‘Kom du?’: Orgasme-gappet skal dø – det skal formen i TV 2’s nye dokumentar også
Det nye TV 2 Echo-format ‘Kom du?’ handler om noget meget vigtigt.
Nemlig hvor forbandet stor ulighed, der stadig hersker i statistikkerne over, hvem der kommer mest i heteroseksuelle parforhold.
Mens 95 procent af mændene kommer hver gang, gælder det kun 65 procent af kvinderne. ‘Kom du?’ prøver at vække statistikken til live gennem fire forskellige af disse kvinders åbenhjertige overvejelser om ikke at få de orgasmer, de ønsker sig og fortjener.
I stedet får de som sidegevinst til den seksuelle ulighed lidt ekstra mental load, da de selv er nødsagede til at råbe deres sexpartnere op – fra kærester til flirts til »hyggevenner« – for at få dem til at engagere sig i problematikken.
Og det er svært. Den unge studerende Solveig har oplevet at få at vide, at hun »var krævende, ikke var taknemmelig og ikke værdsatte hans indsats«, fordi hun tillod sig at give en fyr input under akten.
Den udtalelse tror jeg, mange kvinder vil kunne nikke genkendende til. Og endnu flere vil måske kunne relatere til slet ikke at kunne overskue at sige noget af samme grund.
En af dem er den medvirkende Nanna, der fortæller om det gigantiske wakeup-call, hun fik i mødet med TV 2-serien ‘Killjoy’ med Emma Sehested Høeg i hovedrollen, som fik hende til tasterne i Politikens debatsektion. En fiktionsserie, der i modsætning til ‘Kom du?’ angreb en kompleks tematik på højdramatisk, kulørt og humoristisk vis.
Derudover følger vi Maja og hendes kæreste, der over store madder med røræg aftaler at gøre noget ved hendes manglende orgasmer. En langrendsrejse til fjellet vækker ikke libidoen, men det gør Majas forslag om, at de skifter hver tredje omgang penetration ud med noget andet, heller ikke.
Vi følger også den tidligere ‘Bachelor’-deltager Eva, som i de fleste scener sidder bag rattet i sin bil, mens hun fortæller sårbare ting om at få sex, kærlighed og kommunikation til at gå op.
Der er generelt ikke mangel på ærlighed og åbenhed fra nogle af deltagerne, og det står klart, hvor både hårdt og bøvlet det er for kvinder ikke bare at sige, hvad de vil have, men rent faktisk også at få det.
Det føles som en feministisk dødssynd at kalde en ligestillingskamp for kedelig, men det er ‘Kom du?’ desværre.
Orgasmegappet er stort, og det er det problem, det repræsenterer, også. Til sammenligning kommer TV 2-serien til at virke lige lovlig lille, selvom dens fire afsnit af små 30 minutter føles lange.
At det private er politisk, er der ingen tvivl om, men hvis aftabuisering kunne stå alene, kunne vi bare producere pamfletter i stedet for underholdning. ‘Sex med P3’ demonstrerede, at oplysning godt kan være originalt skruet sammen.
Det er på ingen måde de medvirkendes skyld. De er både modige, kloge, ærlige og kærlige. Problemet er den ubetvivlede tillid, underholdningsbranchen har tildelt formatet videodagbog.
‘Kom du?’ består mere eller mindre udelukkende af de medvirkendes egne optagelser, og flere gange hører man sætningen »jeg laver en dokumentar«, mens man ville ønske, der var en instruktør til stede.
Dokumentaristerne Mette Carla Albrechtsen og Lea Glob gjorde i 2016 stort indtryk med ‘Venus – let’s talk about sex’, der fremstod ny og banebrydende med sit ærlige portræt af kvindelig seksualitet. Og selvom det måske godt kunne ligne, at de medvirkende bare sad på en skammel og snakkede, bør den minde alle om, hvorfor de fleste dokumentarer har godt af at blive lavet af nogen, der ikke er med i dem.
Den, jeg spejlede mig mest i, endte desværre med at være Majas kæreste, der virker til at være et bundsympatisk menneske, som ønsker sin kæreste flere orgasmer, men desværre bare halvsover eller er virkelig træt, hver gang hun interviewer ham om det.
Kort sagt:
‘Kom du?’ efterlader ingen tvivl om, at orgasmegappet skal dø. Men desværre heller ikke om, at videodagbogsformatet gerne må følge med det i graven.