Ryan Gosling bryder ud i sang i nyt ‘Barbie’-klip

Ryan Gosling bryder ud i sang i nyt ‘Barbie’-klip
'Barbie'. (Foto: Warner)

Der er kommet mere ventemusik, som kan udfylde tiden op til ‘Barbie’-premieren.

Ryan Gosling bringer udtrykket blond skrøbelighed ind i ‘Barbie’-universet i den nye sang fra filmen, ‘Just Ken’, der netop er blevet offentliggjort.

Nærmere betegnet synger han »Is it my destiny to live and die a life of blond fragility«.

For at dømme på stemningen i melodien, er Ken ikke okay. Sangen handler om hans smerte ved altid at være nummer to, og at Barbie kun ser ham som en ven.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ryan Gosling har tidligere givet udtalelser i forbindelse med ‘Barbie’-filmen, hvor han lader til at have en helt særlig agenda for Ken – dukken som aldrig har fået den anerkendelse, den fortjener.

Det bliver alt sammen gjort med et glimt i øjet, men man må beundre Goslings dedikation til rollen.

»Hvis du nogensinde virkelig gik op i Ken, ville du vide, at ingen går op i Ken. Så dit hykleri bliver udstillet. Det er derfor, hans historie må fortælles«, har skuespilleren blandt andet udtalt til GQ.

Goslings modsvar til folk, der mente han var for gammel til rollen, var også ganske genialt.

Derudover har han fortalt om, hvordan han mobiliserede sin særlige »Ken-ergy« til rollen. Det assisterede Margot Robbie ham med ved at give ham små gaver hver dag på filmens optagelser.

Udover den plastikmandens ballade, ‘Just Ken’, kan man høre Ice Spice og Nicki Minaj’ version af ‘Barbie Girl’, der er skabt til Greta Gerwigs film.

‘Barbie’ får premiere 20. juli.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af