KOMMENTAR. 18.213 film og serier.
Det er ellers noget af en liste, Netflix lagde frem for verden tidligere denne uge. Men det er også meget mere end en liste. Det er et powermove.
’What We Watched: A Netflix Engagement Report’ hedder tiltaget, hvor Netflix hvert halve år vil fremlægge, hvor mange timer deres film og serier er blevet set på tjenesten.
I første eksemplar af rapporten gælder det, hvad der er blevet set mellem januar og juni i år. De 18.000 titler er alle de film, serier og programmer, som er blevet set i mere end 50.000 timer på tjenesten i perioden. Det svarer til 99 procent af alt Netflix-forbruget.
På førstepladsen blev thrillerserien ’The Night Agent’ set i over 812 millioner timer. På de næste pladser følger ’Ginny & Georgia’ sæson 2 og den koreanske ’The Glory’.
På fjerdepladsen kommer ’Wednesday’, hvilket er imponerende, al den stund at den fik premiere slut-november, over en måned før den pågældende periode. Lige så imponerende er det, at film som ’The Mother’ med Jennifer Lopez og ’Luther: The Fallen Sun’ med Idris Elba er i top 30, selvom de med en spilletid på omkring to timer selvfølgelig har dårligere forudsætninger end serier med sæsoner på 10-12 timer.
Med kvalitetsbriller bliver man bekræftet i, at Netflix er skidt og kanel i metermål. Man kan dog glæde sig over, at en serie som ’Beef’ – som vi lige har kåret som årets bedste – indtager en flot 24. plads.
55 procent af titlerne er Netflix originals, mens resten er indkøbt indhold.
Og en tredjedel er på andre sprog end engelsk. Med hjemlige briller kan man fornøje sig med at søge de danske titler frem. Her finder man ’Sygeplejersken’ på 203. pladsen, som er blevet set i 65,2 millioner timer, Christopher-filmen ’A Beautiful Life’ som nummer 345 med 45,7 millioner timer og Nicolas Winding Refns ’Copenhagen Cowboy’ på plads 2491 med otte millioner timer.
’Vikings: Valhalla’ – produceret af danske Meta Film – må stå som den største skandinaviske seersucces med en placering som nummer 28 i perioden.
Startede med pr-sovs
Som nørd er det et fascinerende indblik i brugervanerne på Netflix, om end listen selvfølgelig ikke fortæller hele historien. Vi ved for eksempel ikke, hvor mange der har set serierne til ende. Og fordi titlerne har en vidt forskellig spilletid, er det svært at sammenligne deres popularitet direkte.
Det mest interessante er dog det faktum, at Netflix overhovedet offentliggør listen. Det er et mere revolutionerende initiativ, end man måske lige kunne tro ved første øjekast.
Streamingtjenesterne har nemlig stået for et opsigtsvækkende hemmelighedskræmmeri. Og det var Netflix, der var bannerfører for den.
Hvor tv-kanalernes seertal altid har været lagt på bordet på grund af tv-målinger og reklamefinansiering, slog Netflix en helt anden tone an, da de etablerede sig som streamingtjeneste. Indtil for nylig fik ikke engang skaberne af deres serier at vide, hvor mange der så med. Det blev paradigmet – de andre streamingtjenester fulgte trop.
Men de seneste år har Netflix taget flere og flere skridt i retning mod åbenhed. Det startede med pr-sovsede udmeldinger af deres største succeser af »’Bird Box’ er den mest populære film på Netflix nogensinde«-typen.
Så kom de ugentligt opdaterede top 10-lister, der både på selve tjenesten og et særligt designeret site viste, hvad der var mest populært lige nu og gennem tiden, både globalt og på de enkelte markeder.
Men fokus var stadig udelukkende på solstrålehistorierne. Og det er derfor, den nye rapport er så bemærkelsesværdig.
Hvorfor de gør det
Den fremlægger tal for næsten alt indhold på Netflix over det halve år, og pludselig får vi altså også et indblik i floppene. En uhørt transparens for en streamingtjeneste, og fra at være underholdningsindustriens største mørkekammer fremstår Netflix pludselig som et moderne gennemsigtigt glasbyggeri.
Hvorfor denne ændring?
En væsentlig forklaring er, at Netflix for nyligt har bevæget sig ind på reklamemarkedet. Man kan nu få et billigt abonnement med reklamespots, og man kan kun sælge annoncer, hvis annoncørerne ved, hvad de får for pengene.
En anden forklaring er et stigende pres fra samarbejdspartnerne. Skuespillere, instruktører, producenter og agenter har været godt og grundige trætte af ikke at ane, om deres serier og film fandt et publikum.
Og det var som bekendt en nøgleingrediens i den nu overståede skuespiller- og manuskriptstrejke, at de kreative forlangte at få økonomisk del i succesen, hvis deres film/serie klarede sig godt på streamingtjenesterne.
Det endte streamingtjenesterne med at imødekomme, og det kræver, at man lægger tallene frem. Netflix kan i dag se en fordel i, at alle ved, om deres serier/film er blevet set eller ej. Det kunne Netflix så have gjort internt, men de skal have hatten af for i stedet at gøre det i al offentlighed.
Hvilket de selvfølgelig også kun gør, fordi det kan betale sig. Fordi de lige nu nyder en position, hvor det styrker dem at lægge tallene frem for at udstille dem.
Når selv fiaskoer er seerhits
Mens alle andre streamingtjenester kæmper med skuffende abonnementsvækst, nedskalering af produktionen og frasalg af titler i bundlinjens navn, er Netflix i forrygende form. Efter en chokerende tilbagegang i abonnenter sidste år er de tilbage på sporet med 247 millioner betalende brugere. Næsten ni millioner kom til alene i andet kvartal i år.
Tjenester som HBO Max og Prime Video offentliggør stadig kun tal på deres største succeser, og man vil næppe se andre tjenester lægge seertal frem på stort set samtlige titler. Det kan nemlig hurtigt komme til at se pinligt ud. Ingen har lyst til at blotte, hvor lidt selv de højprofilerede serier er blevet set.
Med sin volumen har Netflix den kæmpe fordel, at selv fiaskoerne bliver set af flere mennesker, end prominente serier på andre tjenester gør. ’Copenhagen Cowboy’s placering langt nede af listen er jo ikke prangende, men serien er alligevel i snit blevet set 1,6 millioner gange. Seertal, som kun ’Badehotellet’ kan drømme om i Danmark uden for Netflix-regi.
Den nye åbenhed er en magtdemonstration, der signalerer over for produktionsmiljøer i hele verden, at vil man have et publikum til sit projekt, skal man gå til Netflix. Det er gigantens mulighed for at se gigantiske og progressivt transparente ud på samme tid. Og sætte maksimalt pres på konkurrenterne for at gøre det, som Netflix egentlig var katalysator for i årevis.
I et interview i branchepodcasten ’The Town’ fremhævede Netflix-topchef Ted Sarandos, at David Beckham fik en million flere følgere på sociale medier, efter dokumentarserien om ham var blevet lanceret, selvom han i forvejen er et globalt superbrand. Og at Netflix kan rykke populariteten for en hel sport, som man har gjort med Formel 1 via serien ’Drive to Survive’. Det siger alt om deres gennemslagskraft. De kan føde og styrke stjerner og brands som ingen andre i underholdningsindustrien.
Vil skuespillere, instruktører og manuskriptforfattere acceptere en lidt mindre løn, hvis de til gengæld er garanteret et stort publikum? Det er der en vis chance for.
Med gennemsigtigheden har Netflix spillet sig et skridt længere frem i kampen om at tiltrække talenterne i den ellers benhårde konkurrence mellem streamingtjenesterne, mens konkurrenterne ser gammeldags, lukkede og marginaliserede ud.
Netflix viser sin pik, fordi den er stor. Alle ved, hvorfor de andre ikke viser deres.
Find den store Netflix-rapport her.