‘Only Murders in the Building’ sæson 4: Tidens mest hyggelige whodunnit er stadig vidunderligt morsom og medrivende
Det måtte ske før eller siden. Alt i ’Only Murders’ in the Building’ – og dermed også de tre fabelagtige forrige sæsoner – har jo nærmest ledt op til dette øjeblik:
At det glinsende, farlige og farverige Hollywood på et tidspunkt ville banke på døren til Charles, Oliver og Mabels podcaststudie, hvor de gennem tre sæsoner har efterforsket mordene på deres naboer i New Yorker-bygningen Arconia.
For hvor end der er en original idé, kan du bande på, at et af Hollywoods IP-udsultede filmstudier vil stå klar i kulissen med en tyk pose penge og en filmatisering, der kan lukreres på.
Introduktionen af Hollywood i serien giver bestemt også mening. Den pompøse, Broadway-fikserede sæson 3 viste sig at være et perfekt match med seriens etablerede humor og sideløbende krimiplot, og så har metareferencerne til særligt Hitchcocks klassikere stået i kø fra begyndelsen.
Så en overgang fra de skrå brædder til tinseltown synes i sidste ende uundgåelig.
I fjerde sæson er det mægtige Paramount, der har sikret sig rettighederne til trioens podcast, og dermed ligner det et sceneskift fra New Yorks vilde betonjungle til solmættede Los Angeles.
Altså lige indtil Charles stuntkvinde og tætte ven Sazz (Jane Lynch) bliver dræbt i Charles’ lejlighed af et skud, der måske var tiltænkt Charles selv.
Mens filmselskabet går i gang med produktionen af filmatiseringen og caster tre prominente skuespillere til at spille trioen – henholdsvis Eugene Levy som Charles, Eva Longoria som Mabel og Zach Galifianakis som Oliver – rejser vennerne tilbage til New York for at opklare mordet på Sazz.
Efterforskningen sender dem hurtigt over på den anden side af gaden, hvor Arconias lidt mere økonomivenlige vestbygning er hjemsted for en samling beboere med hver deres pudsige quirk – som Kumail Nanjianis juleglade influencer eller Richard Kinds eneboer med klap for øjet.
Listen med mistænkte bliver naturligvis ikke kortere med introduktionen af vestbygningen, og spørgsmålet er om morderen hører til i en af Arconias to bygninger, eller om det var en outsider, der har et udestående med Charles.
Akkurat som i de forrige sæsoner er fjerde ombæring stadig utrolig morsom. Det skyldes mest af alt de aldrende legender Steve Martin og Martin Short, som endnu engang beviser, at de excellerer i fysisk slapstick og farce, mens den satiriske metahumor af Hollywood også får frit spil i denne sæson.
Martin spiller dog også Charles med en troværdig vemodighed og usikkerhed, der selvfølgelig bunder i tabet af sin livslange ven.
Gomez fortsætter med at være en stærk pendant til Martin og Short som den jordnære millennial Mabel, der lander i noget af en identitetskrise, da Longoria pludselig skal forsøge at granske hendes karaktertræk.
Longoria, Levy og Galifianakis glider problemfrit ind i seriens hyggelige verden og kulørte atmosfære som fiktive versioner af dem selv, og samspillet mellem dem og den originale trio er forrygende.
De satiriske kanoner rettes mod Hollywood, og der fyres løs på prætentiøse filminstruktører, grådige og virkelighedsfjerne producere og krukkede skuespillere. Serien er selvfølgelig ikke den første, der piller ved glansbilledet af drømmefabrikken, men fordi humoren er knivskarp og velvalgt, fungerer det perfekt.
Sæsonen forsømmer desværre lidt at bygge videre på trioens relationer – både dem fra de tidligere sæsoner såsom Charles papdatter Lucy, Olivers søn Will eller en af Mabels romantiske bejlere, men også deres indbyrdes forhold.
Selve mordmysteriet foldes som i de tidligere sæsoner langsomt og klogt ud, og de mange løse ender begynder at samle sig i det syvende afsnit (ud af ti). Og hvis det høje niveau fortsættes efter de syv afsnit, jeg har set, er der endnu en genial finale i vente.
Kort sagt:
Serier med adskillige sæsoner på bagen begynder ofte at lide af kunstnerisk metaltræthed, men fjerde sæson af ’Only Murders in the Building’ er stadig sprællevende takket være skarp humor, stærke karakterer og en legesyg genreforståelse på et meget højt plan.
Anmeldt på baggrund af de første syv afsnit.