’Expend4bles’: Nu bør Sylvester Stallones pensionerede bøfslæng for alvor gå på pension

I en tid, hvor flere actionfilm konsekvent løfter bundniveauet i genren (’Mission: Impossible’- og ’John Wick’-filmene’), er spørgsmålet, om vi har brug for flere af Sylvester Stallones ’Expendables’-ensembler.

Filmene er på papiret en feberdrøm for fans af tjubang-film fra 80’erne med rollelisterne prydet af Hollywoods mest prominente muskelbundter.

Smag lige på navne som Sylvester Stallone, Dolph Lundgren, Jean-Claude Van Damme og Arnold Schwarzenegger – selv med grå hårvækst er de et bestialsk tæskehold, man nødig vil bide skeer med.

De to første film var jævnt underholdende, mens tredje ombæring mistede pusten. Ni år senere står vi med nummer fire i rækken, ’Expend4bles’, og det mest nyskabende ved filmen er den måde, hvorpå 4-tallet er presset ind i filmens titel. Så ja …

I filmens indledning møder vi Barney Ross, der stadig er en vaskeægte tough guy på trods af sin fremskredne alder og selvfølgelig kører på motorcykel, hører sjælfuld countrymusik og konstant bapper på en cigarstump.

Lee Christmas’ (Jason Statham) heftige forhold til sin kæreste Gina (Megan Fox) hænger i en tynd tråd, så da Ross dukker op med en dugfrisk mission på vegne af CIA-chefen Marsh (Andy Garcia), er Christmas hurtig til at takke ja.

Ross og Christmas samler et hold af gamle og nye legesoldater, der skal forsøge at stoppe den mystiske terrorist Rahmat (indonesiske Iko Uwais fra de hæsblæsende ’The Raid’-film) i at stjæle detonatorer til en atombombe.

Skal vi starte i det positive hjørne, er Iko Uwais klart den skuespiller, der slipper bedst fra ’Expend4bles’. Som Rahmat er han karismatisk og frygtindgydende, og med hans imponerende martial arts-evner er scenerne med ham de mest underholdende.

Man vil langt hellere se ham i en nærkamp med Statham, end man vil se Dolph Lundgren eller Randy Couture tømme magasinet på en automatriffel i hovedet på generiske terrorister. Uwais er bare langt mere seværdig. Han burde have haft mere skærmtid.

Derudover går der ikke længe, før filmen begynder at blive irriterende. Manuskriptet er (surprise …) ringe, og selvom man aldrig forventer Aaron Sorkin-niveau i en ’Expendables’-film, er det her alligevel for dovent.

Uanset om filmen forsøger sig med humorfyldt banter hovedrollerne imellem, eller når den prøver med en smule patos, får man det galt i halsen.

Desuden er det – bevidst campet eller ej – tåkrummende, når karakterer som Marsh og Toll Roads eneste personlighedstræk er henholdsvis en tandstik i mundvigen og et beskadiget øre. Det er faktisk lige før, nogle af de maskerede terrorister har mere personlighed.

Rollelisten er tydeligvis en nedskalering i forhold til tidligere installationer, hvor vi i stedet for Chuck Norris, Jean-Claude Van Damme og Arnold Schwarzenegger bliver spist af med blandt andet 50 Cent, Megan Fox og Jacob Scipio, som ikke ligefrem giver dream team-vibes.

Filmen er tæt på blottet for originalitet, og når Jason Statham i en scene hakker, hugger og tromler sig igennem en række ansigtsløse fjender med diverse håndvåben, når kedsomheden et nyt niveau.

Endelig er filmens klimaks et pinligt lavpunkt, og de to plottwists, der bliver serveret under sidste akt i forestillingen, er alt for forudsigelige.

Kort sagt:
’Expend4ables’ vidner om, at franchisen er stærkt pensionsmoden.