Hvordan laver man en dokumentar om stjerneproducer og popstjerne Pharrell Williams i animeret LEGO a la ’The LEGO Movie’?
Det var opgaven, instruktør Morgan Neville fik stillet direkte af Pharrell selv – og som nu er blevet til filmen ’Piece by Piece’.
Den følger manden, der har haft en finger med i alt fra ’Get Lucky’ med Daft Punk og Nile Rodgers til nogle af de største hits for kunstnere som Jay-Z, Snoop Dogg og Gwen Stefani, fra opvæksten i et boligkompleks i Virginia Beach til toppen af hitlisterne verden over.
Neville har tidligere dokumenteret kreative sjæle i blandt andet ’Roadrunner: A Film About Anthony Bourdain’ om den amerikanske tv-vært Anthony Bourdain, der gjorde sig kontroversielt bemærket ved i glimt at benytte en AI-konstrueret version af Bourdains stemme til at fortælle historien om hans berejste liv.
I ’Piece by Piece’ blev den kreative omgang med dokumentargenren en grundsten for hele projektet: »Hele filmen var et kæmpe eksperiment«, fortæller han, da vi møder ham over en videoforbindelse sammen med en lille gruppe internationale journalister.
Gennem interviews med Pharrell og de andre superstjerner fra musikerens liv (som animerede LEGO-figurer) lader filmen deres stemmer fortælle historien om gadedrengen, der blev producerkonge.
Undervejs bruger den fantasifuldt LEGO-verdenen til at illustrere Pharrells livlige tankevirke gennem undervandskongeriger, det ydre rum og hans synæstesi – at se lyde som farver – side om side med hans vilde karriere fra at være halvdelen af producerduoen The Neptunes gennem hans band N.E.R.D. til en solokarriere med kæmpe hits som fænomenet ’Happy’.
Vi spurgte Neville ind til mulighederne og udfordringerne ved at fortælle om en af de seneste årtiers største musikalske skikkelser ved at animere det hele som LEGO.
Inde i Pharrells hjerne
Hvad var det fedeste ved at lave ’Piece by Piece’?
»Vi prøvede at lave en helt ny slags film og fortælle ikke blot Pharrells historie, men at han så også skrev ny musik for at hjælpe med at fortælle sin egen historie. At have den her dialog mellem os var virkeligt fedt. Folk skriver normalt ikke skræddersyede sange til mig«.
Hvad var din yndlingssang fra filmen?
»Nogle af mine yndlingssange er ’Maybe’ eller ’Sooner Or Later’. ’God Bless Us All’. De her N.E.R.D.-sange, som jeg virkelig elsker og som hjalp mig med at finde en måde at fortælle historien på. For på en måde er det sange, som Pharrell mere synger som sig selv. Så mange af hans hits er samarbejder, og mange af hans store hits blev skrevet til andre. ’Frontin’, hans første store hit, skrev han for Prince. ’Happy’ skrev han oprindeligt til Cee-Lo Green. Han tænkte ikke, at det var hans sange«.
Hvad var det mest udfordrende i processen?
»Jeg skulle lære at lave en animationsfilm. Det tog fem år at lave filmen. To af de år gik med at lave en dokumentarversion, og så brugte vi tre år på at animere og ændre den og forme den til noget andet. Jeg har så meget respekt for animatorer nu. Mængden af arbejde, der ligger i hver en lille pixel, var virkelig øjenåbnende for mig. Men jeg lærte at elske det«.
Hvilke muligheder, som LEGO-animationen gav, satte du mest pris på?
»LEGO gjorde os i stand til at være inde i Pharrells hjerne. Fantasi er hans ting, og når man pludselig kan se hans synæstesi, eller når man kan se beatsne for sig visuelt, kan man blive en del af hans verden. Alle den slags idéer var sjove ting, hvor jeg synes, vi faktisk kunne mærke mere af, hvad han ser i sit hoved«.
I LEGO passer det hele sammen
I den første scene ser man, at du skal overbevises om at lave en LEGO-film. Hvordan begyndte idéen med filmen og med at lave den i LEGO?
»Den første scene er den eneste, som ikke bare er en optagelse, jeg lavede. Fordi første gang jeg mødte Pharrell, optog jeg ikke. Men han pitchede mig idéen om at lave en LEGO-film. Modsat scenen i filmen elskede jeg det fra begyndelsen«.
»Men jeg indså, at for at forklare, hvad den her film er, er jeg nødt til at være med i filmen. Så jeg sagde til Pharrell: ’Kan vi optage os selv og lege med den første samtale, vi havde. Pitch mig filmen igen og lad os snakke om det’. Jeg legede med mine reaktioner, og jeg synes, det var sjovt, at jeg var lidt skeptisk«.
Måtte du overbevise andre mennesker?
»Først skulle vi overbevise LEGO. De kunne have stoppet det. Så vi stablede den her idé på benene. Jeg mødtes med Legos filmchef, og inden for fem minutter sagde de: ’Vi elsker det’. Så lavede vi et proof-of-concept for at se, om det virkelig kunne lade sig gøre, og det gik fantastisk«.
Hvordan oplevede du processen med at finde intimiteten mellem dig og Pharrell og at blæse hans historie op i LEGO?
»Det, der er interessant, er, at i filmen sidder vi i et rum med kameraer. I virkeligheden var det bare os to alene med mikrofonen, og jeg snakkede med ham mange gange. Vores forhold voksede, og jeg tror, at mange af de følelsesmæssige øjeblikke kom, efter jeg virkelig lærte ham at kende«.
»Vi gjorde det filmisk, på en måde som man ikke nødvendigvis kan i en typisk dokumentar. ’Vi kan være i det ydre rum’ eller ’Vi kan være under vandet’. De to ting snakkede Pharrell hele tiden om. Han voksede op i Atlantis boligkompleks, hans band hed The Neptunes. Han var altid besat af vand. Han var besat af Star Trek. Hans pladeselskab hedder Star Trak. Han har altid været en, der tænker på det ydre rum, og elskede Carl Sagan og kosmos. Så jeg tænkte: ’Vi er nødt til at være i stand til at besøge de her verdener’. Og det var virkeligt frigørende for mig som historiefortæller at være i stand til at gøre det. Og pludselig, når man gør det hele i LEGO, passer det hele sammen«.
Musikbranchen som en redningsbåd
Hvad gør Pharrell så særlig som menneske og som kunstner?
»Han ser verden anderledes. Han tænker magisk. Og når han hører et ’nej’, laver han det om til et ’ja’. Ikke bare for at være kontrær, men han tænker altid på nye måder at gøre ting på. Det er den her film et eksempel på. Jeg kalder det, at han har en slags rum-præst-mode, der er overjordisk, spirituel og en refleksion af, hvordan han ser verden. Der er alle de her indflydelser fra kirken til kosmos, der blandes sammen, og det ville jeg gerne fange«.
Vi får en masse Pharrell-filosofi i den her film. Blandt andet siger han på et tidspunkt, at inspiration ikke blot kommer oppefra, men også fra højre og venstre. Hvad var din yndlingsperle af Pharrell-visdom?
»Essensen af, hvad jeg gerne ville kommunikere, som jeg tog med mig fra Pharrell, var idéen om, at det, der gør dig anderledes, gør dig speciel. At forskelle ikke skal tilsidesættes eller udskammes. De skal omfavnes. Musikken, han lavede i årevis med Chad som The Neptunes, var mærkelig. De beats, de lavede, var mærkelige, og ingen forstod det, indtil de alle sammen forstod det. Og det gik fra at være den mærkelige ting ovre i horisonten til at være det, alle ville have. Det var ham, der stod fast på, hvordan han så og hørte verden. For mig, som en kreativ person, er det den lektion, jeg vil tage med mig«.
Du snakker med mange store navne i den her film. Hvilke interviews overraskede dig mest?
»En af mine favoritter var Busta Rhymes. Vi har en hel scene i filmen, der finder sted i en vandstorm med de her agenter, der er i en redningsbåd. Det er alt sammen, fordi Busta sagde: ’De her managers efterlader dig i deres redningsbåde med deres redningsveste’, og han malede det her billede med sine ord, der blev en hel scene i filmen. Det er fedt. Når nogen siger noget, man kan forestille sig, så kan man få det til at ske i animation«.
LEGO-filmene og LEGO Batman handler om, hvilke sjove ting man kan lave med LEGO, men ’Piece By Piece’ handler mere om, hvad man kan udtrykke med LEGO. Beats og musik er repræsenteret som LEGO-konstruktioner. Hvor meget tænkte du over, at du ville lave noget anderledes?
»Jeg elsker LEGO-filmene og LEGO Batman. De har sådan en fed æstetik og humor, men jeg vidste, det her ville være anderledes. LEGO vidste, det ville være anderledes. Men noget af det, de handler om, er at udtrykke din fantasi gennem leg. Og det er nærmest præcis det samme, Pharrell gør. Han er fuld af fantasi. Idéen er, at LEGO er den fysiske version af at bygge noget kreativt. At bygge en sang er ligesom at bygge med Lego. Alle de her ting begyndte bare at give mening. Vi går alle sammen igennem den samme kreative proces af at sætte de her brikker sammen. Det blev hele filmens metafor, på en måde så jeg ikke kan forestille mig den her film uden LEGO«.
’Piece By Piece’ får biografpremiere 23. januar.