Vi møder Mads Mikkelsen dagen derpå: »Tag det roligt nu, venner, rooolig nu«

Hvorfor hviner de italienske piger ved Mads Mikkelsens ankomst? Læste han anmeldelserne af ’Bastarden’ efter verdenspremieren? Og kan den vinde Guldløven? Soundvenues udsendte rapporterer fra årets store danske premiere på den prestigefulde festival i Venedig.
Vi møder Mads Mikkelsen dagen derpå: »Tag det roligt nu, venner, rooolig nu«
Mads Mikkelsen til verdenspremieren på 'Bastarden' i Venedig. (Foto: Stefania D'Alessandro/WireImage)

Venedig Film Festival. De hvinende skrig fra en flok unge italienske piger bryder den summende venten ved Lidoens røde løber under filmfestivalen i Venedig. Så ved man, han er ankommet.

Mads Mikkelsen.

Arm i arm med Amanda Collin ud af en bil med tonede roder og ind på løberen foran premierebiografen, ulasteligt klædt i hvid smoking med lyserød butterfly og sit velkendte gavtyvesmil.

En mor og datter har stået ved afspærringen i otte timer for at få et glimt af danskeren, som de især kender og elsker fra hans efterhånden halvgamle glansrolle i ’Hannibal’. Det kan godt være, han har været med i både ’Star Wars’, ’James Bond’, ’Harry Potter’ og ’Indiana Jones’, men det er kannibal Lecter, der stadig opildner de mest dedikerede Mikkelsen-fans.

Trods deres »Mads, we love you«-skilt går mor og datter slukørede fra celeb-spottingen på den røde løber, for Mads Mikkelsen når kun at vinke til dem fra distancen, før han gennes mod fotografer, til interview med italienske medier og så ind i salen, hvor verdenspremieren på ’Bastarden’ begynder.

Nikolaj Arcels film – og ja, ikke mindst dens hovedrolleindehaver – er et tilløbsstykke i Venedig, godt forstærket af, at skuespillerstrejken i Hollywood har smurt stjernestøvet tyndt på årets festival.

Der var stående bifald til ’Bastarden’ under gallapremieren i Sale Grande, hvilket man dog altid skal tage med et gran salt. I festivalverdenen svarer det lidt til at sige tak for mad, når man har været inviteret til middag.

Men også ved pressevisningen var stemningen høj, og selv med den mest antipatriotiske vinkel er det svært at sige andet, end at Nikolaj Arcels danske storfilm har fået en flot start på dens internationale liv.

Den ene dårlige anmeldelse

Holdet blev ellers nervøse, da de først læste Indiewires lunkne anmeldelse af filmen, men så tikkede positive vurderinger ind fra toneangivende medier som The Guardian og The Hollywood Reporter ind i tilgift til begejstrede danske udsendte – heriblandt mig – og gjorde filmholdets Venedig-ophold endnu mere behageligt.

Da jeg dagen efter verdenspremieren, møder Mads Mikkelsen i Tennis Club Venezia lidt længere nede af vejen, spørger jeg, om han selv gik hjem fra gårsdagens afterparty og læste anmeldelser.

»Jeg behøvede ikke. For vi gik direkte ud af bilerne efter visningen, og så var Nikolaj og alle andre på deres telefoner, og jeg sagde: ’Tag det roligt nu, venner, rooolig nu. Husk hvad der skete i rummet. Tag det derfra’. Men jeg fik skubbet et par ting helt op i ansigtet. Fair nok, sådan er det nogle gange. Men vi skal huske, at vi laver film for at bevæge folk, og hvis folk er bevægede, så er missionen lykkedes«, lød hans svar.

Simon Bennebjerg, Amanda Collin, instruktør Nikolaj Arcel og Mads Mikkelsen ved verdenspremieren i Venedig. (Foto: Elisabetta A. Villa/Getty Images)

Anmeldelserne er fulde af lovord til den danske stjerne, og det slår mig, at jeg vist ikke nogensinde har læst et negativt skudsmål af en af hans præstationer, selv når filmene har været skæverter.

»Hah, vil du komme hjem til mig?«, skyder han hurtigt ind, da jeg nævner betragtningen.

»Det er det, der er ved anmeldelser. Det kan godt være, du får 20 gode, men den ene dårlige … den bliver hængende, det er vanvittigt«, siger han. Hvilken anmeldelse, der hjemsøger ham, vil han selvfølgelig ikke ud med.

Instruktør over alle bjerge

Som en af de få helt store stjerner til stede på årets festival er der rift om Mads Mikkelsen også blandt udenlandske journalister, og bevæbnet med sin tro følgespænd – en cigaretpakke – tager han hele runden på Tennis Club i vanligt højt humør.

Mere irriteret så han ud, da han under fredagens pressekonference fik et spørgsmål, der gik på, hvad han syntes om, at ’Bastarden’ på sigt vil kunne falde for nye krav til filmproduktioners diversitet i amerikanske prissammenhænge.

»Er du?«, replicerede han halvspydigt til spørgeren. »Du sætter os i skudlinjen her, så du må svare på spørgsmålet«. Nikolaj Arcel kom ham roligt til undsætning og svarede, at filmen om den fattige kaptajn Ludvig Kahlens mission for at tæmme den jyske hede har en plotlinje med en brun pige, som Ludvig får en tæt relation til, selvom der ikke var mange brune mennesker i Danmark på det tidspunkt, hvor filmen foregår.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Der skal nok mere til at spolere Mads Mikkelsens nattesøvn. Arcel nåede til gengæld dårligt at inhalere sejrsrusen, før han klokken 6 morgenen efter premieren skulle rejse videre til den indflydelsesrige festival i Telluride, hvor ’Bastarden’ får nordamerikansk premiere, før den og instruktøren fortsætter videre til Toronto.

Et hårdt program med stensikker jetlag, som instruktøren dog sandsynligvis tager imod med åbne arme efter at have været ude af filmverdenens succesloop siden ’En kongelig affære’ i 2012.

Vinderchancerne

Struensee-filmen klarede dengang cuttet til en Oscar-nominering i kategorien Bedste Internationale Film, og det er ikke utænkeligt, at ’Bastarden’ styrer i samme retning, om end det endnu er for tidligt at spå seriøst om.

Der er dog ingen tvivl om, at Mads Mikkelsen-effekten vil bære den langt. Hele fire af hans tidligere film har opnået en nominering i kategorien: ’Efter brylluppet’, ’Jagten’, ’Druk’ og altså ’En kongelig affære’. En temmelig vild statistik.

Mere nærliggende er det at spekulere i, om ’Bastarden’ har vinderchancer her i Venedig. Carl Th. Dreyers ’Ordet’ er den eneste danske film nogensinde, der har vundet hovedprisen Guldløven – for 58 år siden.

’Bastarden’ er et godt match til Venedig-festivalen, der har en mere mainstream kunstnerisk linje end hos konkurrenten Cannes, hvor den meget vel kunne være blevet vejet og fundet for konventionel.

‘Bastarden’. (Foto: Henrik Ohsten/ Zentropa)

Alligevel tror jeg heller ikke, det bliver denne gang, der kommer guld fra kanalbyen hjem til Danmark. Yorgos Lanthimos’ utrolige ’Poor Things’ står i hvert fald nok foran i køen, når juryen med ’La La Land’-instruktør Damien Chazelle i spidsen skal votere. Det græske geni har forbløffende nok aldrig vundet en af festivalkredsløbets helt store priser, og nu har han begået karrierens måske største bedrift.

Også Michael Manns ’Ferrari’ og Bradley Coopers ‘Maestro’ trænger sig på, og der kan komme nye kandidater til på festivalens sidste dage.

Men en hovedrollepris til vores lokale verdensstjerne, til manden, der næsten altid får ros?

Det kan man slet ikke afvise.

’Bastarden’ får dansk premiere 5. oktober.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af