Da jeg møder Susanne Bier, har hun både iPad og telefon i hånden. Hun er blevet låst ude af sin bil, og det er ikke superfedt, når man hurtigt skal fra Nørrebro til Aftenshowet om lidt.
Der er lidt trykket stemning, og jeg gennemroder en af de tre skåle slik, der står mellem os, mens vi begge venter spændt på, at låsen kommer i orden.
»Så kan du mærke, hvordan det er at være i suspense. Det var cirka sådan der, jeg havde det efter fem ud af seks episoder af ’The Perfect Couple’«, prøver jeg.
»Ja, det er lidt en cliffhanger«, medgiver hun lusket og smiler, da bilen låser op.
Startede med at sige nej
Allerede i morgen går turen til London for den danske instruktør, hvor der er premiere på hendes nye Netflix-serie, ’The Perfect Couple’, efterfulgt af endnu en galla i Los Angeles.
»Jeg skal til at have mast mig ned i en masse stramme kjoler efter at have spist 14 guldkarameller«, siger hun og kigger ned på et par tomme stykker slikpapir.
Den røde løber deler hun med en række store Hollywood-navne, for ’The Perfect Couple’ har et imponerende cast med stjerner som Dakota Fanning, Liev Schreiber og Nicole Kidman. Det er Susanne Bier efterhånden vant til, for de seneste 10 år har hun udelukkende arbejdet i udlandet med nogle af klodens største stjerner i serier som ’The Night Manager’, ’The Undoing’ og ’The First Lady’.
’The Perfect Couple’ åbner på dagen, hvor brylluppet skal stå mellem den helt almindelige kvinde Emilia (Eve Hewson) og overklasseløget Benji Winbury (Billy Howle).
Kort inden de skal sige »I do«, bliver der fundet et lig ved den styrtende rige familien Winburys idylliske villa. I kølvandet på dødsfaldet bliver brylluppet udsat, og samtlige gæster mistænkt for drab.
Eat-the rich-tematikken og humoren fra hits som ’Succession’ og ’The White Lotus’ er ikke til at tage fejl af i miniserien, der er baseret på de populære krimier af forfatter Elin Hilderbrand. Susanne Bier var dog skeptisk, da hun først fik tilbudt at lave serien.
»Jeg havde ikke læst bogen, da Netflix kontaktede mig. Og til at starte med sagde jeg faktisk nej«, fortæller hun.
»Men så blev de ved med at spørge, og til sidst sagde jeg ja. For jeg blev tiltrukket af at få lov til at lave noget med mere humor. Og fra mit arbejde på ’The Undoing’ på HBO vidste jeg, at Nicole og jeg havde det rigtigt sjovt sammen. Så da jeg så endelig sagde ja til Netflix, var det første, jeg spurgte om, om ikke Nicole kunne spiller Greer Winbury«.
Uforfængelig Kidman
Ja, du har jo både haft med Kidman, Sandra Bullock og Hugh Grant at gøre. Har du udviklet en særlig måde at håndtere de store Hollywood-stjerner?
»Ja, altså regel nummer ét er, at man kun skal gå til dem, hvis man har gang i noget, som man virkelig selv synes er godt. Men når man så først har dem, behandler man dem ikke anderledes end alle andre. Men der er noget særligt ved dem. Dem, jeg har arbejdet med i den helt store liga, har det til fælles, at de har en enormt dyb forståelse for deres karakterer«.
»Liev og Nicole elsker så samtidig at improvisere. Og det gør det jo enormt spændende at arbejde sammen. For de gentager sjældent sig selv, og over tre takes gør de noget helt forskelligt«.
Hvad er det ved lige Kidman, der gav dig lyst til at gentage jeres samarbejde?
»Vi udviklede en ret skarp kommunikation. Og så er hun en fantastisk skuespiller. Hun er totalt frygtløs og vil gøre hvad som helst. Hun er utrolig uforfængelig«.
Jeg hæver et øjenbryn over dét skudsmål, hvilket får Bier til at uddybe:
»For nogen kan det måske være lidt svært at forstå, når Nicole ser ud, som hun gør. Men hvad jeg mener er, at hun for eksempel på ’The Perfect Couple’ var meget optaget af, hvad hendes karakter Greer Winbury havde på. Ikke fordi Nicole skulle se godt ud. Men fordi det skulle være rigtigt og passe til Greer«.
»Og så har Nicole meget varme i sig. Og charme og sjov og ballade. Der er ret meget tomboy over hende. Hun vil meget hellere ud at løbe en tur end at gå og være en fin dame«.
Har du det også sådan?
»Lige nu har jeg ikke noget behov for at være en fin dame. Lige nu ville jeg hellere løbe en tur. For jeg synes faktisk ikke, at det er så sjovt at skulle ned i en stram kjole og til galla«.
»Det er superprivilegeret at sige sådan. Men det er også, fordi jeg virkelig ikke kan finde ud af at gå i høje sko. Jeg tager altid panodiler inden, for det er bare ikke supernaturligt for mig. Derfor er det også noget, jeg bruger enormt meget energi på. Og så vil jeg hellere prioritere at gøre noget godt for mig selv og spise middag med gamle venner«.
Risikoen for at fucke det op …
Apropos gamle venner er det snart 10 år siden, at du sidst har lavet dansk film. Savner du aldrig dine danske legekammerater?
»Jo, det gør jeg. Helt bestemt. Og jeg vil gerne lave noget i Danmark. Det kommer jeg også til. Men jeg ved ikke hvornår. Lige nu ved jeg ikke engang, hvad mit næste projekt er«.
Det er jo nogle helt andre budgetter, du får lov at lege med i udlandet. Føler du, at du kan blive mere kunstnerisk stimuleret der?‘
»Man bliver i hvert fald meget udfordret derovre! For risikoen for at fucke det op på en kæmpestor og voldsomt dyr Netflix-serie er jo rimelig stor, ikke? Og med store budgetter opstår der naturligt en spænding, som gør udfordringerne sjove at tage«.
Er det en bekymring, du lægger fra dig undervejs?
»Nej, den har jeg med mig hele tiden. Både når der bliver sagt ’action’, men også når vi to sidder her og taler sammen«.
»Mens vi filmer, tænker jeg på, om det bliver godt, og nu tænker jeg på, om det kommer til at gå godt. Kriteriet for, om det er ’gået godt’, er, at Netflix siger, at det er gået godt. Så spørg mig om tre-fire uger. Der er jeg nok mindre bekymret«.
Kampen for titelsekvensen
En af dine film, der i hvert fald gik godt på Netflix, var ’Bird Box’ med Sandra Bullock …
»Ja, ’Bird Box’ er stadig en af de mest sete film på Netflix nogensinde. ’The Undoing’ gik lige så godt, men HBO regner deres tal på en lidt anden måde«.
Har succesen fra ’Bird Box’ ændret din karriere? Pludselig er det så horror-sci-fi, der ligger blandt de øverste ting, når man googler dig, og ikke drama, som du ellers er kendt for.
»Jeg føler ikke, at det har smittet af på de jobs, jeg får tilbudt. Jeg har i hvert fald ikke sagt ja til noget, der var inden for den genre siden«.
»Og nu googler jeg ikke mig selv så tit. Gør du?«
Nej. Men det tror jeg, at jeg ville være forfalden til, hvis jeg havde vundet en Oscar og havde Nicole Kidmans telefonnummer …
»Det tror jeg så ikke, at du ville!«
»Men nej. Jeg har ikke beskæftiget mig med horror længe. Og jeg hungrer ikke efter mere gys. Det er der rigeligt af i den virkelige verden i forvejen. Derfor kom ’The Perfect Couple’ også til mig på et godt tidspunkt. For jeg tænkte, at det var en serie, man blev i godt humør af, og som man faktisk havde lyst til at se«.
Noget, der gør én i godt humør, er titelsekvensen. Den ligner jo en TikTok-dans!
»Det er ikke en TikTok-dans. Men det kan godt være, at den kan blive det!«
»Dansen stammede fra en scene, vi skrottede. Scenen var del af et mareridt, men da det kom til stykket, følte jeg ikke, at den sekvens var nødvendig. Men jeg kunne godt lide dansen«.
»Og så blev jeg rimelig hidsig omkring, at dansen skulle danses, filmes og blive til titelsekvensen. Men der var ikke rigtigt andre, som synes, det var en god idé. Og midt i den snak blev vores produktion lukket ned i fem-seks uger på grund af manuskriptforfatternes strejke. Da vi kom i gang igen i januar 2024, insisterede jeg på, at skuespillerne skulle danse«.
»Der var lidt dårlig stemning omkring det, for vi havde kun halvanden time til at få det i kassen. Men jeg tror på en måde, at det var grunden til, at der var så god energi i sekvensen. For der var alligevel ikke tid til at gøre alting ’rigtigt’, så vi var ligesom tvunget til bare at have det sjovt. Og sådan fik vi vores titelsekvens«.
Fysisk reaktion på løgn
Hvad håber du, at seerne tager med sig fra ’The Perfect Couple’?
»Hvad tror du?«
Jeg håber, at folk vil diskutere grænser. Både for hinanden, men også grænser over for en selv. Så man har styr på, hvor langt man er villig til at gå og ikke vender ryggen til, selvom man ved, der sker noget fordækt …
»Så du tror, at seriens morale har at gøre med det? Nu var jeg måske lidt mere nede på jorden end det. For altså … hvem tror du, der er morderen?«
Nu har jeg ikke set sidste afsnit. Så nok Nicole Kidman. Eller bruden selv? Eller Dakota Fannings karakter? Hun spiller sådan en sød, hvid, gravid kvinde. Det kan næsten ikke blive mere uskyldigt. Eller Liev Schreiber. For han kan få mig til at tro på hvad som helst. Hvem tror du, der er morderen?
Bier griner.
»Nu er jeg jo nok ikke den helt rigtige at spørge …«
Du er den helt rigtige at spørge! Du har jo svaret!
»Too bad. Men tak for at gætte med. For jeg keder mig sådan ved at blive interviewet, at det er sjovere at spørge den anden vej«.
»I forhold til moralen er serien først og fremmest ’bare’ et mordmysterium. Men det moralske aspekt har at gøre med arrogance, sociale aspirationer og manglen på respekt. At føle, at regler gælder for alle andre, men ikke en selv«.
»Og så er det jo altid en fornøjelse at kigge ind i verdener, man ikke selv er del af, skrabe i lakken og se om, der er buler under. Det gælder, når vi kigger ind i overklassen, men også i familier, man som ny svigerdatter skal indgå i«.
At der kan ligge noget skjult i det mest private, synes jeg er enormt skræmmende.
»Det synes jeg også. Al form for løgnagtighed mener jeg er ekstremt ubehageligt og skræmmende. Jeg kan blive nærmest fysisk dårlig over folk, der er decideret fulde af løgn«.
»Men at have hemmeligheder er ikke nødvendigvis løgnagtigt. For man er ikke forpligtet til at fortælle alle alting. Så at holde igen er ikke det samme som at lyve. Og jeg synes, at den her Winbury-familie nærmere er plaget af hemmeligheder end decideret løgne«.
»Men det er ikke hemmelighedskræmmeri, som er deres store moralske udfordring. Det er nærmere hovmod. Og der er det jo fristende at sige ’hovmod står for fald’. Men sådan er det virkelig. Hovmod er aldrig en holdbar ting«.
’The Perfect Couple’ kan ses på Netflix fra 5. september.