‘Line up’: Her er det danske talkshow, jeg havde brug for som teenager
Når jeg tænker tilbage på min tidlige ungdom, er noget af det første, jeg erindrer, min kulturelle hjemløshed.
Jeg husker tydeligt at se ’Hjerteflimmer’ på DR og være helt indforstået med, at jeg aldrig ville være en person, nogen ville »sige det med blomster« til.
Det handlede bestemt ikke om, at jeg som 13-årig tænkte, at jeg var uelskværdig. Men snarere om, at jeg aldrig så nogen, der lignede eller mindede om mig selv.
Repræsentation er blandt andet vigtigt, fordi det er med til at kultivere forestillingsevnen og åbne op for drømmesluserne. På samme vis er fortællinger fra andre mennesker, der har følt sig fremmedgjort eller kæmpet med skam over ikke at passe ind også med til at normalisere ens egne følelser.
I TV 2 Østjyllands talkshow ’Line up’ hænger vi ud i en barbershop. Her får værterne Milan Ganesan og Ahmed Omar fire gæster på besøg ad gangen. I de første fire afsnit er vi i selskab med Unge Jens, Camilla Boraghi, BK Mensah og Adnan Al-Adhami.
Og værterne lader i høj grad gæsterne sætte stemningen for afsnittet gennem, hvad de gerne vil fortælle.
I første afsnit hører vi om, hvordan trommeslageren Jens er blevet stoppet af politiet 11 gange. Han ved, at ingen af hans hvide venner er blevet stoppet af politiet og da slet ikke i det omfang. Måden, han forholder sig til det på, er så fin, tilgivende og pragmatisk.
Meget relaterbart fortæller DR-satiriker Adnan Al-Adhami om, at han som barn i skolen fakede, at han havde holdt jul. Han fortæller om, hvordan det ikke var kalkuleret, men jo forekom som en selvfølgelighed, da alle de andre børn fortalte om, hvad de havde fået af julegaver.
Den historie griner værter, gæster og Adnan selv af, fordi den er harmløs og universel – de fleste børn vil bare gerne passe ind. Men stemningen skifter, da Adnan fortæller, at hans bror har følt sig nødsaget til at skifte navn på grund af omverdenens syn på hans gamle navn.
Både gæster og værter er dygtige til at gribe de stemningsskift. De undrer sig over for hinanden, udfordrer og foreslår andre måde, de kan gå til de konflikter, de kan finde sig selv i og med.
TikTok’eren BK Mensah fortæller om at have været et åbent og følsomt barn, men efter at have oplevet, at hans sårbarhed blev brugt mod ham, har han ændret sin strategi over for livets svære aspekter. Han fortæller om, at det er lettere for ham ikke at dele ud af de svære ting, og at han på den måde kan skåne sig selv for eventuel skuffelse over andres reaktioner.
Hele selskabet formår at indtage en lyttende og kritisk position over for de andres udsagn.
Ekstra Bladets sportschef Camilla Boraghi fortæller uden forbehold om at have været indlagt på psykiatrisk afdeling som ung, hvilket gør stort indtryk på Jens, som priser hende for at tale åbent om et ellers ret tabubelagt emne. Og her opstår spontan magi, når Camilla Boraghi understreger, at det er hendes åbenhed, der har gjort det ufarligt for hende, hvorfor det i dag føles let at være ærlig omkring.
Sådan forsætter gæsterne med mild hjælp fra værterne med at åbne op, gøre hinanden klogere og spejle og normalisere hinandens oplevelser.
Filmisk gør talkshowet ikke et væsen af sig, og det er lige præcis, som det skal være.
Her er det ordene, der er de vigtige.
For 15 år tid siden kunne jeg udseendemæssigt bedst relatere mig til Alex fra tegnefilmen ’Totally Spies’. Nu bliver der lavet tv målrettet minoritetsdanskere af minoritetsdanskere.
Det er banebrydende, og det gør mig helt varm om hjertet, når jeg forestiller mig en 13-årig minoritetsdansker, der ser ’Line up’.
Kort sagt:
Skal man påmindes om, hvordan man kan lave vedkommende tv, så bør man se TV 2 Østjyllands talkshow ’Line up’. Det er følelsen af at få et kæmpe kram, samtidig med at man får en olfert af sin kommanderende storesøster.
Anmeldt på baggrund af de første fire afsnit.