Hollywood jubler. Hollywood græder.
Den amerikanske filmindustri befinder sig i en underligt ambivalent tilstand i disse uger.
På den ene side er Greta Gerwigs ’Barbie’ blevet en sensationel billetbasker, der med en foreløbig omsætning på 1,2 milliarder dollars er godt på vej til at blive årets bedst sælgende film, mens en tre timer lang snakkefilm (med et enkelt brag), Christopher Nolans ’Oppenheimer’, også har overgået alle forventninger.
På den anden side er den amerikanske filmindustri lammet.
Manuskriptforfatterne har strejket i over 100 dage.
Og skuespillerne har nu nedlagt arbejdet i en måned.
Men hvad er egentlig – i kølvandet på disse mærkedage – status på den største akutte krise i Hollywood i årtier (sidste gang, skuespillerne og forfatterne strejkede samtidig, var i 1960)?
Hvorfor er det nu, filmarbejderne er gået på barrikaderne?
Og hvad er konsekvenserne?
Vi samler op.
Hvem strejker?
Det gør de cirka 11.000 medlemmer af manuskriptforfatternes fagforbund Writer’s Guild of America og de cirka 160.000 af skuespillernes fagforbund SAG-AFTRA, Screen Actors Guild – American Federation of Television and Radio Artists.
Skuespillerforbundet består af alle fra klodens største stjerner i Leonardo DiCaprio/Jennifer Lawrence-ligaen til ukendte spillere, der forsøger at tjene til det daglige brød som statister/bittesmå biroller.
Hvem strejker de imod?
Modparten er The AMPTP, en sammenslutning af de største studier og streamingtjenester med Warner Discovery, Disney, Netflix, Amazon, Paramount, Universal og Apple som nogle af de største aktører.
Hvert tredje år genforhandler WGA og SAG-AFTRA deres medlemmers minimumsaftale med The AMPTP – hvad der minimum skal være i en kontrakt/overenskomst, når skuespillere eller manuskriptforfattere tilknyttes et projekt.
Denne gang var parterne for langt fra hinanden, og det har ført til arbejdsnedlæggelse.
Hvordan strejker de?
Alle manuskriptforfattere og skuespillere har kastet alt, hvad de havde i hænderne. Alle forfatterrum på serier er for eksempel lukket ned, og de daglige late night-talkshows med Jimmy Fallon, Jimmy Kimmel, Stephen Colbert osv. bliver ikke sendt.
Alle indspilninger af film og serier fra de store amerikanske studier og streamingtjenester er sat i bero. Kun film udelukkende produceret af selskaber, der ikke er medlem af The AMPTP, har måttet fortsætte optagelserne, hvis de har indgået en midlertidig aftale med fagforeningerne. Det gælder blandt andet A24’s produktioner.
Ingen skuespillere må desuden promovere deres film gennem interviews, rød løber-optrædener mv.
I stedet er fagforbundenes medlemmer gået på barrikaderne og protesterer med skilte og tilråb foran studierne og streamingtjenesternes hovedkvarterer i Los Angeles og omegn.
Hvorfor strejker de?
Mere end noget andet handler det både for skuespillerne og manuskriptforfatterne om løn.
Kort forklaret er de kreative utilfredse med, at de ikke får del i særligt streamingtjenesternes succes. Engang levede rigtigt mange kreative af såkaldte residuals – de penge, de fik løbende i årevis, hvis de for eksempel havde været med i nogle afsnit af en tv-serie, der blev ved at blive sendt på tv og igen og igen blev solgt videre til nye lande og kanaler.
Havde man været med i nogle afsnit af ’Skadestuen’ eller ’Law & Order’, der blev vist på repeat på tv og tjenester verden over år efter år, kunne det give indtjening nok til at opretholde en fornuftig levevis i de perioder af året, hvor man ikke havde arbejde – hvilket er virkeligheden for langt de fleste skuespillere.
Med Netflix som den store disruptor betaler streamingtjenesterne i dag typisk et éngangsbeløb, som kan være ganske betragteligt. Men der er ingen bonus, hvis en film eller serie eksploderer. Når ’Dronningegambit’ eller ’Sex Education’ bliver uventet gigantiske hits, giver det stor værdi for Netflix, men ingen bonus til alle dem, der står bag.
Så fagforbundene kæmper for, at succeserne i højere grad drypper ned på de kreative. En markant barriere i den bestræbelse er, at streamingtjenesterne – igen med Netflix som dagsordensætter – er meget tøvende med at fortælle omverdenen, hvor mange der ser deres film eller serier, selv over for de kreative selv.
Jeg troede, det handlede om AI?
AI er konfliktens næstvigtigste emne.
Lige nu er brugen af kunstig intelligens det vilde vesten i Hollywood. Det vil forfatterne og skuespillerne lave om på ved at lave klare regler for, hvad studierne må og ikke må.
Skuespillerne vil sikre sig, at studierne ikke blot kan bruge digitale kopier af skuespillerne i kommende serier og film uden at betale den ægte skuespiller for det.
I fremtiden – ja, måske allerede i dag – ville Netflix i teorien kunne bruge en digital kopi af David Harbour, hvis de skulle have Chief Hopper med i 10 minutter af en kommende Netflix-spinoff. De kan også erstatte mange statistroller med digitale versioner. Skuespillerne vil sikre, at de selv har rettighederne over deres digitale kroppe og stemmer.
Manuskriptforfatterne forsøger at forhandle sig til, at studierne ikke bruger AI-værktøjer som Chat GTP til at skrive serieafsnit og film. De vil have indskrevet, at AI er et værktøj, et hjælpemiddel, og ikke en forfatter, og at der altid skal være en rigtig forfatter i spidsen for de projekter, medlemmerne af The AMPTP søsætter.
Kæmper manuskriptforfatterne og skuespillerne derudover for det samme?
Løn og AI er fællesnævnere, men i detaljerne er det to forskellige aftaler med hver deres specifikke detaljer, der skal forhandles på plads hver for sig.
For skuespillerne handler det blandt andet også om overtidsløn og forholdene på filmsets.
For manuskriptforfatterne handler det i høj grad også om forfatternes generelle betingelser især i serieproduktionen. Hvor forfattere nemlig tidligere var med i hele processen fra det første ord på papiret over optagelserne til klipperummet, har streamingtjenesterne i stigende grad erstattet modellen med en ’brug og smid væk’-tilgang, hvor manuskriptforfatterne kun er med i den specifikke skriveproces og derefter hverfes ud af døren.
Det betyder, at en ny generation af forfattere ikke får opbygget erfaringer og kompetencer, så de en dag selv kan agere showrunners – altså dem, der driver en serie. Det giver et kæmpe erfaringstab.
Manusforfatterne protesterer også over, at forfatterrummene er blevet mindre og mindre i et forsøg på fra streamingtjenesternes side at spare penge.
Men altså … er filmfolk i Hollywood ikke stenrige?
Nogle er selvsagt. Stjerneshowrunner Ryan Murphy indgik for nogle år siden en fast aftale med Netflix på en milliard dollars. Dwayne Johnson får 50 millioner dollars for sin medvirken i Amazons kommende film ’Red One’, en rekordløn.
Det er ikke dem, strejken først og fremmest handler om. Sidste år var den gennemsnitlige timeløn for en skuespiller i Californien under 200 kroner. 86 procent af SAG-AFTRAS medlemmer tjener ikke nok til at kvalificere sig til forbundets sundhedsforsikring. Det vil sige under 177.000 kroner om året.
De allerstørste stjerner er derfor heller ikke selv på barrikaderne – det vil alligevel se for mærkeligt ud. Men de bakker op bag scenetæppet. Folk som George Clooney, Meryl Streep, Leonardo DiCaprio, Oprah Winfrey og Julia Roberts har hver doneret en million dollars til strejkekassen.
Hvad har studierne at sige til deres forsvar?
De henholder sig til, at efter en række år med guldgraverstemning er vindene vendt i streamingland. De store medievirksomheder prøver at finde ud af, hvordan de rent faktisk skal tjene penge på deres streamingtjenester, og kun Netflix har foreløbigt knækket koden, mens de samtidig har en stor gæld og har varslet færre produktioner end tidligere.
I en årrække handlede streamingkrigen udelukkende om at skaffe mange abonnenter, og det gjorde man gennem voldsomme investeringer i originalt indhold uden at skele til profitten.
Nu fokuserer virksomhederne mere på bundlinjen, og de fleste af dem er i sparemode. Derfor mener de ikke, at de kan betale de kreative mere, end de gør i dag. Og de er som sagt heller ikke interesserede i at blive mere åbne om, hvordan de enkelte titler klarer sig.
Disse argumenter blæser de kreative en halv fugl. Disney-chef Bob Iger indkasserede i år 211 millioner kroner. Warner Discovery-topboss David Zaslav tjente sidste år 265 millioner kroner. Et faktum, forhandlerne fra WGA og SAG ikke har undladt at gøre opmærksomme på.
»Direktørerne har yachts. Forfatterne har gæld«, som der stod på et skilt ved en WGA-barrikade.
Er forhandlingerne så i fuld gang?
Ikke just. Foreløbigt har den stået på ren stillingskrig, hvor skuespillerne og manuskriptforfatterne har kaldt til klassekamp og har kritiseret topdirektørerne. Fronterne har været trukket aggressivt op snarere end at række mod forsoning.
Men nu ser der måske endelig ud til at ske noget for manuskriptforfatternes vedkommende. AMPTP-chefforhandler Carol Lombardini har bedt WGA-repræsentanterne om et møde på fredag, og manuskriptforfatterne har fået at vide, at man venter, at AMPTP vil komme med en respons på foreningens oplæg.
En aftale for skuespillerne ser ud til at have længere udsigter. De har heller ikke været i strejke lige så længe – men til gengæld er deres arbejdsnedlæggende mere lammende for Hollywood.
Bloomberg rapporterede forleden, at topcheferne fra de største AMPTP-aktører – Netflix, Warner Discovery, Disney, Sony Pictures, Paramount, Apple, NBC Universal og Amazon – hyppigt holder telefonmøder og diskuterer strejken.
Hvornår regner man med, at der lander en aftale?
Det ved ikke engang chefforhandlerne endnu. Men Hollywood-iagttagere har gættet på, at november er en smertetærskel for begge parter. Fortsætter strejken ind i det nye år, vil det forårsage så store skader på både studiernes produktionskalender og de kreatives økonomi, at det vil kunne mærkes i meget, meget lang tid fem.
Ja, hvilke konkrete konsekvenser har strejken egentlig for os seere/brugere?
Helt konkret vil serier som ’Stranger Things’ og ’Andor’ samt film som ’Deadpool 3’, ’Gladiator 2’, ’Wicked’ og den næste ’Mission: Impossible’-film sandsynligvis blive udskudt. De har i hvert fald måttet stoppe produktionen – i lighed med et hav af mindre navnkundige titler.
Afhængigt af hvor lang tid strejken varer, vil stilstanden kunne mærkes næste år og næste igen. Tjenesterne vil mangle indhold, og forbrugerne vil få mindre af det, de betaler for.
Det rammer desuden en række aktuelle film, at stjernerne ikke må promovere dem. ’Call Me By Your Name’-instruktør Luca Guadagninos tennisdrama ’Challengers’ med Zendaya skulle have åbnet den prestigefulde Venedig-festival i slutningen af august, men Amazon valgte at udskyde premieren. Muligheden for at få ’Euphoria’-stjernen til at sprede ordet var alligevel for god til at gå forbi.
Mange holder vejret for at se, om en lignende udskydelse rammer ’Dune 2’ (planlagt premiere 1. november), eller om man må leve med risikoen for manglende hjælp fra Timothée Chalamet, selvsamme Zendaya og filmens generelle hav af stjerner.
Om lidt starter den afgørende efterårsfestivalsæson med Venedig, Telluride og Toronto, der lancerer nogle af det kommende års mest spændende amerikanske titler. Det er en stor bet for dem, at skuespillerne ikke må bringe dem frem i verden.
Og hvad med de langsigtede konsekvenser?
Ud over manglende film og serier de kommende år er frygten, at det nuværende klima skræmmer et hav af talenter væk fra Hollywood. Filmbyen har altid været et nåleøje, og de fleste stjerner har engang hustlet sig igennem som tjenere eller bartendere, før de slog igennem.
Men nu er det værre end nogensinde. Strejken i sig selv lammer økonomien for ikke blot manuskriptforfattere og skuespillere, men også for alle andre filmarbejdere, der i øjeblikket ikke arbejder på grund af produktionsstoppet. Måske er både de betingelser, strejken protesterer imod, og strejken i sig selv med til at få mange til at opgive Hollywood-drømmen.
Hollywood lever og ånder for stjernerne, men er også afhængig af vandbærerne. Falder de kreatives middelklasse bort, er det et stort slag for den generelle kompetence i de amerikanske film og serier. Og derved for amerikansk films kulturelle dominans.
Med andre ord: Der skal findes en løsning, som alle kan være tjent med. Og hellere før end siden.
Hør også Soundvenues filmredaktør tale om strejken i DR’s podcast ‘Genstart’ HER.