Hvad er det sværeste ved at være skuespiller?
»Ventetiden. At vente på andre og være afhængig af dem i jagten på kreativ tilfredsstillelse«.
Sådan svarede den amerikanske skuespiller Adrien Brody på spørgsmålet, da han for nylig blev stillet det i mesterfotografen Roger Deakins’ podcast ‘Team Deakins’.
Og ventet har han virkelig gjort.
Det er 22 år siden, Brody vandt sin første Oscar. Siden da har han været langt fra den type af anerkendelse, men med biografaktuelle ’The Brutalist’ er han igen Oscar-nomineret og tilbage på Hollywoods fineste scene. Lige nu er han den, alles øjne er rettet imod.
Adrien Brody har spillet skuespil siden han var 13 år gammel. Hans mor, den anerkendte fotograf Sylvia Plachy, tog billeder på skuespilakademiet i New York, hvor hun i eleverne så spejlinger af det, hendes søn lavede i hjemmet i Queens. Gennem sit netværk hjalp hun ham ind i skuespilfaget.
At vokse op foran morens kameralinse gav Brody en tryghed i at blive iagttaget og performe, og hans karriere tog hurtigt fart. Som 16-årig blev han i sin spillefilmdebut instrueret af legendariske Francis Ford Coppola i ’New York Stories’ (1989).
Da han med hovedrollen i Roman Polanskis ’Pianisten’ i 2003 som nævnt blev Oscar-historiens yngste Bedste mandlige hovedrolle–vinder med sine 29 år, overgik han blandt andre Marlon Brando, som var 30, da han i 1955 vandt samme pris for ’On the Waterfront’. En film, der blev definerende for Brandos karriere og for method acting som skuespilværktøj i Hollywood.
Meget passende blev method acting-teknikken afgørende for, at Brody næsten 50 år senere overgik Brando. Mere om det senere.
I efteråret 2024 spillede han teater for første gang i over 30 år, da han indtog hovedrollen i ’The Fear of 13’ om en fejlagtigt dødsdømt mand. Stykket spillede på Donmar Warehouse i London, et sted med bare 251 pladser. Med ’The Brutalist’ er han sikker på et publikum mange tusinde gange større, for Brody er igen blevet talk of the town, og er vel lige nu en af de mest ombejlede skuespillere i verden.
’The Brutalist’ er et kæmpeværk på 215 minutter instrueret af Brady Corbet (’Vox Lux’). Brody spiller den ungarsk-jødiske immigrantarkitekt László Tóth, der overlever et ophold i koncentrationslejr og i 1947 flygter til USA for at jagte den amerikanske drøm.
En fortælling beslægtet med skuespillerens egen familiehistorie. Moren flygtede i 1956 fra Budapest til New York med en drøm om et nyt liv. ’The Brutalist’, der i alt er nomineret til 10 Oscars, er derfor også en dybt personlig film for Brody.
Han har næsten ryddet awards season-bordet med sejre ved både BAFTA-, Golden Globe og Critics’ Choice-uddelingerne, og hans nærmeste konkurrenter, Timothée Chalamet (’A Complete Unknown’) og Ralph Fiennes (’Konklave’), sakker bare bagud i Oscar-kapløbet.
Natten til 3. marts dansk tid viser det sig, om spådommene holder, og den 51-årige skuespiller genvinder Oscar-statuetten – og måske også sin superstjernestatus.
I den anledning stiller vi skarpt på fem roller gennem Adrien Brodys karriere, der formede skuespilleren og mennesket bag.
1. Bryde igennem-Brody: ‘King of the Hill’ (1993)
Efter teenageår med både teater, film og tv, kom gennembruddet lige efter Brodys 20-års fødselsdag.
Steven Soderbergh, der netop var brudt igennem med Guldpalme-vinderen ’Sex, Lies and Videotape’, castede Brody i periodedramaet ‘King of the Hill’, der blev hans indgang til Hollywood.
Rollen var resultatet af, at Brody havde droppet collegeuddannelsen og udskiftet hjembyen New York med Los Angeles i jagten på skuespildrømmen.
I ‘King of the Hill’ spiller Brody den unge mand Lester, der er mentor og ven til hovedpersonen Aaron, en dreng hvis liv på et faldefærdigt hotel under 30’ernes depression filmen følger.
Brody fremhæver selv ’King of the Hill’ som gennembruddet, der etablerede ham. Folk var pludselig på fornavn med ham, når han trådte ind til castings. I de følgende år spillede han blandt andet over for Mickey Rourke og Tupac Shakur i gangsterdramaet ’Bullet’ (1996).
2. Brændt af-Brody: ‘The Thin Red Line’ (1998)
Mod slutningen af 90’erne skulle Terrence Malick lave sin første film i 20 år, kæmpekrigsfilmen ’The Thin Red Line’ om amerikanske soldater i kamp på stillehavsøen Guadalcanal under Anden Verdenskrig. Brody landede hovedrollen, og det sendte et tydeligt signal til Hollywood: her er jeres næste superstjerne.
Han gennemgik et halvt års intense optagelser, og op til premieren i december 1998 var den 25-årige Brodys Oscar-kampagne i fuld gang. Hans agent havde endda sikret ham forsiden af Vanity Fair.
Da filmen for første gang blev vist, så Brody dog til sin forbavselse, at hovedrollen som Corporal Fife var blevet reduceret til en birolle med bare to replikker og fem minutter på skærmen.
Malicks valg om næsten at fjerne Brody, og ikke fortælle ham det, står stadig som et skrækeksempel for skuespillere, der får kniven i klipperummet. Tabet af drømmerollen har Brody selv beskrevet som en potentiel karrierekatastrofe, dybt rystende og forbundet med offentlig ydmygelse.
En oplevelse, som han dog siden er blevet utroligt taknemmelig for. Den fik selvsagt afgørende betydning for den karriere, han fik, og det menneske, han blev.
3. Best actor-Brody: ‘Pianisten’ (2002)
Efter ’The Thin Red Line’ fravalgte Brody store studiefilm, og tog i stedet imod mindre roller i film som Spike Lee’s ’Summer of Sam’ fra 1999.
Via en instruktørassistent blev Roman Polanski opmærksom på ham, og efter at have set Brody i ’Harrison’s Flowers’ (2000) castede han ham til ’Pianisten’ helt uden audition. Han takkede med en uhørt dedikation til rollen som den polsk-jødiske pianist Wladyslaw Szpilman, man følger gennem Anden Verdenskrigs overlevelseskamp i Warszawa.
Brodys levendegørelse af Szpilman var og er et ekstremt eksempel på method acting. Han lærte at mestre Chopin på klaveret og isolerede, sultede og tørstede sig selv. Han solgte sin bil, opsagde sin lejlighed og efterlod sit liv i USA med to kufferter.
For Brody ville oprigtigt mærke den følelse af tab, som jøder gennemlevede under krigen. Dedikationen gav ham karrierehøjdepunktet med Oscar-statuetten, men kostede mange ar på sjælen – efterfølgende udviklede han ptsd, led af søvnløshed og døjede med en voldsom spiseforstyrrelse.
4. Blockbuster-Brody: ‘King Kong’ (2005)
Efter kåringen som Oscar-vinder, og efter han derefter havde overkommet den store personlige pris, som han betalte for ’Pianisten’-succesen, skulle Brody igen finde ud af, hvilken skuespiller han ville være.
Højst uventet kom det frem, at Brody skulle spille manuskriptforfatteren Jack Driscoll i Peter Jacksons gigaproduktion ’King Kong’, der var instruktørens første film efter ’Ringenes Herre’-trilogien.
Rollen som førsteelskeren Driscoll, der forelsker sig i Naomi Watts’ hovedrolle Ann, markerede et enormt skift for Brody, der pludselig stod øverst på en blockbuster-plakat. Filmen kostede over 200 millioner dollars og var dengang blandt de dyreste nogensinde.
Det blev Brodys første kæmpe studieproduktion, første gang han stod foran en greenscreen, og det klare karrierehøjdepunkt i hans brede berømmelse og superstjernestatus. Men det var også tydeligvis en engangsting for ham.
5. Birolle-Brody: ‘The Grand Budapest Hotel’ (2014)
Siden ’King Kong’ har skuespillerkamæleonen Brody bevæget sig i mange retninger.
Mest fremtrædende er han blevet en favorit i Wes Andersons finurlige univers. Han har medvirket i hele fem Anderson-film siden deres første samarbejde, ’The Darjeeling Limited’ (2007), hvor han faktisk indtager en af tre hovedroller i historien om en brødretrio på en vild togrejse gennem Indien.
Alligevel er ’The Grand Budapest Hotel’ det bedste billede på, hvad Brody oftest var i 10’erne; en dragende birolleskuespiller, men også en person, der med års mellemrum forsvandt fra radaren.
Som brik i Andersons ensemblepuslespil i ’The Grand Budapest Hotel’ er Brody den hævngerrige arving og antagonist Dimitri over for Ralph Fiennes’ hovedrolle Gustave H., og han giver blandt andet prøver på sit komiske talent.
Brody er en af mange skuespillere, der altid roser Andersons arbejde, og familiefølelsen på hans optagelser. Derfor kommer han altid igen, når intruktøren ringer.
Andre senere, nævneværdige præstationer tæller Salvador Dalí i ’Midnight in Paris’, et besøg i ’Peaky Blinders’ samt Emmy-nomineringer for både titelrollen i ’Houdini’ og en gæsterolle i ’Succession’. Men ikke før ’The Brutalist’ har Brody været nær den status, som ’Pianisten’ gav ham.
Og nu: ‘Brutalist’-Brody
Adrien Brodys stjernestatus har altid været særlig. Selv som Oscar-vinder er det langtfra alle, der genkender navnet. Men ser de et billede af det distinkte ansigt med den lange næse og de grønbrune hazel eyes, vil næsten enhver sige: »Nå ja, det er ham fra den der…«.
Måske ’The Brutalist’ bliver filmen, der endegyldigt cementerer ham som blivende Hollywood-superstjerne. Måske han igen forsvinder fra mainstreamradaren i et par år.
I første omgang afgøres det på søndag, om han kan kalde sig dobbelt modtager af Hollywoods fineste skuespilpris.
’The Brutalist’ får premiere 27. februar. Oscar-showet afholdes natten til 3. marts dansk tid.