Trine Dyrholm og Vic Carmen Sonne om ’Pigen med nålen’: »Der er mange fordele ved at kende hinanden godt, når man kaster sig ud i ekstreme ting«

Ved Soundvenues forpremiere på den danske Oscar-kandidat ’Pigen med nålen' fortalte Vic Carmen Sonne og Trine Dyrholm om, hvad deres stærke venskab betød for filmen, og hvilke tre referencer der inspirerede Dyrholms take på den mørke og komplekse rolle.
Trine Dyrholm og Vic Carmen Sonne om ’Pigen med nålen’: »Der er mange fordele ved at kende hinanden godt, når man kaster sig ud i ekstreme ting«
Vic Carmen Sonne og Trine Dyrholm ved Soundvenues forpremiere på 'Pigen med nålen'. (Foto: Anders Holst/Soundvenue)

SOUNDVENUE LIVE. Der var stuvende fyldt i salen, da Trine Dyrholm og Vic Carmen Sonne blev klappet på scenen efter Soundvenues forpremiere på ’Pigen med nålen’.

Den danske åbning har da også været ventet, siden den overraskende blev kom igennem filmverdenens smalleste nåleøje, hovedkonkurrencen i Cannes i maj.

Siden har filmen været Golden Globe-nomineret, Dyrholm og Sonne har været hovedrollenomineret til European Film Awards, og på torsdag finder vi ud af, om den går hele vejen til en Oscar-nominering for Bedste internationale film.

’Pigen med nålen’ er en meget usædvanlig dansk film. Måske ikke så meget i grundhistorien om den fattige unge kvinde Karoline (Vic Carmen Sonne), der må hutle sig igennem med forefaldende arbejde, mens hendes mand (Besir Zeciri) tjener i Første Verdenskrig. Hun bliver gravid med direktøren på en tekstilfabrik (Joachim Fjelstrup), hvis overklassemor dog ikke just billiger hans nye bekendtskab, og på en badeanstalt ender hun bogstaveligt og desperat i armene på den umiddelbart almoderlige Dagmar, spillet af Trine Dyrholm.

Usædvanlig er den til gengæld i det sort-hvide udtryk og den ekspressive stil, der anes allerede i åbningens montage af ansigter, der surrealistisk blændes ind i hinanden. Den bygger på virkelige danmarkshistoriske begivenheder, men løfter sig også over dem, visionært iscenesat af den svenske instruktør Magnus von Horn, der er uddannet i Polen, hvor filmen også er blevet indspillet med et overvejende polsk filmhold.

‘Pigen med nålen’. (Foto: Nordisk Film)

For Vic Carmen Sonne startede det mørke eventyr med ’Pigen med nålen’ med en særlig henvendelse fra netop von Horn.

»Jeg fik en e-mail fra Magnus von Horn, tre et halvt år inden vi startede optagelserne. Mere end det, der stod, var det måden, den var skrevet på. Den var meget genuin og autentisk begejstret og interesseret, så det smittede meget«, fortalte hun i Empire Bio, hvor de tog imod spørgsmål fra både mig og publikum.

»Da jeg senere mødtes med Magnus og havde en meget lang og dyb dialog med ham, var det, der lå i ideen, at det var et mørkt gotisk eventyr, lige så meget som det var en naturalistisk psykologisk drevet fortælling«, fortsatte hun.

Trine Dyrholm hæftede sig ved, at ’Pigen med nålen’ på alle måder er en kompleks film og fortælling.

»Det er en meget kompleks film. Den er sort-hvid, men overhovedet ikke sort-hvid. Den har alle nuancer af grå, og nuancerne i karaktererne og temaerne rører mig dybt«, sagde hun.

Låner karakterens øjne

I to har spillet sammen i filmen ’Psykosia’ fra 2019, og jeg har indtryk af, at I er gode venner privat. Sagde I ja til at spille med i ’Pigen med nålen’, betinget af at den anden også var med?

Trine: »Nej, men vi kender hinanden rigtigt godt og har været venner i otte år. Vi har delt rigtigt mange ting, og det hjælper, når man laver en film som den her, som er meget teknisk kompliceret og har tungt og vildt materiale, og hvor vi optog i Polen væk hjemmefra. Der er mange fordele ved at kende hinanden godt, når man skal kaste sig ud i ekstreme ting, som vi gør i den her film«.

»Det væver også rigtigt godt sammen med historien om Karoline og Dagmar, som også spejler hinanden og er afhængige af hinanden i løbet af filmen. Det har helt klart været en gave og noget, vi har kunnet læne os ind i – en tryghed«.

‘Pigen med nålen’. (Foto: Nordisk Film)

Når man ser filmen, kan man få det indtryk, at den også har været barsk at indspille. Hvordan var optagelserne?

Trine: »Det er jo barskt materiale, men jeg tror, vi begge to er skuespillere, der ikke mikser sammen med private ting. Jeg plejer at sige, at jeg låner karakterens øjne og ser på verden med deres perspektiv. Det er en måde, hvor du sletter dit ego og oplever karakteren indefra. Og det er et stort privilegie som skuespiller – man bliver så klog af det, man får så meget viden, man ikke havde. Man kigger med nysgerrige øjne på karakteren frem for at dømme den«.

Vic, er du også god til at adskille dig selv fra mørket i materialet?

Sonne: »Ja, det tror jeg, jeg er. For samtidig med at det er mørkt, er det også det, jeg er interesseret i, og det er derfor, jeg har det arbejde, jeg har«.

»Hvis vi var kirurger, og man skulle lave en kompliceret operation, er der også en intens adrenalin, og det er en udfordring, men det er også lige præcis der, det er allermest spændende, og der, du kan gøre den største forskel. Så det er også en berigende oplevelse at ligge i et badekar i 12 timer på en optagedag! Ej, men det er jo ikke synd for mig, at jeg skal arbejde med noget så komplekst og udfordrende som det her. Det er en drøm«.

De uønskede

Karolines mand i filmen kommer hjem som krigsveteran med ptsd og ansigtet sprængt væk. Hvordan ser I den figur i den større fortælling?

Trine: »Et stort tema i filmen er de uønskede. De uønskede børn, de uønskede gravide kvinder, de uønskede mænd, der kommer hjem fra krig uden ansigt og uden identitet. Tematisk er det noget af det, der også ræsonnerer meget moderne, at der er rigtigt mange mennesker, som i det samfund, vi får lavet os, bliver uønskede. Det er det grusomme ved den her film, og det, der gør, at den bliver så mærkbar – at der er så mange, der desperat prøver at overleve. Så jeg synes, han er meget vigtig for fortællingen«.

Og han bliver spillet af Besir Zeciri, godt gemt bag masken …

Vic: »Ja, det skulle jeg lige til at sige – Besir er en fuldstændig fænomenal skuespiller, person og kunstner, og han gik til rollen med så meget respekt for historien. Han formår at tage det så alvorligt, at han er del af noget større, uden at han går ind og fylder for meget«.

Vic Carmen Sonne ved Soundvenues forpremiere på ‘Pigen med nålen’. (Foto: Anders Holst/Soundvenue)

»Besir er min gode ven, som jeg har set siden hans første prøve på skuespillerskolen, hvor jeg gik derude, og Magnus er jo svensk og uddannet i Polen, hvor han har boet i 20 år, så allerede tidligt var han enormt sød til at spørge mig om mine forslag. Og vi talte om Peter-karakteren, og jeg foreslog Besir, og det syntes Magnus var en virkelig god ide. Besir blev inviteret til casting – og svarede så ikke på den her mail!«

»Til sidst ringede jeg til ham. ’Skat, har du fået den der mail’? Og så var han sådan: ’Jamen er det ikke sådan en periodefilm?’ ’Jo jo!’, sagde jeg, hvortil han svarede: ’Men jeg er jo fra Albanien! Jeg får den sgu da ikke!’«

»Det blev meget meta-agtigt på mange punkter, fordi Besir var sådan, jeg har brugt rigtigt meget tid og sjæl på at lære scener til casting og alligevel få at vide, at ’sådan så de ikke rigtigt ud dengang, såååå …’. Det rørte mig rigtigt meget«.

‘Eksorcisten’ og ’The Lighthouse’

Trine, dine øjne står meget skinnende og tydeligt frem i filmen. Hvordan har I gjort det?

Trine: »Der er blevet arbejdet meget med strukturen og lyset og …«.

Vic: »Trine, de gjorde altså ikke noget med dine øjne, det må jeg altså bare sige! Jeg har hørt det før: At folk siger til mig, ’hvordan kunne du se så død ud, så væk ud’, og jeg har også hørt folk tale om, hvad er det med de der øjne, Trine har? Men som Trine sagde, er det noget med at låne karakterernes øjne, og det er lidt det, hun gør. Tit delte vi en optagelse, hvor der altså ikke er blevet sat andet lys på mine døde øjne end Trines!«

Trine: »Haha, jeg ved ikke … Nej nej, men der er så også noget postproduktion, man kan gøre bagefter. Men jeg tror måske … Magnus viste mig tre referencer, inden vi optog filmen. Den ene var Oliver Twist, hvor han viste mig Fagin, som har noget liv og er en ballademager, han er farlig, men har også en lethed. Det var meget inspirerende i forhold til Dagmar«.

Trine Dyrholm ved Soundvenues forpremiere på ‘Pigen med nålen’. (Foto: Anders Holst/Soundvenue)

»Og så viste han mig ’Eksorcisten’, som var dybt inspirerende, fordi jeg tror, Dagmar var én, der pludselig kunne blive meget overvældet af nogle djævelske kræfter, som hun ikke var klar over, og bagefter er hun måske også lidt skamfuld over det. Og den sidste var Robert Eggers’ ’The Lighthouse’, som handler om to mennesker i et rum, og hvor der også er nogle visuelle referencerammer«.

»Bare for at sige, at jeg bevidst har arbejdet med en Dagmar, som er flere forskellige steder. Også fordi der er en vigtighed i, at når man får til opgave at spille ’den onde’, så skal de også have en nuance og menneskelighed. Det følte jeg også, Magnus var interesseret i«.

Mens vi venter på Oscar …

I optog i Polen. Oplevede I en kulturforskel i arbejdet med det polske filmhold?

Trine: »Det var helt fantastisk, men der er helt klart nogle forskelle. Der er stor respekt omkring instruktør og fotograf og kunstnerne, hvor vi i Danmark har en lidt mere flad struktur«.

»Men det er en polsk co-produktion og en meget polsk film, fordi mange fra det kreative hold var fra Polen. Og første gang jeg kom ind i studiet og så Dagmars lejlighed, og det var sådan et detaljeret arbejde, som var så inspirerende – at se, at alle i detaljen har arbejdet med, hvad der kunne virke og gøre historien større. Så det har været en kæmpe oplevelse«.

»Jeg vil så også bare lige sige, at der jo i Polen ikke er fri abort. Vi var i Polen i går og holde premiere, og folk relaterer jo til, at de bor i et samfund, hvor man ikke kan få en abort. Det er en kæmpe ting, der ræsonnerer dybt der. Det kunne vi også mærke i USA, hvor vi også lige har været med filmen«.

Vic Carmen Sonne og Trine Dyrholm ved Soundvenues forpremiere på ‘Pigen med nålen’. (Foto: Anders Holst/Soundvenue)

Ja, lige til sidst, apropos USA. Oscar-nomineringerne venter forude. Hvor meget fylder det for jer lige nu, helt ærligt?

Trine: »Personligt synes jeg, vi allerede har vundet alt muligt med den her film. Det er jo på papiret en lille film, som har taget årevis at finansiere, og den koster ikke, hvad den burde koste, men ambitionerne har været høje. Og vi var til Golden Globe på den røde løber i Hollywood, inden det hele begyndte at brænde. Så det er også en lidt speciel tid lige nu, hvor vi går og venter på Oscar, og samtidig har der lige været kæmpe brand i Hollywood, og vi nåede lige at stå og føle os som ægte movie stars«.

»Vi følger selvfølgelig med i det, men jeg har også lyst til at sige, at nu skal vi heller ikke blive for skuffede, hvis det ikke sker, for vi må ikke hænge vores hat kun på det. Vi har altså opnået sindssygt meget med den her film allerede«.

’Pigen med nålen’ har dansk biografpremiere på torsdag, 23. januar.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af