Den danske skuespiller Sandra Yi Sencindiver er ved at opbygge et imponerende internationalt cv.
Hun spillede en stor gæsterolle i fantasyserien ‘The Wheel of Time’ på Amazon Prime Video og er aktuel i en større rolle i anden sæson af sci-fi-serien ‘Foundation’ på Apple TV+. Og så er hun ved at optage Netflix-serien ‘Geek Girl’ i London.
Alligevel bliver hun herhjemme stadig tilbudt roller som »Laborant nummer 2«.
»Jeg tror ikke, det har gjort nogen forskel for nogen, at jeg har været med i ‘The Wheel of Time’«, siger hun, da jeg møder hende på Coffee Collective hjemme på Frederiksberg. »Der er jo ikke noget galt med at spille Laborant nummer 2 – men hvor er proportionerne?«
Sandra Yi Sencindiver har koreansk baggrund. Sammen med fire andre ikke-hvide skuespillere lancerede hun i februar kampagnen ‘Et større billede’, der gør opmærksom på den manglende repræsentation på film og tv. I den forbindelse har hun flere gange fortalt om sine oplevelser med at blive diskrimineret som ikke-hvid skuespiller gennem sine 20 år i branchen. Om at blive åbenlyst fravalgt og forbigået på grund af sin hudfarve, kun blive tilbudt roller som sexarbejder, au-pair eller rengøringskone og blive bedt om at tale med accent.
»Der er ikke noget i vejen med at spille de karakterer, for de mennesker eksisterer jo. Men tit er de typer roller stereotypt portrætterede og ikke rigtige mennesker. Og jeg tror, alle skuespillere med minoritetsbaggrund ved, at man kun kan spille stereotypen et vist antal gange, for ellers kan folk ikke forestille sig én i andre roller. Så på et tidspunkt var jeg simpelthen nødt til at sige nej«, fortæller hun.
»Først grinede jeg …«
I stedet skabte hun i 2009 sammen med forfatter og skuespiller Hassan Preisler og dramatiker Joan Rang Christensen sin egen platform med teatret danskdansk, hvis mål er at skabe »samfundsrelevant teater, som afspejler mangfoldigheden i det danske samfund«.
På film og tv kom vendepunktet, da kollegaen Thomas Chaanhing, der har kinesiske rødder og selv har en international karriere, opfordrede hende til at finde en international agent. På det tidspunkt havde Sandra Yi Sencindiver netop spillet med i fjerde sæson af ‘Broen’, som skulle vises på britisk tv hen over sommeren. Det ville være det perfekte springbræt, mente Chaanhing.
»Først grinede jeg bare. Jeg var 37 på det tidspunkt, og hvem vil have en snart 40-årig asiatisk kvinde, som primært har lavet teater? Men så sagde han, ‘Honey, this is our time’. ‘Crazy Rich Asians’ var lige kommet ud, og han kunne mærke på sine castingmuligheder, at der var en specifik efterspørgsel på skuespillere med asiatisk baggrund. Mine børn var relativt små, og jeg havde travlt med at drive to teatre. Min mand spurgte, hvad jeg tænkte på, når jeg ikke engang kunne få en rolle herhjemme. Men jeg vidste, at jeg ville fortryde det, hvis jeg ikke prøvede«.
Det lykkedes ret hurtigt Sandra Yi Sencindiver at få en agent i London. Og en ny, da den første agent var nødt til at gå tidligt på pension. Hendes nuværende agent, Amy O’Neill, imponerede hende ved at skaffe hende fire castings på en uge. Og fortælle hende, at hun så hende som en karakterskuespiller, og at hun ville skaffe hende muligheder for roller, hvor etnicitet ikke havde betydning.
Det lykkedes i første omgang med ‘The Wheel of Time’, hvor Sencindiver i to episoder spiller adelskvinden Lady Amalisa. Hun fik endda givet den gode karma tilbage til Thomas Chaanhing, der fik rollen som hendes storebror på hendes anbefaling.
»Det var en virkelig spændende rolle med en udvikling og agens. Og så var det virkelig lykkeligt, at Thomas og jeg havde hinanden på optagelserne i Prag, både fagligt og socialt. På grund af corona måtte vi ikke være sociale med andre end de mennesker, man spillede sammen med, så det kunne let være blevet lidt ensomt. Men det endte med at være en lykkelig debut på en international produktion«.
Magt og højstatus
Sandra Yi Sencindivers næste store rolle kom i anden sæson af ‘Foundation’, Apples store sci-fi-serie om et smuldrende imperium på tværs af tid og galakser, der har premiere 14. juli. Her spiller hun dronningens politiske rådgiver, Enjoiner Rue.
»Jeg vidste med det samme, hvordan jeg skulle spille rollen, der både spiller på magt og højstatus og har sensuelle undertoner. Det passer rigtigt godt til det, som jeg er god til, og det var lækkert at lege med de tre forskellige lag. Jeg elskede også det højnede Shakespeare’ske sprog. Selvom serien handler om store temaer, kan skaberen David Goyer godt lide, at spillet er, ikke naturalistisk, men subtilt. Det var et sprog, jeg talte«, fortæller Sencindiver.
Men hvorfor er det lettere for dig at booke roller for de store amerikanske streamingtjenester end herhjemme? Er amerikanerne mindre racistiske, mere opmærksomme på repræsentation, eller ser de ikke race?
»I forhold til Danmark er udlandet meget foran på repræsentation. Men det handler lige så meget om kommercielle hensyn, fordi streamingtjenesterne sælger til et mangfoldigt globalt marked. Men der findes da også ildsjæle blandt casting directors, der synes, at diversitet og det at pleje nyt talent er vigtigt«.
»I England har jeg mærket en selvransagelse i branchen i forbindelse med Black Lives Matter, der kom under corona, hvor folk havde tid til at reflektere over, hvordan branchen kunne blive bedre. Der skete et mentalt skifte, som desværre er kommet med forsinkelse herhjemme – ligesom MeToo gjorde«.
Etnisk mangfoldighed har været på dagsordenen i den danske filmbranche jævnligt, og både Det Danske Filminstitut og fagforeningerne har lanceret initiativer for at fremme inklusionen i de sidste 10 år. Alligevel er der ikke sket nogen bedring på området.
Som et opråb til branchen startede Sandra Yi Sencindiver sammen med en stor gruppe kolleger med minoritetsbaggrund kampagnen ‘Et større billede’. Her havde gruppen taget filmplakaterne til Paprika Steens ‘Fædre og mødre’, Lars von Triers ‘Riget Exodus’ og Thomas Vinterbergs kommende ‘Familier som vores’ og udskiftet skuespillerholdet med et mangfoldigt cast.
Kæmper for kollektivet
Kampagnen skabte stor debat i medierne og fik et »Rend mig i røven!« fra Lars von Trier. Til gengæld har den genereret stor selvransagelse i branchen. Initiativtagerne blev straks inviteret til møde hos Filminstituttet, alle fagforeningerne og producerne, der står bag de tre film. Sencindiver understreger dog, at kritikken ikke er møntet på de specifikke produktioner, men på det strukturelle problem.
»Vi var meget overraskede over reaktionen. Vi havde regnet med, at et eller to medier ville tage historien, og så ville den være død efter tre dage. Og så går den viralt. Det er én ting. Men at folk i branchen og organisationerne faktisk lægger sig ned og siger, ja, det er et problem, som vi skal gøre noget ved, kom og snak med os – det gjorde os mundlamme. For det er aldrig sket før. Derfor har jeg også forhåbninger til, at vi rent faktisk får skabt reel forandring«, siger hun.
»Internt i branchen blandt minoritetskunstnerne er folk sindssygt glade, lettede og fyldt med motivation. Vi kan mærke, at det gør en forskel for dem, der bliver udsat for diskrimination hver dag. At de har fået forhåbninger til, at der også er plads til dem i branchen«.
Og det er netop motivationen for Sandra Yi Sencindiver, der har brugt uendeligt mange timer på at eksekvere kampagnen og stille op til møder, debatter og interviews – selvom hun ret beset ikke selv får noget ud af sliddet, når hun arbejder i udlandet.
»Det kan godt være, at det ikke regner på mig. Men jeg finder utroligt meget trøst i, at andre ikke skal gennemgå alle de pisseuretfærdige ting, som jeg har været igennem i min karriere og følt mig meget alene med. At vi har skabt et rum for, at vi gerne må tale om diskrimination offentligt. At man ikke skal tage det personligt, og at det ikke betyder, at du ikke er dygtig nok. Det synes jeg er meningsfuldt«.
»Jeg har været vokal omkring det her emne i hele min karriere, og det har jeg på grund af det kollektive. Det er et arbejde, der koster ret meget, både mentalt og tidsmæssigt – og hvem ved, hvor mange gange jeg er blevet valgt fra, fordi jeg er blevet stemplet som ‘besværlig’. Det ville ikke give mening for mig, hvis jeg kun kæmpede for mig selv«.
Hvad er næste skridt?
»Vi kæmper stadig med at få branchen til at forstå, at vi ikke bare kæmper for at give plads til etniske minoriteter og for, at vi selv kan få nogle federe jobs. Vi kæmper for en intersektionel repræsentation af hele samfundet. I det hele taget er vi kun i starten af en lang proces«.
»Jeg håber, at den diskussion, vi har startet, har rykket folk mentalt, og nu er vi der, hvor man skal omsætte snakken og erkendelsen til handling og finde ud af, hvordan vi kan ændre strukturerne. I Et større billede kæmper vi blandt andet for, at de virksomheder, som modtager offentlig støtte, skal registrere, tælle og analysere deres repræsentation. Vi er også i gang med at lave en lille ABC for repræsentation, hvor vi prøver at køre med den samme humoristiske tone som kampagnen«.
Hvordan ser du din egen fremtid?
»Jeg sætter mange skibe i søen, og lige nu kommer der mange tilbage. Jeg har instrueret en kortfilm, ‘Våge’, som bliver vist på Odense Film Festival, og er i gang med den næste. Jeg spiller en mindre rolle som ministersekretær i ‘Oxen’, der kommer på TV 2 til efteråret. Og så er jeg ved at optage ‘Geek Girl’ til Netflix, hvor jeg spiller modedesigner«.
»Jeg håber, at jeg kan fortsætte med de her store internationale roller. De er virkelig sjove, og det er også dejligt at få en god, fed løncheck. Men jeg vil ikke ligge på mit dødsleje og tænke, at det var godt, at jeg spillede den rolle for Apple TV+. Der vil jeg tænke tilbage på, at jeg var god over for min familie og partner, at jeg har haft mange gode venner, og at jeg har gjort noget godt for kollektivet«.
Anden sæson ’Foundation’ kan ses på Apple TV+ fra 14. juli.