet med at forvandle en enkelt skuespiller, Viola Davis til sangerinden Ma Rainey og Jessica Chastain til tv-prædikanten Tammy Faye.
Så selvom ’Elvis’ vil være en oplagt vinder, så tror jeg faktisk, ’The Whale’ snupper prisen.
Bedste liveaction-kortfilm
Hvem vinder: ’Le Pupille’
Alternativ: ’An Irish Goodbye’
Når et stort navn som Alfonso Cuarón (dobbelt Oscarvinder for bedste instruktør for ’Gravity’ og ’Roma’) investerer energi i at producere noget så lavprestigiøst som en kortfilm (’Le Pupille’), så tænker Akademiets medlemmer: ’Godt gået, star power, det kan vi lide. Ham stemmer vi på’. Længere er den nok ikke.
Selvom de nok i virkeligheden burde tænke: ’Cuarón? Han har sgu ikke brug for at vinde en kortfilms-Oscar!’
Bedste animerede kortfilm
Hvem vinder: ’The Boy, The Mole, The Fox and the Horse’
Alternativ: ’My Year of Dicks’
Førstnævnte vandt en Bafta i kategorien, men spørg dig selv: Hvis jeg var akademimedlem, ville jeg så ikke være fristet af at stemme på en film ved navn ’My Year of Dicks’ bare for at se, hvordan salen reagerer, når vinderen læses op fra podiet?!
Jeg tror faktisk, medlemmerne af Akademiet er så tilpas humoristisk letsindige i deres tilgang til en mindre kategori som denne, at ’My Year of Dicks’ kan hænde at vinde på grund af sin titel (!), men i sidste ende satser jeg på, at ’det sikre valg’ trækker det længste strå.
Bedste kortfilm, dokumentar
Hvem vinder: ’Stranger at the Gate’
Alternativ: ’The Elephant Whisperers’