KOMMENTAR. Det er altid dejligt at få ret: Jeg lagde i sidste uge hovedet på blokken og spåede – modsat de førende internationale eksperter – at ’Pigen med nålen’ ville nappe en Oscar-nominering i kategorien Bedste Internationale Film, selvom fire film stod foran den i køen.
Og det var netop, hvad der skete: Magnus von Horns film med Trine Dyrholm og Vic Carmen Sonne hjemtog en dansk plads i feltet sammen med Frankrigs ’Emilia Perez’, Brasiliens ’I’m Still Here’, Tysklands ’The Seed of the Sacred Fig’ og Letlands ’Flow’.
Endnu mere dejligt er det dog (trods alt), at dansk film igen slår igennem ved filmverdenens største filmpris. Kun Tyskland har klaret sig bedre i kategorien de seneste årtier, og nomineringen er endnu et kæmpe boost til dansk film generelt og selvfølgelig til filmholdet specifikt, heriblandt skuespillerne, der nu kan pudse gallaskoene og gøre klar til festen 2. marts i Los Angeles.

Vi er selvfølgelig nødt til at nævne, at ’Pigen med nålen’ er meget mere end en dansk film. Magnus von Horn er svensk, og han er uddannet fra Polen, hvor han også bor. Filmen er indspillet i Polen med et mestendels polsk filmhold, men den oprindelige ide kom fra Line Langebek, der også er manuskriptforfatter sammen med von Horn, og den er produceret af Nordisk Film.
Uden at spolere festen fuldstændigt må vi nok også nævne, at ’Pigen med nålen’ er chanceløs ved showet i marts. To af dens modkandidater, ’Emilia Perez’ og ’I’m Still Here’, er nemlig også nomineret i hovedkategorien Bedste Film, og det er med 100 procents sikkerhed én af dem, der vil løbe med Oscar-statuetten, mest sandsynligt Jacques Audiards musical med Zoe Saldana, Karla Sofia Gascón og Selena Gomez.
Men det skal ikke formindske glæden over, at ’Pigen med nålen’ kom igennem nåleøjet. Og her kigger jeg på, hvad der har været udslagsgivende:
1. En stærk kunstnerisk bedrift
I kategorien Bedste Internationale Film er der nærmest ingen grænser for, hvor ambitiøs kunstnerisk en film kan være og stadig have en god chance. Det er trods alt kategorien, hvor film som ’Zone of Interest’, ’Son of Saul’, ’Drive My Car’ og ’Roma’ har vundet de seneste år.
Og med sin umanerligt flotte sort-hvide billedside og sit forvrængede lydbillede vækker ’Pigen med nålen’ fortiden til live på en måde, vi ikke er vant til at se, både realistisk barsk og dystert eventyrlig. Det er en kunstnerisk og teknisk kraftpræstation, som alle akademiets faggrupper vil finde imponerende, fra fotografer til lydmænd og skuespillere – Vic Carmen Sonne og Trine Dyrholm brænder nemlig også igennem i hovedrollerne.
’Pigen med nålen’ har med andre ord bare et kunstnerisk niveau, som de fleste vil anerkende, når de har set den.
2. Men samtidig en elementært spændende film
Samtidig er ’Pigen med nålen’ ikke en film, der er svær at forstå, eller som syrer ud i mærkværdigheder. Man er med hele vejen i historien om den fattige Karoline, der hutler sig igennem tilværelsen, tror, hendes lykke er gjort, da hun får et forhold til en fabriksdirektør, men ender alene med sin graviditet og en strikkenål i et badekar, da hun møder Trine Dyrholms Dagmar Overby.

Det er en knugende intens film, der fastholder én i kammerspillets suspense mellem de to kvinder, mens man aldrig helt ved, hvilken retning den bevæger sig i. Tilgængelig fortællekunst, blot pakket ind i et udtryk, vi normalt ikke ser i dansk film.
3. En aktuel tematik
Samtidig ræsonnerer filmens tematik uden tvivl stærkt, selvom historien foregår for 100 år siden. Temaet om abort og unge kvinder, der bliver gravide uden for ægteskab, er stadig presserende i mange lande, inklusive USA. Uden at være en nem budskabsfilm sætter filmen altså fokus på et vigtigt emne, som den formår at brede ud, så det handler om alle samfundets udstødte. Det er intelligent og gribende udført.
4. Dansk, svensk og polsk opbakning
Som nævnt i min spådom inden nomineringerne har der sandsynligvis været meget tæt løb om den femte plads i nomineringsfeltet. Og her kan det gøre en forskel, at der efterhånden er mange danske medlemmer af Oscar-akademiet.
Akademiet består af små 10.000 stemmeberettigede medlemmer, men man skal have set alle 15 shortlistede film, før man må stemme i kategorien. Et bud er, at flere europæiske medlemmer for eksempel har haft tid til at gennemføre feltet i år end amerikanske medlemmer, hvoraf mange har mistet hus og hjem i skovbrandene.
Der er cirka 100 danske medlemmer af Oscar-akademiet, og man må formode, at de fleste af dem har stemt på den danske film. Hvis mange svenskere og polakker har gjort det samme qua Magnus von Horns svensk-polske baggrund, kan det godt være tungen på vægtskålen.

Det er der ikke noget galt med, og jeg skriver det ikke for at tage noget fra filmen, for sådan fungerer Oscar-nomineringerne også generelt. Det hjælper for eksempel i skuespilkategorierne at være vellidt blandt kollegerne.
De andre landes film kan sikkert også regne med opbakning fra de lokale medlemmer, og mon ikke også de mange sydamerikanske medlemmer har hjulpet ’I’m Still Here’ godt på vej.
Men der er ingen tvivl om, at Danmark erekstraordinært godt repræsenteret – og i et tæt løb, hvor få stemmer kan skille fårene fra bukkene, skal den faktor ikke underkendes.
Årets Oscar-show finder sted natten til mandag 3. marts dansk tid.