‘The NeverEnding Story’ bliver til en filmserie

‘The NeverEnding Story’ bliver til en filmserie
'The NeverEnding Story' fra 1984. (Foto: PR)

For nogle år tilbage fik filmatiseringen fra 1984 af ‘The NeverEnding Story’ et nyt øjeblik i popkulturen, da sangen spillede en hovedrolle i tredje sæsonfinale af ‘Stranger Things’.

Nu er der en hel ny filmserie på vej, der er baseret på tyske Michael Endes roman af samme navn fra 1979, hvis rettigheder længe har været eftertragtet i filmbranchen. Det skriver Variety.

‘The NeverEnding Story’ handler om drengen Bastian, der finder en mystisk eventyrbog, hvorefter han selv bliver suget ind i dens fantastiske verden og må kæmpe mod det onde.

Den tidligere filmatisering instrueret af Wolgang Petersen nyder kultstatus med sit udprægede 80’er-look og titelsang.

Der er ikke knyttet nogen instruktør eller andre navne til den kommende filmserie, og der er heller ikke meldt ud, hvor mange film der er planer om at lave.

Det er produktionsselskabet See-saw, der kommer til at stå for de nye remakes, som tidligere har stået bag Netflix-serien ‘Heartstopper’, Apple TV+-serien ‘Slow horses’ og film som ‘The Power of the Dog’.

Det er bestemt ikke umuligt at forestille sig Netflix som kommende hjem for den type projekt.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af