’Unstoppable’: Sportsdrama med Jennifer Lopez driver af ærkeamerikanske klicheer
Hollywood elsker en god comeback-historie – og endnu mere, hvis den er så gennemsyret af The American Dream-tematikker, at selv den mest stivnakkede russer ville få lyst til at brøle med på ‘The Star-Spangled Banner’ med McDonald’s og Coca-Cola i hele smasken.
Sådan en slags film er ‘Unstoppable’. Mere amerikansk end et råddent sundhedssystem. Mere amerikansk end en rød-, hvid- og blåmalet Cybertruck. Mere amerikansk end yeehaw, cowboystøvler og skudsalver i solnedgangen.
‘Unstoppable’ er den autentiske historie om Anthony Robles (Jharrel Jerome), en ung mand fra Arizona, født med ét ben og opvokset i den fattigere del af den amerikanske middelklasse. Robles trak overskrifter, da han som etbenet atlet drømte om at vinde et nationalt mesterskab i brydning.
Men hvordan kunne en sort ung mand fra den lavere middelklasse besejre privilegerede brydere … som havde to ben og alle muligheder i verden? Det giver Amazon Prime-filmen et bud på.
Anthony Robles – som også bliver spillet af sig selv som en slags stuntdouble (Jharrel Jerome havde, sidst jeg tjekkede, to ben) – står ikke kun over for fysisk modgang. Derhjemme kæmper hans mor Judy (spillet af Jennifer Lopez iført hue, af uransagelige årsager) med økonomiske problemer.
Samtidig må Robles også håndtere sin stedfar, Rick (Bobby Cannavale), der er det levende billede på et klassisk filmrøvhul.
Rick er en tyrannisk fængselsbetjent, hvis autoritet ikke stopper ved fængselsmurene, men den strækker sig til hans egen familie. Han og Judy har fire yngre børn sammen, som ser Anthony som en del af familien, men det forhindrer ikke Rick i konstant at minde Anthony om, at han ikke er hans rigtige far. Det er ”kærlig opdragelse” med anførselstegn så store, at de kunne ses fra månen.
Til gengæld får Anthony faderlig omsorg fra sine trænere, spillet af henholdsvis Don Cheadle og Michael Peña. De tror ikke bare på Anthony, men gør det med en cool dad-vibe, der føles både oprigtig og charmerende. Særligt dynamikken mellem Cheadle og Jerome fungerer som limen, der holder filmen sammen – selv når tempoet falder mærkbart, som det ofte gør.
‘Unstoppable’ kører på samtlige klassiske sportsbiografiske cylindre: sejre, nederlag, drama og den uundgåelige forløsning i triumfen til slut. Vi får de ikoniske sportsoverskrifter, den obligatoriske træningsmontage à la ‘Rocky’, skeptikerne, der må æde deres egne ord, og selvfølgelig rulletekster med billeder af de ægte personer fra historien – krydret med små, hjertevarme opdateringer. Kæmper man hårdt nok, vinder man. Det bliver ikke mere skabelonskåret end det.
Men lad os være ærlige: Formlen virker. Ingen køber en billet til en film om en enbenet atlet, der fejler. Underdoggen vinder altid heroisk. Det er meningen, vi skal føle noget og måske tage hjem med et strejf af inspiration og håb. Og selvom ‘Unstoppable’ ikke bryder nye grænser, leverer den lige præcis det.
‘Unstoppable’ er produceret af Anthony Robles selv i samarbejde med ingen ringere end Matt Damon og Ben Afflecks produktionsselskab, Artists Equity. Det gør det kun endnu mere interessant, at Jennifer Lopez spiller en central rolle – særligt når man tager Bennifer-forbindelsen i betragtning.
Først og fremmest er ‘Unstoppable en hyldest til Anthony Robles selv og et kærlighedsbrev til hans mor.
Filmen handler nemlig lige så meget om hans mor, der som offer for vold i hjemmet kæmper en ukuelig kamp – først for sin søn og senere for sig selv. Hun bliver på sin egen måde en ustoppelig helt, ligesom Anthony. Hun trodser samfundets pres og arbejder sig helt til toppen af succespyramiden – næsten som Jennifer Lopez aka Jenny from the block selv.
Historien virker indimellem bevidst om sin flirt med arketyperne. Robles har en ‘Rocky’-plakat hængende på sit værelse, og vi ser ham ikke bare én, men to gange bestige de ikoniske trapper fra filmserien for at finde inspiration. Men i sidste ende stiller den sig samtidig tilfreds med at være lige så formularisk og forudsigelig som strømmen af against all odds-historier før den.
Det er næppe den underdog-historie, hverken vi eller USA har brug for lige nu. Højst et eventyr, man længes efter.
Kort sagt:
Amazons tandløse underdog-historie er en fantasifremstilling af den amerikanske drøm, der alligevel formår at vække ens følelser.