1. ’Oppenheimer’ ser urørlig ud
Det var ikke spor overraskende, at årets topscorer på nomineringsfronten blev Christopher Nolans ’Oppenheimer’ med 13 nomineringer, det højeste antal siden 2018, hvor ’The Shape of Water’ præsterede det samme.
’Oppenheimer’ ligner på baggrund af den hæder, der er kommet filmen til del ved Golden Globes og Critics’ Choice Awards – og det høje antal BAFTA-nomineringer, som kom i hus i sidste uge – en temmelig klar frontrunner i bedste film-kategorien.
Eftersom ’Oppenheimer’ tilmed er en stor teknisk bedrift, ligger der formentlig også en del tekniske priser og venter på at blive bragt i hus fra podiet den 10. marts.
Muligheden for et regulært sweep på Oscar-natten synes i stigende grad at ligne andet og mere end en Nolan-fanboy-feberfantasi. Det begynder at ligne kølig realisme!
Er der film, der kan true ’Oppenheimer’? Et meget godt sted at starte, når man skal foretage en sådan lynanalyse, er at kigge på nøglekategorierne for manuskript, instruktør og klipning. Her viser det sig, at de eneste film, der udover ’Oppenheimer’ er repræsenteret på tværs af disse kategorier, er ’Poor Things’ (der scorede 11 nomineringer i alt) og, mere overraskende, ’Anatomy of a Fall’, der godt nok kun har fem nomineringer i alt (ret godt gået af en fransk produktion, selvsagt!), men de fem nomineringer falder i de allertungeste kategorier (foruden de fire nævnte også for bedste kvindelige hovedrolle).
Blandt de øvrige formodede stærkeste konkurrenter til Nolans biopic må noteres et minus ud for ’Killers of the Flower Moon’, der overraskende ikke hentede en manuskriptnominering (men dog 10 nomineringer i alt), og ’The Holdovers’, der ikke trak en instruktørnominering i land.
Nå ja, og hvordan gik det så lige med ’Barbie’ …
2. Forbigåelsen af Greta Gerwig
Et flertal af de mest kendte Awards-eksperter havde spået et tocifret antal nomineringer til ’Barbie’, men filmen skuffede med en total på otte.
Allermest skuffende for Team Barbie var uden tvivl Greta Gerwigs udeladelse fra instruktørkategorien. Den gør nas. For det er den udeladelse – og i lidt mindre grad: at filmen også missede for bedste klipning – der reelt gør ’Barbie’ tæt på chanceløs i bedste film-kategorien.
Når der i forbindelse med Gerwigs udeladelse råbes op om, at det er tegn på et mandsdomineret Akademi uden reel vilje til diversitet og repræsentation, så bør man minde sig selv om, at Akademiet måske netop udviste vilje til diversitet ved at pege på en fransk kvinde (Justine Triet) og en engelsk instruktør på en tysksproget produktion (Jonathan Glazer) frem for på instruktøren af årets største Hollywood-basker.
Det er i hvert fald et overset perspektiv, der fortjener at blive betonet, når misogynibeskyldningerne hives frem, som var der tale om automatgeværsalver.
Gerwig er i den grad blevet en del af the establishment, og der er ikke noget nyt i, at særligt instruktørgrupperingen (der jo vælger de fem nominerede, som hele Akademiet kan stemme på i anden runde), ser bort fra de mere populistiske instruktørindsatser. Bare tænk på det år, hvor Ben Affleck missede for ’Argo’. Det ramaskrig, det gav, forvandlede på få uger ’Argo’ til en regulær shoo-in for bedste film.
Kan Gerwigs snub have samme opkvikkende effekt på ’Barbie’-kampagnen og dermed på Akademiets opfattelse af filmen? Det kan ikke udelukkes, at ’Barbie’ vil blive mødt af mere sympati i anden fase af Awards Season, men ærligt talt: ’Oppenheimer’ er så langt foran lige nu, at der skal ske mirakler for at ’Barbie’ kan hive en Oscar-sejr i land.
Men hold øje med kategorien for bedste adapterede manuskript, for her kunne der måske være gode odds at spille på, at Gerwig får oprejsning ved at vinde over bedste film-rivalerne.
3. Den forkerte ’Barbie’-skuespiller blev nomineret
At ’Barbie’ missede for instruktion og klipning lover ildevarslende, men for mange af filmens fans var det mest gruopvækkende ved nomineringsannonceringen nok, at selve sindbilledet på ’Barbie’, Margot Robbie, overraskende blev valgt fra i kategorien for bedste kvindelige hovedrolle. Den overraskelse fremstod i et næsten surreelt lys, eftersom filmen scorede en ret sensationel birollenominering til America Ferrera. At Ferrera finder adgang til Oscars hellige haller, når nu ’Barbie’ selv, Margot Robbie, ikke figurerer i hovedrollekategorien, ser unægtelig besynderligt ud.
Hvor man til dels kan forstå, at Robbie kunne komme i problemer i konkurrence mod Sandra Hüller, Carry Mulligan og Anette Bening (foruden de helt sikre kort: Lily Gladstone og Emma Stone), er Ferreras nominering overraskende på flere fronter: for det første med tanke på filmens skuffende samlede nomineringstotal, for det andet er Ferrera ikke just et kæmpe navn, og desuden er hendes nominering nærmest eksklusivt (vil jeg tro?) baseret på den monolog, hun leverer i et af filmens mere opbyggelige øjeblikke – og ikke så meget andet.
Endelig maste hun sig ind foran kapaciteter som Sandra Hüller (i birollekategorien for ’The Zone of Interest’) Julianne Moore (’May December’) og Penelope Cruz (’Ferrari’), som de fleste havde regnet med ville duellere om den femte og sidste plads.
Er der mening med galskaben i forhold til Robbie? Jeg tror, at det har talt til Benings fordel, at hun i ’Nyad’ leverer en uforfængelig, ’grim’ og borderline usympatisk præstation, der endvidere indlysende har været fysisk krævende (hun spiller en langdistancesvømmer). Til sammenligning er Margot Robbie netop perfekt castet som Barbie. Og hvad er problemet med det? Jo, perfekt casting kan nogle gange få Akademiets medlemmer til at tænke: ’Hun kunne jo spille den rolle med bind for øjnene!’.
Med andre ord: Akademiet ser ikke en skuespiller, der kæmper med sin rolle, de ser en skuespiller, der får det hele til at se legende let ud. Dét er som bekendt den sværeste kunst, men også ofte den sværeste kunst at få andre til at anerkende.
4. Stor diversitet i skuespillerfeltet
Sidste år gav det en del ballade, at begge hovedrollekategorier var renset for sorte eller farvede skuespillere, særligt fordi Danielle Deadwyler og Viola Davis på forhånd var spået bedre chancer end Ana de Armas og Andrea Riseborough.
I år er billedet lidt anderledes: Lily Gladstone, der er indfødt amerikaner, er nomineret for ’Killers of the Flower Moon’ og i den mandlige hovedrollekategori har både Jeffrey Wright (’American Fiction’) og Colman Domingo (’Rustin’) opnået nomineringer, blandt andet på bekostning af selveste Leonardo DiCaprio. For både Gladstone, Wright og Domingo er der tale om karrierens første nominering.
I birollekategorierne er der også sikret fornuftig repræsentation: Danielle Brooks opnåede den eneste nominering for ’The Color Purple’. Der blev også plads til Da’Vine Joy Randolph (’The Holdovers’), der må betegnes som storfavorit til at vinde Oscaren i en birollekategori på kvindesiden, der allerede af brugere på adskillige awards-sites er udskreget som den svageste i mands (kvindes!) minde.
Man er tilbøjelig til at give skeptikerne ret, da hverken Emily Blunt eller Jodie Foster bringer deres A game i henholdsvis ’Oppenheimer’ og ’Nyad’, mens Brooks og Ferrera – med al respekt – ikke just hører til i sværvægterkategorien.
Også i den mandlige birollekategori undgik Akademiet det ansigtstab, det giver på den politisk korrekte side af kulturkløftens Amerika, hver gang der udpeges en hvid kvintet. Der blev nemlig plads til Sterling K. Brown for ’American Fiction’.
Det er i øvrigt første gang i Oscar-historien, at to sorte mandlige skuespillere nomineres i både hovedrolle (Wright) og birolle (Brown) for den samme film. Hvilket jo i sig selv er en sigende historik.
5. Kæmpe overraskelser i mindre kategorier
Der vil blive talt og skrevet meget om Greta Gerwig og Margot Robbie i de kommende dage og uger. Forståeligt nok.
Men de allerstørste overraskelser (eller bare besynderligheder) fandt vi i de mindre kategorier. Særligt kategorien for bedste dokumentarfilm hev nogle store overraskelser frem af hatten.
De måske tre største forhåndsfavoritter blev alle helt forbigået. Hverken ’American Symphony’, ’Still: A Michael J. Fox Movie’ eller ’Beyond Utopia’ blev nomineret. Det gjorde til gengæld film som ’Bobi Wine: The People’s President’ og ’To Kill A Tiger’, to film, jeg ikke mindes at have set optrådt på en eneste forudsigelsesliste hos anerkendte eksperter.
At ’Io Capitano’, Italiens bud, blev valgt foran film som finske ’Fallen Leaves’ og franske ’The Taste of Things’ i bedste internationale film, var også værd at notere sig.
I bedste sang-kategorien var det en stor overraskelse, at der blev plads til ’Waszhashe’ fra ’Killers of the Flower Moon’ på bekostning af for eksempel ’Road to Freedom’ (Lenny Kravitz’ bidrag til ’Rustin’).
I bedste original score scorede 91-årige John Williams sin karrierenominering nummer 54 (!) for sit mismodige genbrug af ’Indiana Jones’-temaer i senest opkog på den hensunkne franchise.
Et besynderligt, besynderligt valg med tanke på, at man derved så bort fra glimrende scores fra film som ’Society of the Snow’ (Michael Giacchinos score er smukt og opløftende, uden at man kløjes i det) og ’Spider-Man: Across the Spider-Verse’ (Mark Pembertons score har både fremdrift og sammenhængskraft), for nu at nævne bare to af de mere kvalificerede alternativer.
6. Martin Scorseses imponerende rekord
Martin Scorsese er efterhånden blevet 81 år gammel og er i den grad still going strong. Med sin nominering for bedste instruktion for ’Killers of the Flower Moon’ skrev han et lille stykke Oscar-historie.
Han er den ældste instruktør, der nogensinde er blevet nomineret, og han overgik tilmed Steven Spielberg som den mest nominerede nulevende instruktør. Med sine nu 10 nomineringer har han én mere end Spielberg (der nu nok skal nå op på 10 også, førend vi aner det…).
Historisk set må begge fortsat kigge op til William Wyler, der nåede 12 nomineringer. Hvis John Williams kan blive nomineret som 91-årig, skal man nok næppe underkende hverken Scorseses eller Spielbergs mulighed for at snuppe Wylers rekord.
Oscar-showet finder sted 10. marts.