’Before’: Dyster præstation fra Billy Crystal og 11-årigt talent undermineres af uendelige gentagelser i ny thrillerserie
En alvorligt kvæstet mand slæber sig op af en tom pool og halter over til vippen.
Vi ser den blodplettede bund af bassinet, før han lader sig falde ned på de stenhårde klinker.
En benhård in your face-åbning, ikke?
Bestemt. Men det er bare en drøm. Og efter at have overværet en hel række af voldsomme drømmesekvenser i Apple TV+-serien ’Before’ sidder man mest af alt tilbage med en følelse af have tilbragt cirka 300 minutter i et slags makabert ’Groundhog Day’-scenarie.
Billy Crystal spiller den aldrende børnepsykolog Eli Adler, der sørger over det nylige tab af sin kræftsyge kone Lynn (Judith Light) til selvmord. Eli sidder fast i hverdagen som enkemand og hjemsøges af syner af konen, men nægter at bearbejde sine traumer sammen med den psykolog, hvis klinik han frekventerer.
Mindre besynderlig bliver Elis situation ikke af, at en mystisk otteårig dreng pludselig gør sit indtog i Elis liv – først gennem et møde foran hans hoveddør og senere, da drengen pludselig står ved hans sengekant.
På trods af at Eli er ude af gamet som børnepsykolog, drages han alligevel ud af sit otium, da en særlig sag om en utilpasset ung dreng lander på hans skrivebord. Det er – surprise – den førnævnte dreng, Noah, der er blevet kørt rundt i familieplejen og psykiatriens manege, og som nu har brug for Elis kompetencer som sin sidste udvej for at undgå forvaringens omklamrende rammer.
Den ældre herre og den unge dreng er forbundet på et dybere plan, og deres komplekse relation optrevler et spindelvæv af afsløringer og forbindelser, hvilket får alvorlige konsekvenser for deres psykiske velvære.
Generelt løser serien ganske fint opgaven at skildre de dystre og overnaturlige elementer, der martrer vores to hovedpersoner. De visuelle chokeffekter er til tider oprigtigt uhyggelige, som når Elis mareridt om selvmord i swimmingpools hjemsøger ham. Men i løbet af seriens 10 afsnit genbruges drømmene og hallucinationerne altså i flæng, så det udvander formålet.
Også motiverne går igen. Lyden af dryppende vand, en træhytte, der figurerer på Noahs tegninger, mareridt om orme, et jordbærmærke og hollandsk volapyk, der skal fastholde vores nysgerrighed forud for den store konklusion. En konklusion, der efter så meget intens og repetitiv opbygning ender med at føles som noget af en fuser.
’Before’ føles som en spillefilm, hvis koncept er blevet strukket ud i serielængde. Det er medrivende i de første par afsnit at se Eli og Noahs sindstilstand gennem close-ups og hurtigt klippede vrangforestillinger, men til sidst bliver det næsten en parodi.
Alligevel beviser Billy Crystal, at han sagtens kan begå sig i et dunkelt thrillerunivers frem for den komik, han er kendt for. Han gør det overbevisende som den gamle ronkedor Eli med den stædige tro på videnskaben som svar på alt. Også 11-årige Jacobi Jupe – lillebror til barneskuespilleren Noah Jupe – imponerer som den fåmælte og medtagne Noah.
Det er ikke svært at gennemskue, hvor ’Before’ har inspirationen fra. Men i forløbere som ’Twin Peaks’ og første sæson af ’True Detective’ var gennemvædende symbolik og mystik dog med til at drive historien frem i stedet for at køre i ring.
Kort sagt:
Billy Crystal i en sjældent dramatisk rolle og børneskuespilleren Jacobi Jupe leverer helstøbte præstationer i Apple TV+-serien ’Before’, men desværre kører plot og motiver for meget i ring til at retfærdiggøre en spilletid på 10 afsnit.
Anmeldt på baggrund af hele serien.