Ugens business deal
Matsson er en svindler!
I sidste uge var det Kendall, der fremtryllede falske tal, og det er han ikke alene om.
Efter ‘True Blood’-refererende MeToo-blod og festlig nedrakning var det ikke svært for Roy-brødrene at få den sky kommunikationschef Ebba til at diske op med uvurderlig info. GoJo har et problem på størrelse med Indien gange to, for Matsson har pustet abonnementstallene i Asien voldsomt op og håber at gemme den lurende skandale med opkøbet af Waystar Royco.
Det er sød musik i Kendalls ører, der ellers har store planer om at smøre demokrat-repræsentant (og torn i Tom Wambsgans øje) Nate for at få svensken druknet i amerikansk data-lovgivning.
‘Tailgate Party’ er navngivet efter det amerikanske parkeringsplads-fænomen, hvor man holder grillfest fra bagsmækken af sin bil. Til Tom og Shivs arrangement er der champagne og miniburgere, men det er først og fremmest den politiske elite på en skala fra tilbagestående venstreorienterede (»libtards«) til nazister, der skal grilles aftenen inden præsidentvalget.
Roman har lovet den republikanske præsidentkandidat Menken at få Connor til at opgive sin slugende andel i stemmeræset (4-5 procent i Alaska!). Han bliver tilbudt ambassadørposter i Mogadishu (»too car bomb-y«), foreslår selv nysgerrigt Nordkorea og ser sig lun på Oman (»Pearl of Arabia«), før Willa takker nej til det hele.
Der opstår en homofobisk børnehavemudderkamp mellem Kendall og Matsson, om hvorvidt Waystars tal er »gay«. Efter nyheden om GoJos svindel er Kendall dog ikke til at skyde igennem og foreslår rimende Frank, at de i en omvendt vikinge-manøvre i stedet opkøber tech-imperiet: »We pillage their village«.
Shiv lever sig helt ind i rollen som Matssons spion, indtil fælden klapper i begge ender, da han tøver med at garantere hende en magtrolle i firmaet for sit forræderi. Senere går hun i panik, da det viser sig, at hun har kneppet sin familie for den forkerte hest. Hvilket går katastrofalt ud over Tom.
Ugens skorpioner
Shiv og Toms affære starter med morgenmad på sengen efter en tilsyneladende orgasmisk olympiade. Det falder dog ikke i god jord, da Tom drilsk forærer Shiv en skorpion i et glas. Helt galt går det, da hun fortæller hele New Yorks politiske elite, at han formentlig bliver fyret som ATN-chef.
De vordende forældre leverede ‘Tailgate Party’s absolutte højdepunkt i et fem minutter langt anti-romantisk balkonskænderi, hvor de sagde så hudløst ondskabsfulde ting til hinanden, at jeg halvt begyndte at håbe, Shiv ville skubbe Tom udover kanten i vrede, da han sagde, hun ikke egnede sig til at blive mor.
Det eneste, der døde i ugens ‘Succession’-afsnit, var håbet om den genforening, de ellers havde bygget lifligt op gennem adskillige afsnit (desværre eller heldigvis?).
Ugens citat
Connors beskrivelse af tidsrammen for sin fars begravelse – »a tight 90« – er en meget god indikator på følelsesmæssig forskruethed.
Greg nailer sin eminente HR-personlighed: »It looks like I care, but I don’t«. Han narrede dog næppe mange under sin kiksede Twitter-inspirerede massefyring over videoopkald, mens han stoppede op og nynnede ordene »final day of employment« frem. Oskar kalder ham et »fucking dingleberry!«. Det er ikke et svenskerbær a la tyttebær, men bare synonym for røvhul.
Ligesom sidst Tom og Shiv holdt en fest sammen (deres bryllup), er Tom vinansvarlig, og det er atter et varsel om emotionel atomkrig. Han kalder rødvinen let og frugtig – »the kind of wine that separates the connaiseurs from the weekend malbec morons«. Frank siger, den har noter af våd hund.
New York-forsvaret over dem alle: »Pretty happening city, famously«. Ingen leverer et adverbialled som »I thought it made sense dramaturgically«-Jeremy Strong.
Du har hørt om at råbe pik og skride, men Lukas Matsson har sit eget vindende Elon Musk-spin: »Don’t scream ‘People are data’ and stick my dick in the guac«, lover han Shiv. Han holder det kun på et bogstaveligt plan.
Ugens bundlinje
Kedsomheden har ligget på lur, siden Logan gik bort, men ‘Tailgate Party’ var sæsonens mest repetitive bundskraber. Der er kun tre afsnit tilbage, og derfor er det for trist at blive serveret endnu en formularisk forræderifest, når vi nærmest har trådt spændingsmæssigt vande i tre afsnit.
Selvom GoJo-afsløringen egentlig var banebrydende, var de første 50 minutter næsten så kedelige, at jeg havde lyst til at slukke. Shiv og Toms skænderi var muligvis en hjerteskærende opvisning i dyremetaforiske fornærmelser, men også en forudsigelig kulmination på de scener, vi har set fra dem i næsten samtlige af sæsonens afsnit.
Beskrivelsen af festen som »basically money and gossip« var sand, men desværre ikke på den fede måde.
Præsidentvalget har ulmet i hele sæsonen, men uden at det helt står klart, hvilken betydning det får for den centrale konflikt. Det får vi nok svar på i næste afsnit, og man kan kun håbe, at den latente politiske storbegivenhed får ‘Succession’ op på seriehistoriske højder a la ‘Mad Men’s legendariske og musikalske månelanding.
Forfatter Jesse Armstrong har fortalt The Hollywood Reporter, at afsnit otte er et af sæsonens mest chokerende.
Fingrene er krydsede, for nu er jeg træt af ‘Succession’s all-star-hold af festtricks.
‘Succession’ kan ses på HBO Max.