Et massivt militærfartøj, der dovent bevæger sig hen over slagmarken som en pansret elefant. En tobenet robot, der opretholder loven ved at massakrere en yuppie med sin monterede gatlingun. En gruppe velociraptorer, som glubsk jagter to skræmte børn igennem et køkken.
Om du ved det eller ej, har du sandsynligvis stiftet bekendtskab med stopmotion og VFX-animatoren Phil Tippett og de mange grusomme kreationer, han har hjulpet med at skabe. Fra den firbenede AT-AT, der møver sig mod rebellernes sidste base på sneplaneten Hoth i ’Star Wars: The Empire Strikes Back’ til de computeranimerede rovdyr i ’Jurassic Park’ og titelfiguren i ’Robocop’.
Selv blev jeg bekendt med mandens arbejde, da jeg som 12-årig første gang så Paul Verhoevens mesterlige sci-fi-satire ’Starship Troopers’. Jeg var både skræmt fra vid og sans og lykkelig oven i bærret, da jeg blev konfronteret med filmens maddik-lignende Brain Bug. Med en mund som en anus på en vagina suger den Patrick Muldoons hjerne ud af kraniet på ham via en fallisk brod, alt imens dens døde edderkoppeøje nedstirrer ham.
Jeg har elsket film lige siden.
Siden ’Starship Troopers’ udkom i 1997, begyndte det imponerende cv dog at blive mere speget. Rollen som dinosaurkonsulent på ’Jurassic World’-filmene samt effektsupervisor på ’Twilight’-efterfølgerne har ikke det helt samme schwung over sig.
Det ændrede sig dog i 2020 med udgivelsen af hans magnum opus ’Mad God’, der nu endelig får en enkelt dansk særvisning. Det er en makaber stopmotion-odyssé uden dialog eller et traditionelt narrativ, hvor den ensomme skabning kaldet The Assassin må rejse igennem alverdens horrible passager for at plante en bombe dybt bag fjendens linjer.
Og det mest utrolige? Filmen tog 33 år for Tippett at færdiggøre.
En uddød kunstart
I interviews har Tippett forklaret, at han allerede i 1987 begyndte at skitsere ideer, storyboards og designs til ’Mad God’. Sammen med andre animatorer på ’Robocop’ animerede han en tre-minutters kortfilmversion af ideen på 35mm film.
Sandet løb dog hurtigt ud for ’Mad God’-projektet såvel som populariteten af stopmotion-animation på grund af opblomstringen af VFX og CGI-teknologi i 90’erne.
»Jeg føler mig uddød«, skulle Tippett dramatisk have konkluderet til Spielberg, da han superviserede animationerne til de computerskabte dinosaurer i ’Jurassic Park’. Originalt var det tiltænkt, at de alle skulle have været en kombination af mekaniske dukker og stopmotion som i ’One Million Years B.C.’, hvis monstrøse vidundere var animeret af håndværkets godfather og Tippetts store idol, Ray Harryhausen.
Først i 2008 vendte han tilbage til drømmeprojektet. Ikke fordi filmstudier i mellemtiden havde skiftet holdning til, hvorvidt den dyre proces at animere stopmotion-film var rentabel, men snarere på grund af en glødende nostalgi for Tippetts arbejde. Ligesom han var vokset op med ’King Kong’ på tv’et og ’The 7th Voyage of Sinbad’ i biografen i 50’erne, havde en ny generation fået billeder af AT-AT’en ind med den filmiske modermælk.
’Mad God’ blev således til på et sølle budget på omkring 120.000 dollars hentet fra Kickstarter-kampagner.
Højpandede referencer
Passionen er til at få øje på, når man ser den færdige film.
Samtidig kan der ikke herske et sekunds tvivl om, at ’Mad God’s enorme iderigdom og grandiose vista fremvist i miniaturesets er resultatet af et halvt livs opsamlet viden og fantasi. Hvert et nyt helvedesmonster og -scenarie føles som en naturlig del af sin egen lille, modbydelige lommeverden. Fra et postindustrielt, krigshærget dødemandsland over en sadistisk kirurgs operationsbord til skabelsen af et helt nyt univers.
Det er en film, som tydeligvis har krævet årtiers eftertænksomhed, hvorigennem bizarre indslag har kunnet stå og simre for at opnå den ultimative umami.
»’Mad God’ var motiveret af det ubevidste snarere end ved det overlagte«, filosoferede Tippett i et interview med The New York Times. »Det var en religiøs oplevelse for mig i den forstand, at jeg følte, at jeg transskriberede beskeder fra det store hinsides«.
Kritikere har peget på visuelle referencer til værker fra den hollandske skulptør Giacometti samt maleren Hieronymus Bosch og analyseret den ordløse rejse ned i Helvede ud fra Carl Jungs ’The Red Book’, Dantes ’Inferno’ samt John Miltons ’Paradise Lost’.
Men ’Mad God’ rører mig personligt på et mere primalt niveau.
Sadistisk ultravold
Den fører mig tilbage til dagene med barnlige fantasitegninger af farlige soldater med afrevne lemmer og gasmasker, antropomorfe øjeæbler samt blodtørstige gobliner. Til videospil som ’Dark Souls’, hvis mørke, uudgrundelige verdener møder spilleren med modstand, død og kaos bag hvert et nyt hjørne.
Men især til dagene brugt på en vens tv-sofa, hvor vi med julelys i øjnene så mænd og kvinder blive flået levende af gigantiske ruminsekter og fik suget hjernen ud af kraniet af en stor, grim Brain Bug.
Trods den lange tid i ovnen er ’Mad God’ drevet af den barnagtige lyst til stolt at vade i sadistisk ultravold og finde mening, hvor der ellers ikke er nogen.
Det er bittert, at dette visionære unikum aldrig er blevet distribueret i Danmark, fordi filmen blev opkøbt af den nordamerikanske horrorstreamingplatform Shudder. På den anden side er der noget poetisk ved, at den nu får premiere i en mikrobiograf som Slagtehal3 i Aarhus i en dunkel, tilrøget kælder i en lille gyde af Mejlgade.
’Mad God’ er aparte kunst til de aparte. Dens umulige rejse til lærredet gør det blot passende, at dens publikum selv skal ud på et eventyr for at få lov til at se den.
’Mad God’ kan ses på Blu-ray og dvd. En særvisning af filmen finder sted 4. maj klokken 19.30 i Slagtehal3 i Aarhus.