KOMMENTAR. Det var filmverdenens mest umage match. Og måske netop derfor helt perfekt.
Mens mange måske havde forventet, at det et år efter ’Top Gun: Maverick’ igen var Tom Cruise, der skulle træde frem som de nødlidende biografers relser med ’Mission: Impossible 7’, har to andre filmskabere hensat ham til en plads i skyggen.
Greta Gerwig med ’Barbie’ og Christopher Nolan med ’Oppenheimer’ har skabt to af de mest markante biografsuccesser i nyere tid.
’Barbie’ kunne fejre årets bedste åbningsweekend i USA og har indtjent 775 millioner dollars på verdensplan på et budget på 150 millioner dollars plus et marketingbudget i samme omegn. Den er på blot 10 dage blevet årets tredjemest sælgende film efter ’Super Mario Bros.’ og ’Guardians of the Galaxy 3’, og der er næppe nogen tvivl om, at den overhaler sidstnævnte.
Også i Danmark er ’Barbie’ en triumf. Til og med i lørdags havde den solgt flotte 215.000 billetter – et resultat, ingen anden film i år har opnået så hurtigt.
Helt så populær er ’Oppenheimer’ ikke, men den har ligeledes overrasket alt og alle. Med 400 millioner billetter på verdensplan er den allerede årets 11. bedst sælgende film, og holder den dampen oppe, kan den meget vel ende i top 5. Den har tilmed afsat flere billetter i USA end ’Mission: Impossible 7’, selvom denne har haft en uge mere at køre på. Og den har allerede overgået de samlede resultater for tidligere Nolan-film som ’Tenet’ og ’Batman Begins’.
Også herhjemme er filmen et tilløbsstykke. Til og med lørdag har den solgt flotte 181.000 billetter. Til sammenligning har Disneys stortanlagte ’Den lille havfrue’ solgt omkring 70.000 og ’Fast and Furios X’ lidt over 100.000.
Meget godt gået af en biopic, der i langt størstedelen af den tre timer lange spilletid handler om jakkesætsklædte mænd, der snakker i universitets-, rets- og mødelokaler.
At gøre ’Oppenheimer’ sexet
Og så har vi slet ikke nævnt Barbenheimer-fænomenet, der omkring den forunderlige fælles premieredato for de to film spredte sig på sociale medier som en steppebrand på en måde, som selv ikke den mest optimistiske marketingchef kunne have håbet på.
I månederne op til 20. juli dominerede frygten faktisk for, at de to film ville kannibalisere på hinanden, og biografejere ærgrede sig over, at de landede samme dag – tilmed blot en uge efter ’M:I 7’ efter måneders blockbustertørke.
Men i et utroligt tilfælde af filmisk alkymi forstærkede de blot hinandens succes i et kongenialt sammenfald af ligheder og forskelle. De var begge vanvittigt imødesete film skabt af elskede, højt respekterede auteurs, og begge var omgærdet af en vis mystik orkestreret af to hver for sig suveræne marketingkampagner.
Og samtidig var der noget besnærende over kontrasten mellem dem: Det lyserøde, kitschede, komiske udtryk i den eventyrlige ’Barbie’ over for de mutte og alvorlige miner i den historiske ’Oppenheimer’.
En fristelse umulig for internettet at modstå.
Som bevis på ’Barbenheimer’-trendens effekt har undersøgelser i USA vist, at en væsentlig andel biografgængere indløste billet til ’Oppenheimer’, da de mødte op til udsolgte ’Barbie’-sale. Man kunne ellers sagtens tænke, at det demografiske overlap i kernepublikummet til de to film ville være forsvindende lille.
I det hele taget er der ingen tvivl om, at eposset om J. Robert Oppenheimer har vundet mere på Barbenheimer end Gerwigs frydefulde leg med den verdenskendte dukke. Selvom der altid er spænding forbundet med en Christopher Nolan-film, er det dybest set en forbløffende tryllekunst, at man har fået en lang snakkefilm med kun ét overdøvende brag til at fremstå som en bredt appellerende blockbuster.
Der har associationen med Robbie og Gosling i latex utvivlsomt hjulpet. Al respekt til Cillian Murphys isblå øjne, men ’Barbie’ har gjort ’Oppenheimer’ et par hundrede procent mere sexet.
Franchisefilmenes svaghedstegn
Duoens succes er ekstra glædelig, fordi begge er kunstnerisk ambitiøse film lavet af distinkte auteurs med noget på hjerte. Deres gennemslagskraft er faktisk noget af det bedste, der er sket for den brede amerikanske filmkunst i dette årti.
Og at så mange har labbet dem i sig både hver for sig og sammen, er et tydeligt nødråb til Hollywood-studiernes topbosser.
For hvad ’Barbie’ og ’Oppenheimer’ selvfølgelig også har til fælles, er, at det er originale film. Ja, i det ene tilfælde baseret på et kendt brand og i det andet tilfælde baseret på en kendt historisk figur. Men ikke desto mindre: De står ikke på skuldrene af en etableret franchise, som stort set alle de mest populære amerikanske film siden Marvel-superheltenes store gennembrud i 10’erne.
Med til historien hører nemlig også, at de ellers så stensikre sequels begynder at vakle.
’Mission: Impossible 7’, som Tom Cruise lagde alle kræfter i at få færdig midt i en coronatid, og som har lokket med filmhistoriens største stunt, har præsteret en tand under de (høje) forventninger i USA. Her har den indspillet for 139 millioner dollars mod ’Oppenheimer’s 174 (på kortere tid).
Både ’Oppenheimer’ og ’Barbie’ har også allerede udklasseret den nye ’Indiana Jones’-film, der har skuffet økonomisk ligesom D.C.-satsningen ’The Flash’. ’Fast and Furious X’ har også underpræsteret i USA, men bliver dog reddet af et godt billetsalg globalt (om end allerede overgået af ’Barbie’).
Det er ikke katastrofer i en grad, at Hollywood nu kasserer alle deres udspekulerede prequels, sequels og spinoffs, men det er alligevel svaghedstegn. En lille indikation på, at biografgængerne er klar på noget nyt og friskt, så længe det har kvalitet og præsenteres som events, der skal opleves på det store lærred, så man kan være med i samtalen. Et lille forvarsel på, at filmelskerne er ved at køre sur i maskinelle fortsættelser. Jeg forventer, at det er en afmatning, der bliver til en indifferens de kommende år, hvis Hollywood ikke snart vågner op til dåd.
Det kan ’Barbenheimer’ forhåbentligt give anledning til: at man lader stærke stemmer tage chancer med spændende fortællinger, der taler ind i samtiden på en bredt appellerende facon.
En af filmhistoriens største, ’The Godfather’- og ’Apocalypse Now’-instruktør Francis Ford Coppola, lader til at tro på, at en ny storhedstid for amerikansk film hermed er indvarslet.
»Min fornemmelse er, at vi befinder os på kanten af en guldalder. Vidunderlig og oplysende filmkunst set i de store biografer«, lød det forleden fra Coppola, der tilfældigvis også snart selv er aktuel med en original storfilm …
Forhåbentligt hører Hollywood det nødsignal, ’Barbenheimer’ har sendt op.
’Barbie’ og ’Oppenheimer’ kan ses i biografen.