Den Netflix-aktuelle dansker Yas Wadi har mange jern i ilden.
Han interviewer interessante danskere i sin podcast ’Profetiens Hotel’ og skriver kortfilmmanuskripter som familiedramaet ’Tornen dør, rosen lever’ og den kommende ‘Havet er rødt’.
Men 27-årige Wadi er først og fremmest en dedikeret skuespiller.
Og nu har han sin hidtil absolut største rolle i ’Royalteen: Prinsesse Margrethe’, der gik direkte ind i top 10 over de mest sete film på Netflix i Danmark og 44 andre lande i sin debutuge.
Wadi spiller den forførende prins Alexander af Danmark, der flirter heftigt med den norske prinsesse Margrethe i ungdomsdramaet om teenagerne i et fiktivt norsk kongehus, der følger op på sidste års ’Royalteen’, som deler navn med bogserieforlægget af Randi Fuglehaug og Anne Gunn Halvorsen.
»Da jeg ringede til min storebror og fortalte ham, at jeg skulle spille prinsen af Danmark i ’Royalteen’, sagde jeg til ham: ’Tænk at en brun fyr fra Tingbjerg skal spille prinsen af Danmark’«, siger han, da vi møder ham på hans kontor på Frederiksberg en flot forårsdag.
Margrethe møder Alexander på en skiferie, og kemien slår gnister på pisterne, selvom Wadi i virkeligheden aldrig havde stået på ski, før han befandt sig på de stortanlagte filmoptagelser.
Prins Alexander er danskerens første hovedrolle i en spillefilm, men han har kun godt at sige om optagelserne.
»Det føltes som en familie, fordi folk ikke arbejdede ud fra deres ego. Det, jeg elskede allermest, var, at instruktøren virkelig lod mig lege og hele tiden prøve ting af. Der var en aften, hvor jeg sad på mit hotelværelse og læste en scene igennem. Så skrev jeg lige nogle ekstra replikker, og så var hun sådan: ’Lad os prøve det’«, fortæller han.
Fra fodboldtalent til teater
Som Yas selv siger, er han kommet langt fra barndommens gader i Tingbjerg, men han har taget opvæksten med sig gennem livet.
»I Tingbjerg var jeg den hvideste i min klasse, fordi min mor var hvid. Så flyttede jeg til Brønshøj Skole senere hen, hvor jeg var den eneste brune i min klasse«.
»Man bliver præsenteret for utroligt mange forskellige kulturer i en meget ung alder, fordi du bor side om side med pakistanere, albanere, tyrkere, somaliere. I mit voksenliv har jeg fundet ud af, hvor meget det har gavnet at have set alle de her forskellige ting«, siger han om det lille område i udkanten af København.
Fascinationen af verdens forskellige kulturer har Wadi haft rig mulighed for at dyrke på sine udlandseventyr i England, Frankrig og USA.
Første tur gik til Arizona i USA. Han var kommet afsted på et fodboldlegat til en highschool som 15-årig, men en skæbnesvanger konflikt endte med at skubbe ham væk fra den gryende sportskarriere og ind på teatrets skrå brædder.
»Jeg flyttede til USA for at spille fodbold. På et tidspunkt i slutningen af sæsonen kom jeg sådan lidt op at toppes med trænerens søn. Det er ikke det smarteste at gøre. Træneren smed mig af holdet til sidst i sæsonen, og jeg skulle så vælge et nyt fag«, fortæller Yas.
»Jeg så, de havde teater, og så var jeg sådan: ’Fedt! Jeg kan få lov til at gøre min ting dér’«.
Interessen blev til en karrieredrøm hjemme i Danmark, da vennen Arian Kashef fortalte om C:ntact på Edison Teateret: »De tog unge ind, der måske kom fra steder eller baggrunde, hvor det at spille teater ikke var det mest normale«.
De to startede sammen, og siden tog han til Frankrig på den velrenommerede skuespillerskole Cours Florent i 2017.
»Alle var startet på den skole, fordi de virkelig, virkelig havde en drivkraft til at skabe et eller andet og komme ud af deres trygge rammer derhjemme. Så jeg var lige pludselig i det her hav af mennesker, der bare inspirerede mig hver dag«, siger Yas.
Han bestod forløbet i 2019 og fik hæderen for ’Bedste mandlige skuespiller’ på sit hold.
Derfra gik turen til England, hvor han ikke kendte nogen og for første gang ikke havde et uddannelsesforløb at passe. I stedet kunne han bruge tiden på at studere mennesker, arbejde på caféer og gå alene i biografen.
»Jeg flyttede til London efter Paris. Jeg havde brug for at blive kastet ud i noget kaos. Det har jeg gjort hele mit liv. Der mærkede jeg ensomhed for første gang. Så det var ikke nødvendigvis den mest sukkersøde oplevelse at bo der, men det har givet mig rigtigt meget. Og i slutningen af det ophold begyndte jeg at skrive min første kortfilm«, fortæller han.
Tabte sig 15 kilo
Det blev i 2021 til ’Tornen dør, rosen lever’ om to sønner af en indvandrerfar, der går til ekstreme længder for at behandle deres barndomstraumer. Yas spiller den ene og vennen Arian Kashef den anden.
En hjemmebrygget kortfilm er et godt stykke fra at lande en stor rolle i en Netflix-produktion, og det kom også som en overraskelse, hvor smertefrit det var at få rollen i ‘Royalteen’, fortæller han.
»Casteren, som jeg kendte fra tidligere castings, ringede til mig og spurgte, om jeg ville komme ind til casting på ‘Royalteen’. Så kom jeg ind til dem og lavede et bud, og det var kun rollen som Alexander, jeg lavede et bud på. Lidt over en uge senere sidder jeg og spiser med min ven, da jeg får en mail fra Netflix, hvor der står: ‘Vi glæder os til at samarbejde med dig’, og så var jeg sådan: ‘Jeg har fået den åbenbart’«.
Efter ‘Royalteen’-optagelserne har han indspillet en endnu uudgivet kortfilm ved navn ‘Havet er rødt’, der viser noget om hans dedikation.
»Jeg tabte mig 15 kilo på en måned til den. Jeg vejede 60 kilo og havde helt karse og udgroet skæg og lignede ikke en, der har det særlig godt. Karakteren har været alene i sin lejlighed i et halvt år uden at se nogen mennesker«, fortæller Yas om processen bag historien om en ensom mand.
»Hele den måned det varede, var der heller ingen sociale medier, og der var ingen kvinder. Ingenting overhovedet. Alle de der ting er jo også med til at sætte en masse larm ind i vores system. Det er ligesom et akvarie med jord i baggrunden, og der bliver trampet i det, og så kan du lige pludselig ikke se klart. Og jeg fik 100 procent stilhed i den måned«.
Efter optagelserne stoppede han med at ryge fra den ene dag til den anden på ren viljestyrke.
Selvom han ikke er meget for at lade sin hudfarve eller opvækst i Tingbjerg begrænse, hvad han kan være, udtrykker hans kortfilmproduktion en længsel efter at se mere varierede roller til brune skuespillere i Danmark.
»Måske har jeg skrevet mine to kortfilm som underbevidst svar på at ’den her rolle, den gad jeg godt at se mig selv i’. Så har jeg selv skrevet den. Og så har jeg selv lavet den«, som han siger.
»Det har selvfølgelig en betydning for mig, og hvordan mit liv er, at jeg har haft en mor og en far, der kommer, hvor de kommer fra. Og der, hvor jeg er opvokset, og de ting jeg har oplevet. Alt det der det har selvfølgelig en betydning«.
’Royalteen: Prinsesse Margrethe’ kan ses på Netflix nu.