INSIDER. Frederik Cilius er måske nok stadig bedst kendt som det megalomane journalistikon Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm fra ’Den Korte Radioavis’ – senest videreført i formaterne ‘Den korte r8dioavis’ og ‘Kirsten ringer til Rasmus’.
Men med ’Operarejsen’, ’Den klassiske musikquiz’ og ikke mindst ’Orkestret’ har han de seneste år nu også vristet Frederik fri fra Kissers store skygge.
Nu er han tilbage i anden sæson af DR’s roste komedieserie som den forsmåede klarinettist Bo Høxenhaven over for Rasmus Bruuns kiksede mellemleder. Serien handler, med Cilius’ ord, om »skismaet at være kunstner i et moderne mediehus«.
Vi møder Frederik Cilius under Københavns mest kontroversielle tårne: Kaktustårnene, der var udsat for årets nok mest omtalte aprilsnar.
»Jeg var på røven over, at de har trukket den tilbage nu. Jeg synes, det er pinligt«, siger satirikeren, der på egen krop oplevede, hvordan hans aprilsnar i ’Den Korte Radioavis’ kom i stormvejr i 2019.
På kaffebaren under tårnene svarer Cilius på spørgsmål i Soundvenues interviewkoncept Insider, hvor en aktuel kunstner tager os med bag kulisserne og indvier os i nogle af de rutiner, udfordringer og sandheder, som man ellers kun kender til, hvis man selv bevæger sig i branchen.
Det gode ved Rasmus’ stress
Hvad var den hårdeste nød at knække på ‘Orkestret’ sæson 2?
»Det var at komme tilbage i rollen igen. Det er noget, der skal have en form for kontinuitetsfølelse fra karakteren. Hvor har han været? Hvor er han på vej hen?«
»Men jeg er meget glad for seriens instruktør Mikkel Munch-Fals, så jeg lægger al min usikkerhed over på ham. Så det blev hans nød at knække. Han siger nogle ting til mig, i særdeleshed i begyndelsen, hvor han lige kommer hen og siger: ‘Lidt for meget ’Frederik’’. Så ved jeg godt, hvad han taler om: At der kommer en hårdhed uden skrøbeligheden«.
»Så kom der nogle praktiske hårde øvelser ved, at Rasmus lige pludselig var fraværende i en måned på grund af stress. Men det gik rigtigt godt. Vi optog alle de ting, vi kunne uden ham«.
»Det var selvfølgelig bekymrende at se ens ven og samarbejdspartner få et regulært stressnedbrud, særligt fordi det kan komme som en overraskelse. Jeg var dog ikke i tvivl om, at han nok skulle komme ud på den anden side. Det gjorde han jo også, og når alt det så er sagt, må jeg også sige, at stressnedbruddet gav nogle skønne fridage til alle os andre i et ellers tætpakket optageprogram«.
»Vi har derfor aftalt, at hvis en sæson 3 kommer på tale, er det min tur til at gå ned med stress«.
Hvilken detalje er du gladest for ved serien, som ingen almindelige mennesker lægger mærke til?
»Rasmus får et håndjob på et tidspunkt. Han spiller det så godt. Han har haft øje for det grimme i et håndjob. Rasmus har en, tror jeg meget korrekt, antagelse om, at sex på film er for kønt. Der har han fået et element af naturalisme ind i det her, som, jeg synes, er meget modig og meget fin«.
Super sej boss lady
Hvilken fysisk genstand er vigtigst for, at du kan gøre dit arbejde godt?
»Kostumet. Der er mange produktioner efterhånden, hvor de spørger: ‘Har du ikke et par bukser, du kan tage med?’ Fordi de ikke gider bruge budgettet på kostumer. Det synes jeg er et problem. Det giver meget, når man kommer i det dumme tøj, han har på. Han har nogle rigtigt grimme sko, Bo Høxenhaven. De siger alt om hans personlighed«.
Har du et hack til at fremtvinge din kunstneriske inspiration?
»Dovenskab, vil jeg sige. Ikke når arbejdet skal laves, men inden da. For at få idéer prøver jeg at lave så lidt som muligt eller lave ting, som er automatiske. Tømme en opvaskemaskine, hakke løg – noget hvor man ikke skal bruge tankevirksomhed. Det er supergodt, når man tænker«.
»Der er noget med, at hjernen er aktiv, fordi den har en handling, men den handling kræver et absolut minimum, så der er ligesom blod til den«.
Hvilket talent taler man om i branchen lige nu?
»Mangfoldighed taler man rigtigt meget om. Man kan godt have et talent for at være queer eller for at være brun på den rigtige måde eller for at være super sej bosslady. Det er der mange, der har«.
Røvsygt content
Hvilken irriterende tendens inden for dit felt taler du mest med dine kollegaer om for tiden?
»Content. Der er så meget content. Paradoksalt nok bidrager jeg selv til det. Men jeg forsøger i modsætning til visse andre at sørge for, at der er en mening med den content. Der er jo ikke nogen, der ikke har en podcast nu. Hvor der bliver talt om de mest ligegyldige ting, man overhovedet kan komme i tanker om. Det synes jeg ikke er nødvendigt. Så jeg vil sige content for contents skyld«.
»Det er jo en stor ting i reels nu at lave reaktionsvideoer. Din eneste rolle som content-mager er at se noget vildt og sige: ‘Wow! Det er vildt! Hvad er det lige, der sker her?’ Det er jo podcastscenen i dag. Det er nogle folk, der sidder og siger ‘Wow’. De har ingen indflydelse på, hvad der sker. Det er jo røvsygt«.
»Men nu laver jeg jo noget lignende, der hedder ‘Kirsten ringer til Rasmus’. Som jo er det – bare ironisk. Det er helt utroligt let. Det er også derfor, der er så mange, der laver det, tror jeg«.
Hvem er det største geni i branchen, som for få kender?
»Internationalt er det Nathan Fielder. Jeg synes, ‘The Rehearsal’ på HBO er genialt. Det har du aldrig set før. Han laver simpelthen noget helt nyt. Hans idéer er sådan noget, jeg ikke ville få, om jeg så stod 10.000 år og tømte opvaskemaskinen«.
»I Danmark synes jeg jo, Mikkel Munch-Fals er et geni. Jeg har fået sådan et forhold til ham, at hvis han ringede, ville jeg bare sige ja uden at spørge, hvad det drejede sig om«.
»Han er en af de få i dag, der insisterer på grimhed. Hans karakterer er grimme mennesker. Upolerede, ukorrekte, tykke og har bumser. Det er interessant i en kontekst, hvor vi er i gang med at skabe et samfund, hvor det usmagelige bliver enten ulovliggjort eller gemt væk. Nu taler man repræsentation. Jeg synes ikke, det er fordrende for følelsesmæssig repræsentation, at man forsøger at gemme de ting væk. Det giver sådan et poleret, urealistisk billede af menneskelig natur«.
Hvad er den største fordom om din branche, som du møder?
»At man bliver rig. Det gør man ikke. Folk tror, man tjener meget mere på det, end man gør. Det arbejde, man lægger i et face value-produkt, det får man ikke særligt mange penge for. Men det kan afføde nogle andre ting, som man kan tjene penge på: Privatjobs, firmajobs: At være konferencier til PriceWaterHouseCoopers’ nytårsfest«.
Misforstået anmeldelse
Hvornår har du følt dig forstået af en anmelder eller af publikum?
»Det er nok ‘Operarejsen’. Der er en maskinmesterlærling fra Svendborg, der har været i Det Kongelige Teater 15 gange siden sæson 1. Det bliver jeg fandeme glad for. Der føler jeg, at de fatter, hvad vi prøver at sige med den serie, hvilket er: ‘Dørene er åbne. Det er ikke så slemt’«.
Hvornår har anmelderne misforstået din intention med et værk?
»Rasmus og jeg lavede et show, der hed ‘Det skide show’. Den første anmeldelse var i Ekstra Bladet, og den synes jeg var misforstået. Det var heller ikke så sjovt, for det var vores første show, og det var vores første anmeldelse, og det var en rigtigt, rigtigt dårlig anmeldelse. Det blev set, som om forestillingen var et forsøg på selvfedhed, og det var faktisk et forsøg på det diametralt modsatte«.
»Så har vi engang skrevet en rigtigt dårlig bog om, hvor grænsen for satire går, og der var rigtigt mange anmeldere, der troede, det var et forsøg på at lave en god bog, men det var et forsøg på at lave den dårligste bog om emnet overhovedet, for det er så dumt et emne. Den blev rimeligt bredt misforstået. Men sådan er det jo«.
Hvad er det værste ved dit job?
»Jeg er faktisk ikke særligt glad for at optræde. Jeg hader at være på optagelse af noget. Jeg synes både, det er stressende og kedeligt, og jeg bryder mig egentlig heller ikke om at stå på en scene. Men jeg kan godt lide bagefter. Jeg kan godt lide at få ideerne. Måske befinder jeg mig bedst i et radiostudie. Men det er der altså ikke mange penge i. Hvis man troede, der ikke var mange penge i at spille skuespil, så skulle man prøve at være radiovært«.
Hvad er det bedste ved dit job?
»Det er nogle meget frie arbejdstider. Det kan jeg godt lide. Ikke når man er i produktion, men ellers. Lige nu er det jo mandag, og klokken er fem minutter i tolv, og jeg sidder her i solen sammen med dig, og jeg står ikke og skal sende nogle mails. Jeg skal aldrig sende nogle mails eller lave en power point-præsentation. Langt de fleste dage er jeg mere eller mindre selvtilrettelæggende. og det kan jeg godt lide. Det kan jeg fandeme godt lide«.
’Orkesteret’ sæson 2 kan ses på DR nu.