Anna Kendrick var så bange for at spille over for George Clooney som ung, at hun troede på hans løgne

Anna Kendrick var så bange for at spille over for George Clooney som ung, at hun troede på hans løgne
Anna Kendrick og George Clooney i 'Up in The Air'. (Foto: Paramount Pictures)

Anna Kendrick er for nylig sprunget ud som instruktør med Netflix-filmen ‘Woman of the Hour’.

I den anledning har hun dog også set tilbage på tidligere kapitler i sin karriere som skuespiller, hvor hun blandt andet som 24-årig spillede over for George Clooney i filmen ‘Up in the Air’, hvilket de begge blev Oscar-nomineret for. Det fortalte hun om i talkshowet ‘Who’s Talking to Chris Wallace’ (via Indiewire).

I ‘Up in The Air’ har Clooney hovedrollen som en mand, der lever af at flyve rundt og fyre folk, mens Kendrick spiller hans unge ambitiøse kollega. Også i virkeligheden husker skuespilleren det som »fuldstændig skræmmende. Jeg mener totalt skræmmende« at skulle spille overfor en stjerne af den kaliber så tidligt i sin karriere.

Derfor var det også dybt beroligende for Kendrick, at Clooney gjorde sig umage med at lægge en dæmper på nerverne, da de skulle skyde deres første scene sammen.

Her skulle de gå på et rullebånd langt fra kameraerne, hvor Clooney betroede sin yngre medspiller sine egne usikkerheder:

»’Gud, bliver du nervøs? På den første dag bliver jeg så nervøs. Bliver du usikker? Jeg bliver virkelig usikker’«, skulle han ifølge Kendrick have sagt.

»Og jeg var sådan, ‘Ja, jeg gør, George, det gør jeg. Jeg bliver totalt nervøs. Jeg bliver totalt usikker«, fortsatte hun.

Det troede hun længe var en ren oplevelse, indtil det gik op for hende, at det alt sammen selvfølgelig bare var et trick for at få hende til at føle sig tilpas.

»Han lavede sådan en hel ting om, ligesom, ‘Jeg bekymrer mig. Altså hyrede de overhovedet den rigtige fyr?’ Og det var først flere år efter, at det minde poppede op i min hjerne, og jeg tænkte, nej, han bliver ikke nervøs. Han bliver ikke usikker eller bekymrer sig om, om de har hyret den forkerte fyr«, fortæller hun.

Alligevel var hun dybt taknemmelig for hans lille opvisning.

»(…) Det var sådan en gave, at han sagde det, for jeg følte ligesom, at ‘åh, ok, jeg kan godt have min angst med i det her øjeblik, og så kommer nogen til at gøre plads til det og være ok med det. Og det beroligede mig virkelig, virkelig meget. Og var totalt opdigtet«.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af