’Quiz Lady’: Sandra Oh overstråler Awkwafina i desperat søsterkomedie
En søster kan være en tæt fortrolig og et enestående livsvidende. Men hun kan så sandelig også være et opslidende og krævende bekendtskab, man tilfældigvis har delt forældre og køjeseng med – og hun kan sagtens være det hele på samme tid.
Ovenstående pointe og søsterskabets mangesidige natur tydeliggøres i Jessica Yus ’Quiz Lady’, der er en højtråbende roadmovie om to søstres anstrengte forhold fremprovokeret af smertelige barndomsvigt.
Med en ludomanisk og alkoholisk mor og en fraværende far har Jenny og Anne aldrig modtaget beskyttelse fra omsorgsgivende voksne. Som følge heraf går den i dag 33-årige Anne (Awkwafina) sur, krumrygget og mistroisk gennem sit kontorgrå revisorliv. Hendes eneste lys- og tryghedspunkter er gammelfarhunden mr. Linguini og ’Can’t Stop The Quiz’-quizzen som hun troligt har set hver aften siden fireårsalderen.
Det er derimod længe siden, at hun har set sin diametrale modsætning: den ti år ældre og sprælske storesøster Jenny (Sandra Oh), der med stjernedrømme og kokain i tasken bevæger sig larmende rundt i en farverig og indbildsk TikTok-verden, hvor hun med main character-energi – og efter eget udsagn – kan blive ’hvad som helst’. Eksempelvis en høj og asiatisk version af Oprah.
Men grundet en misforståelse vedrørende morens ’tragiske’ bortgang genforenes de to søstre for blot at finde ud af, at deres utilnærmelige og egoistiske mor ikke er død – hun er bare taget på kasinoferie med sin rige kæreste Jeff, der stensikkert går med hat.
Anne er altså fritaget begravelsesforberedelser og sørgebind, men står (endnu engang) med ansvaret for sin selverklærede Oprah-søster og hendes nomadesituation. Lettere modvilligt åbner Anne sit hjem for Jenny, hvilket bliver katalysator for kaos og et pludseligt udestående med Ken: en underlig gangstertype med en doven Prinsesse Leia-frisure, der i et forsøg på at få søstrene til at betale morens spillegæld kidnapper Annes gangbesværede og pasta-opkaldte hund.
Jenny overbeviser sin usikre lillesøster om, at den eneste måde de kan skaffe penge nok til at redde lodne mr. Linguini, er ved Annes deltagelse i det quiz-program, hun betragter som sit livsanker og sin sutteklud.
Og således begiver de to søstre sig ud på en biltur for at ramme quiz-studiet i Philadelphia. På rejsen forsøger de både at kritisere race- og klasseskel, latterliggøre stereotypificeringer og genbesøge deres fælles familieminder og -følelser.
Det bliver en forpustende og halvhjertet omgang, men her får hovedpersonerne – med nu voksne øjne – spinkle muligheder for at betragte hinanden og deres barndom, hvilket har enkelte rørende momenter.
For det er med ganske fin kemi, at de to skuespillere fremmaler et kærligt og problemfuldt søsterbånd. Awkwafina er dog flad og ensidig i portrættet af den bistre Anne, der kun én gang slipper tøjlerne i en kikset hallucinationsscene. Sandra Oh har til gengæld en skøn komisk timing og er indehaver af skuespils- og følelsesmæssig dybde, og Will Ferrell er ligeledes god og varm som quizmesteren og butterfly-entusiasten Terry McTeer.
Men selv ikke de to kan redde filmen fra dens forbandede kedelige save the old dog-plot eller manuskriptforfatteren Jen D’Angelos mislykkede oneliners, der hyppigt fyres afsted i filmens desperate forsøg på at være skideskæg. Det spolerer slet og ret hele filmen.
Nu behøver humor og alvor absolut ikke være modstridende kræfter, men ’Quiz Lady’s gennemgående overfladiske og ’sjove’ dialog evner ikke at løfte eller matche Jessica Yus tematiske berøring med enorme forældresvigt og barndomstraumer, hvorfor dens vigtigste pointer næsten går tabt.
Du får dem derfor her: Det er i sidste ende altid barnet, der betaler den højeste pris for et omsorgsfattigt hjem. Tak dig derfor lykkelig for en søster. Med hende kan du ikke blot dele køjeseng, men også livets glædelige og sorgfulde regninger. Også selvom du er fyldt 30.
Kort sagt:
’Quiz Lady’s slatne og overfladiske dialog overdøver en ellers spændende kredsen om barndomssvigt, og hvordan det kaster skygger ind i voksenlivet.