‘The Day of the Jackal’: Eddie Redmayne er tilbage i topform i spændende thrillerserie
Siden Eddie Redmayne vandt en Oscar for sin flotte præstation som Stephen Hawking i den rørende ’The Theory of Everything’, er det ikke just alt, han har rørt ved, der er blevet til guld.
I 2015 fik han retfærdigvis hevet endnu en Oscar-nominering i land med sin præstation som den første danske transkvinde Lili Elbe i ’The Danish Girl’, men samme år blev han skudt i sænk for sin ufrivilligt komiske skurkerolle i Wachowski-søstrenes forfærdelige ’Jupiter Ascending’.
Og med fare for at jeg nu får hele ’Harry Potter’-mafiaen på nakken, så var Redmayne vel egentlig også bedst i den første ’Fantastic Beasts’-film, hvorefter hans småanonyme Newt Scamander forekom mere og mere uinspireret i de to skuffende efterfølgere.
Man kan ikke klandre Redmayne, hvis han har haft behov for at kappe lidt af sit bånd til den udvandede magiker-franchise.
I 2022 blev han atter anerkendt for sin rolle som morderisk sygeplejerske i Tobias Lindholms ’The Night Nurse’, og siden har Redmayne blandt andet optrådt på Broadway og West End som den excentriske Emcee i ‘Cabaret’.
Nu er han så tilbage med endnu en spændende rolle i streamingregi med thrilleren ‘The Day of the Jackal’, en adaptation af Frederick Forsyths roman af samme navn, der tidligere har været fortolket som film af Fred Zinnemann i 1973.
Denne gang er det med ‘Top Boy’-skaberen Ronan Bennett som tovholder, og serien – udover at være medrivende og stramt iscenesat – minder os om, hvor dygtig en skuespiller Eddie Redmayne er med det rette materiale i hånden.
’The Day of the Jackal’ handler om en mystisk lejemorder, der går under dæknavnet Jackal (Eddie Redmayne). Hans sande identitet er et mysterium for alle – selv MI6, som forsøger at fange ham, og for hans kunder, der hyppigt ringer til ham, når et mål skal elimineres.
Efter Jackals seneste lejekontrakt er færdiggjort i form af en tysk politiker, får den skarpsindige MI6-agent Bianca (Lashana Lynch) (som også er lidt af en workaholic) et mindre gennembrud i afdækningen af Jackals rigtige identitet. Hermed begynder den velkendte katten-efter-musen-jagt.
Men Jackal viser sig at være en slibrig og yderst kompetent figur, der mestrer smarte forklædninger på samme niveau, som han haster sine ofre i graven – og som frem for alt ikke er klar til at blive pensioneret.
Serien kommer flyvende fra land med en forrygende scene i et højhus, hvor Jackal, ved hjælp af en overbevisende tysk accent og en kitschet ’Mission: Impossible’-agtig maske, har overtaget en identitet for at komme helt tæt på et af sine mål. Her bliver han iscenesat som en effektiv dræbermaskine, der ikke efterlader så meget som én løs ende.
En senere scene, hvor Jackal snigmyrder et mål med en sniper fra den anden ende af Berlin, bygges op på stilsikker facon, så det næsten føles for selvbevidst, men alligevel aldrig bliver prætentiøst.
Herfra flyver de følgende afsnit afsted i et velbalanceret tempo, hvor der både bliver plads til Jackals dubiøse (mange)dobbelte liv, pulserende actionsekvenser og de højspændte politiske thrillerelementer.
Af og til trækker Bennett og hans forfatterteam i lidt for mange handlingstråde, både hvad angår plot og på karakterfronten.
Lashana Lynch, der har spionerfaring fra ’No Time to Die’, er et stærkt kort som den hårdtprøvede Bianca, der forsøger at balancere ambitionerne på arbejdet med familielivet.
Serien er dog først og fremmest en showcase for Redmayne. Han er kølig, uforudsigelig og frygtindgydende, men gemmer også på en menneskelig side, der gør, at man ikke kan undgå at heppe en smule på ham.
Vi er selvfølgelig vant til at heppe på moralsk tvivlsomme antihelte i serier, men det kræver normalt, at man forstår deres motivation. I dette tilfælde skyldes fascinationen mere Jackals utrolige evner, mystik og Redmaynes præstation.
Kort sagt:
Eddie Redmayne er atter i topform som uforudsigelig lejemorder i den spændende og veliscenesatte ‘The Day of the Jackal’.
Anmeldt på baggrund af de første tre afsnit.