’En tavs historie’: Dansk dokumentarskaber tager bladet fra munden i tabubrydende film
Op mod hvert tredje seksuelle overgreb på børn foretages af andre børn og unge under 18 år.
Det faktum indleder instruktør Anders Skovbjerg Jepsen dokumentaren ’En tavs historie’ med, inden han dykker ned i sin egen personlige fortælling om at have oplevet seksuelle overgreb i sin barndom, og om hvordan det har påvirket hans voksne liv og forholdet til hans far.
Jepsen lægger ikke fingre i mellem, når han beskriver, hvordan den seks år ældre barndomsven ’Peter’ hver sommer i flere år, fra Jepsen var seks år gammel, misbrugte ham, mens han spillede et computerspil på Peters Commodore 64.
Alt imens den flimrende startskærm fra spillet fylder hele skærmbilledet, så seeren er tvunget til at stirre på det samme, som Jepsen gjorde det årtier tilbage i tiden, da han prøvede at ignorere, hvad Peter gjorde ved ham.
Det er både følelsesmæssigt brutalt og nødvendigt. To af filmens største gennemgående styrker.
Den debuterende dokumentarist undersøger over en femårig periode sine egne følelser omkring de traumatiserende barndomsoplevelser ved hjælp fra sin partner – og agerer samtidig journalist, der foretager interviews med vennen, som forgreb sig på ham, og med den far, der ikke formåede at samle sin søn op bagefter.
Den anonyme mand, der begik overgrebet som dreng, toner aldrig frem på skærmen, men forbliver ude af syne, og lige så uformelig er han som figur. På den ene side en barndomsven. På den anden side en mand med overgreb i sin unge fortid. På den ene side villig til at møde op til interview. På den anden side svær at trække mere end bare de mest basale indrømmelser ud af.
De komplekse minder løses mest effektivt op på en sigende måde for dansk maskulinitet: over et spil Counter-Strike.
Det er vildt at se de to parter, der nok aldrig kan lægge fortiden helt bag sig, nærmest hyggesnakke mellem headshots. Mens der samtidig kommer bare en smule anerkendelse af barndommens begivenheder frem fra gerningsmanden midt i det hele.
Den sociale smøreolie, Jepsen bruger på sin far, er ligeledes en stereotypisk beskæftigelse mænd i mellem – at stå med nogle meter imellem hinanden med waders på i en sø og fiske.
For farens svigt har også gjort ondt.
I løbet af Anders’ barndom anede faren ikke uråd, og selv efter at have fået begivenhederne fortalt af sin søn var hans eneste reaktion at true med at slå Peter ihjel.
Det tager tid og insisterende præcise udlægninger fra Jepsen at få åbnet op for noget, der ligner en anerkendelse og undskyldning fra sin far, der ligesom Peter har sine egne barndomstraumer og hurtigt går i defensiven.
Således bliver en historie tavs, både for den enkelte og i et samfund, der indtil nu ikke har snakket meget om overgreb på børn begået af andre børn. Det kan man håbe ændrer sig med Jepsens generation.
Med ’En tavs historie’ føjer han et led til kæden af yngre mandlige dokumentarister, der behandler fortiede emner fra deres egne familier gennem personlige historier, som også Christian Einshøjs ’Bjergene’ fra i år og Benjamin Fischermanns ’Krigen der splittede min familie’ fra 2019.
Hver især gør de op med det udbredte maskuline ideal om ikke at diskutere, hvad der går én på, og får samtidig vist den styrke, det kræver rent faktisk at tage konfrontationerne, også de foregår over et høfligt spil Counter-Strike.
Filmen viser, at tavsheden i sig selv gør ondt meget værre. Det er et vigtigt tabu, ’En tavs historie’ bryder med.
Den version af filmen, der vises på TV 2 Play, er en forkortet version i forhold til den, der fik premiere på CPH:DOX-festivalen, og den halve time, der er blevet sorteret fra, er jeg meget nysgerrig på.
For det kræver et langt tilløb til at få slået hul på bylden i samtalerne med Peter og faren, men ingen af dem får sagt mere end et par meningsfulde sætninger om Jepsens situation og lader til selv kun at udvikle sig ganske langsomt.
Det kunne også have været interessant at høre fra endnu flere pårørende, som Jepsens mor.
Men måske er jeg blot ligesom instruktøren selv, der i starten siger, at han »venter på noget magisk«, der nok aldrig kommer.
Kort sagt:
’En tavs historie’ er en personlig og værdifuld fortælling om et barn, der oplevede overgreb og svigt – og nu som voksen må stille de involverede til ansvar.