1. Devi Vishwakumar som spejl for ALLE
Da vi mødte 15-årige Devi Vishwakumar første gang, var hun ved at bede til guden Vishnu, som skulle velsigne hendes skolebog, sikre hende adgang til et godt college og også meget gerne en lækker kæreste, der kunne holde hele natten.
Klip til finaleafsnittets romantiske klimaks, hvor Devi er stukket af fra sin bedstemors store bryllup for at have sex med sin udkårne Ben. Og midt i det klassiske romcom-moment også får stillet spørgsmålet: »Hvordan skal jeg få min sari på igen?«.
‘Never Have I Ever’ lagde aldrig skjul på, at den havde en indisk-amerikansk teenagepige som hovedkarakter. Men den gjorde det uden at blinke, så hun samtidig blev et spejl for alle med største selvfølgelighed.
Devi var også til tider en decideret antihelt, der oftere gjorde det forkerte end det rigtige. Ikke i stofmisbrugende ‘Euphoria’-forstand, men i langt højere grad end hvad man typisk ser i klassiske ungdomskomedier.
Hun var et fejlfyldt, sorgramt, forelskelsesivrigt og tilpas liderligt anker, der en gang for alle slog fast, at en etnisk minoritet snildt kan være hovedrollen, attraktiv, sjov, klog og bredt relaterbar.
Skuespiller Maitreyi Ramakrishnan blev valgt til rollen ud af 15.000 unge via en åben casting på Instagram og bar serien med en altoverskyggende karisma.
‘Never Have I Ever’ kom før serier som ‘Ms. Marvel’ og den aktuelle ‘American Born Chinese’, der begge repræsenterer vigtige fremskridt på mainstream-fronten.
Den lod Devis indisk-amerikanske baggrund være et helt naturligt bagtæppe. Nogle gange konfliktfyldt – andre gange ikke. Så den samtidig kunne få lov at være en virkelig sjov og velskrevet teenromance, hvor hovedkarakteren altså bad ved hjemmealteret inden skolestart og stoppede på Starbucks i sin sari på vej til fejring af højtiden Ganesh Puja.
2. Sørgende og liderlig
Der blev indgået en ‘American Pie’-værdig pagt mellem Devi og hendes herligt nørdede veninder Eleanor og Fabiola i seriens start.
De tre veninder, der gik under øgenavnet »The U.N.« for »unfuckable nerds«, skulle have sex og kærester. De fik adskillige hver især, og imens kæmpede de også med fraværende mødre og at springe ud.
Der var dobbelt op på romance-troper, som Devi jonglerede med to bejlere. »Enemies to lovers«-forholdet med rivalen Ben Gross blev foldet mesterligt ud, og besættelsen af skolens førstemand Paxton Hall-Yoshida blev forløst som fantasien om det allermest uopnåelige.
Men i modsætning til netop ‘American Pie’s arketypiske sexkomedie blev lysterne også brugt som en fysisk forhippelse på at glemme en personlig sorg. Devi bliver hjemsøgt af sine forelskelser, men også af sin afdøde far. Hvilket er forløst med lige dele rørende, liderlige og komiske øjeblikke. Som da Devi mirakuløst rejser sig fra kørestolen, hun er endt i som reaktion på farens død for at få bedre udsyn til svømmehunket Paxton.
Coming of age og en død forælder er en klassiker. Derfor var det ikke noget nybrud, at Devis historie tog afsæt i hendes fars bortgang. Men måden, den gjorde det, gav serien en rørende modvægt til den meget joke-tunge high school-formular, der havde sine sexfikserede momenter, men et knust hjerte bag det hele.
3. Kvindelige nørder og flerdimensionelle dudes
‘SKAM’ havde sine outsidere, der sammen kørte mod solnedgangen i en russebus med teksten »Los Losers«. ‘Never Have I Ever’ har Devi med hendes debatkonkurrencer og ekstraopgaver flankeret af den robotbesatte veninde Fabiola og teaterfreaken Eleanor som imponerende nørdtrio.
Undervejs udvikler de sig milevidt fra deres udgangspunkt og rykker op i skolens popularitetshierarki, men de bliver heldigvis ved med at være nørder, der holder sammen.
Devi er en stræber af den slags, der normalt forventes at give slip på tøjlerne, slå håret ud og smide brillerne. Det gør hun ikke. Tværtimod får hendes faglige ildhu hende lige så galt afsted som hendes scorelyst. Og ligesom hovedkarakteren får lov til at være et menneske med flere facetter, afspejler karaktererne omkring hende det samme.
For i ‘Never Have I Ever’ er der ikke en eneste person i galleriet, der får lov til at være flad. Ikke Devis familie fyldt af stærke, men uperfekte kvindelige forbilleder. Ikke den overentusiastiske og overdrevent racebevidste klasselærer Mr. Shapiro. Ikke skolens tubaspillende nørd, der kæmper sig med på svømmeholdet (selvom der bliver spundet lige rigeligt komik på hans krop i stram dykkerdragt).
På ingen måde medlemmerne af den populære drengegruppe med det latterlige navn »hot pocket«, hvor Paxton og den kærlige idiot Trents venskab vender vrangen ud på dude-fordommene og viser, at de rummer stor følelsesmæssig intelligens.
Selv skolens gud stak dybere i en grad, hvor man tilgav ham meget. For eksempel hvor ekstremt distraherende det var, at Darren Barnett, der spillede Paxton Hall Yoshida, var næsten dobbelt så gammel som sin fiktive karakter – og ikke mindst sin 17-årige medspiller Maitreyi Ramakrishnan.
4. Original voice-over
Ingen rørende og liderlig ung kvinde kan stå alene. Heller ikke i ‘Never Have I Ever’. Hvis største genistreg sjovt nok var at have den kendte tennisfurie John McEnroe med som stemmefortæller på Devis historie.
Fra første sæson har den semiusympatiske Devi været hjemsøgt af sorg og skyldfølelse, og i komedieseriens tårefremkaldende stunder har John McEnroe opblødt sørgeligheden som en mærkværdig fremmed skytsengel.
Det sagde samtidig alt om ‘Never Have I Evers’ totalt overskudsagtige måde at få et væld af perspektiver gemt under en på overfladen klassisk ungdomsserie.
Undervejs blev det også en tradition, at synsvinklen i ét afsnit hver sæson skiftede til Devis rival, ven og frem og tilbage-kæreste Ben, og hver gang var det en fest med Andy Samberg som fortæller. Undervejs også til Paxton Hall Yoshidas POV, der selvfølgelig blev fortalt af Gigi Hadid, der deler hans karakters ubesværede it-girl vibes.
Ved at lade John McEnroe tegne en usandsynligt fantastisk parallel mellem temperamentet hos en hvid tennisstjerne og en brun teenagepige listede ‘Never Have I Ever’ både en feministisk kritik og et uhyre originalt greb ind ad bagdøren.
5. Handlede aldrig bare om at få fyren
Da jeg så finaleafsnittet af ‘Never Have I Ever’, fældede jeg en tåre. Hvilket jeg mere eller mindre har gjort i samtlige af seriens finaleafsnit.
For til syvende og sidst kom den over målstregen med gode og meningsfulde slutninger for samtlige af sine karakterer og afrunding af hele sin hovedhistorie, så man mærkede det i fulde drag.
‘Never Have I Ever’ gjorde det let for sine unge og gamle seere at grine og græde over de store og små problemer ungdommen. Men den afspejlede også en ny normaltilstand for, hvad vi kan forvente os af mainstreamserier af diversitet, seksualitet, kærlighed, men ikke mindst fejlagtighed.
Det kan godt være, at det hele faldt på plads for Devi til sidst. Men inden da nåede det hele også at gå mere galt, end man ofte får lov til at se.
Undervejs gjorde alle de kriser i hendes liv, der ikke handlede om at få fyren, mere ondt end noget heartbreak. Til sidst indså hun også, at det var langt sværere at være et godt menneske end high school-elev med et imponerende sexliv, selvom hun faktisk lykkedes med begge.
‘Never Have I Ever’ kan ses på Netflix.