PORTRÆT. 2024 blev året, hvor omverdenen for alvor fik øjnene op for arthouse-filmbranchens nye powercouple, instruktør- og forfatterparret Brady Corbet og Mona Fastvold.
Det skete, efter det mastodontiske fællesprojektet ’The Brutalist’ fik verdenspremiere på Venedig-filmfestivalen sidste efterår, hvor Corbet vandt Guldløven for bedste instruktion.
At kalde det norsk-amerikansk par nyt er måske en stramning. I privaten har de været partnere siden 2012, og deres første fælles filmprojekt er 11 år gammelt. Begge har desuden før præsteret at instruere film, som blev udtaget til Venedig-filmfestivalens hovedkonkurrence: Corbet med ’Vox Lux’ i 2018 og Fastvold med ’The World to Come’ i 2020.
På den anden side må man dog sige, at den 3,5 timer lange storfilm ’The Brutalist’ i højere grad end duoens hidtidige projekter har sat dem på filmverdenskortet. Og opmærksomheden omkring Corbet og Fastvold er bestemt ikke blev mindre, siden det episke, historiske drama med Adrien Brody, Guy Pearce og Felicity Jones i sidste måned blev nomineret til hele 10 Oscar-kategorier.
Lige nu er filmen en seriøs kandidat til at vinde Oscar-prisen for Bedste Film, et karrierehøjdepunkt, parret altså har bygget op til i over et årti. Og det er ikke sket uden betragtelige bump på vejen.
Fra kreativt crush til forældreskab
»Det startede med et stort kreativt crush«, fortæller norske Fastvold om deres første møde i et januar-afsnit af filmbranchepodcasten ’The Business’, som parret besøgte for at tale om ’The Brutalist’.
Parret blev introduceret til hinanden af deres gode fælles ven, skuespiller Christopher Abbott, i starten af 2010’erne. Deres relation begyndte som et velfungerende professionelt skrivesamarbejde.
»Vi så verden på samme måde. Det er unikt at finde en skrivepartner, næsten så unikt som at finde en romantisk partner – måske endnu mere unikt på nogle måder«, siger Fastvold, som skrev manuskriptet til sin instruktørdebut ’The Sleepwalker’ i fællesskab med Corbet. I kammerspillet fra 2014 udgør Corbet og Abbott i øvrigt halvdelen af castet.
Se ’The Brutalist’ ved Soundvenues forpremiere 18. februar
Netop skuespillet skød både Corbet og Fastvold i gang ganske tidligt i henholdsvis Arizona og Norge. De startede begge som barneskuespillere i alderen syv-otte år i hver deres hjemland, hvoraf Corbet med tiden gjorde sig klart mest bemærket med roller i blandt andet Gregg Arakis ’Mysterious Skin’, Michael Hanekes amerikanske ’Funny Games’-remake og Lars von Triers ’Melancholia’.
Som 18-årig flyttede Fastvold fra Oslo for at tage en skuespiluddannelse i New York. Det åbnede efterfølgende døren på klem til den amerikanske filmbranche, mens hun stadig tog imod roller i Norge. Sideløbende begyndte hun at prøve sig af som instruktør på musikvideoer for norske bands.
Da hun mødte Corbet, gik de begge med drømmen om at udfolde sig kreativt på den anden side af kameraet.
Deres intuitive filmsamarbejde udviklede sig allerede i 2012 til et kærlighedsforhold, og samme år som premieren på ’The Sleepwalker’ – en norsk produktion indspillet i USA – bragte de også en datter til verden.
Forløser hinandens projekter
Siden Fastvolds instruktørdebut har parret samarbejdet om alle deres film, som de instruerer nogenlunde på skift.
Corbet debuterede i 2015 som instruktør med det dystre periodedrama ’The Childhood of a Leader’ og fulgte i 2018 op med det traumatiske popstjernemareridt ’Vox Lux’ med Natalie Portman i hovedrollen. Begge film havde Fastvold som medforfatter.
Hun instruerede til gengæld i 2020 den længselsfulde periodefilm ’The World to Come’ med Katherine Waterston og Vanessa Kirby i en forbudt romance. Her var ægtemanden tilknyttet som producer.
De er desuden fælles om manus til to kommende film, som Fastvold instruerer:’ Ann Lee’, en biografisk musical (!) om sektlederen af samme navn, og ’Self-Portrait’, en horrorfilm med Zoë Kravitz og Thomasin McKenzie.
Parret ved altid på forhånd, hvem der skal instruere den givne film. Derfra handler det som medforfatter om at hjælpe med at forløse den instruerende parts vision. Det gælder også under optagelserne, hvor de agerer instruktør for second unit-holdet på hinandens film for at få alt i kassen under stramme budgetter og på relativt få optagedage.
En støttende rolle, som falder dem begge nemt, måske i kraft af deres skuespilerfaring, vurderer Fastvold i førnævnte podcast.
Hver sin stemme
Nærmeste sammenligning i filmverdenen er måske det profilerede Hollywood-ægtepar Greta Gerwig og Noah Baumbach, der senest stod bag kæmpehittet ’Barbie’. Man må dog sige, at Corbet og Fastvolds filmkunst bevæger sig i en noget mere mørk og smal retning end ’Barbie’, ’Lady Bird’ (Gerwig) og ’Marriage Story’ (Baumbach).
Fastvolds to hidtidige film er begge relativt langsomme, intime dramaer mellem få karakterer, der forsøger at finde retning i livet, mens de kæmper med undertrykte og usagte følelser.
I ’The Sleepwalker’ er det to voksne søstres muligvis traumatiske barndom, der kommer til udtryk gennem søvngængeri og indestængt vrede.
I ’The World to Come’ handler det om en forbudt kærlighedsrelation mellem to kvinder i 1800-tallets USA. Begge er ulykkeligt gift med halvuduelige mænd, som begynder at være en smule mistænksomme over for kvindernes meget tætte omgang.
Breve spiller en vægtig rolle i begge film, da karaktererne kun kan udtrykke deres inderste følelser og hemmeligheder for hinanden på skrift – enten på grund af ydre omstændigheder eller personlige, emotionelle vanskeligheder.
Corbets filmværker udforsker også traumer og klemte følelser. De befinder sig dog i et noget mere storladent hjørne, hvor han også udforsker magtstrukturer og samfundsomvæltende begivenheder.
Debuten ’The Childhood of a Leader’ foregår efter Første Verdenskrig og følger opvæksten for en manipulerende søn af en amerikansk diplomat, der senere vokser op og bliver en fascistisk landsleder.
Opfølgeren ’Vox Lux’ er en ambitiøs fortælling om en pige, der overlever et skoleskyderi og siden udvikler sig til en megastjerne i den kyniske musikindustri. Natalie Portman spiller den ødelagte kvinde, som bliver tilbedt og ophøjet til en nærmest religiøs skikkelse, mens hendes privatliv, inklusive forholdet til hendes datter og søster, er kaotisk og destruktivt.
I modsætning til eksempelvis Coen-brødrene, Wachowski-søstrene eller Jonathan Nolan og Lisa Joy har Corbet og Fastvold hver sin distinkte stemme, som kommer til udtryk, når de instruerer. Én tydelig vision er ifølge Cobert det vigtigste for film og andre kunstformer – også selvom det kan gøre resultatet uperfekt og fejlbarligt.
»Jeg vil ikke læse en bog, der blev skrevet af 25 personer«, siger han i ’The Business’. »Jeg vil have én stemme«.
Kunstnerens kamp
Man kan sagtens forestille sig, at de to filmskaberes forcer komplimenterer hinanden godt til fortællingen i ’The Brutalist’. For storfilmen er både et episk periodedrama, der udspiller sig over mere end 30 år, og en kompleks, følelsesladet beretning om kærligheden mellem to traumatiserede mennesker.
Handlingen følger den (fiktive) ungarske, jødiske arkitekt László Tóth (Adrien Brody), der immigrerer til USA i 1947 efter at have overlevet nazisternes kz-lejr. Her forsøger han at skabe et nyt liv for sig selv og hustruen Erzsébet (Felicity Jones), der stadig befinder sig i Budapest.
En velhavende forretningsmand ved navn Harrison Lee Van Buren (Guy Pearce) opdager Lászlós kunstneriske talent og tilbyder ham en enestående mulighed, der får store konsekvenser for hans og Erzsébets liv.
Et centralt stridspunkt for hovedpersonen er kampen for at bibeholde sine kunstneriske visioner, der trues af kommercielle interesser. En konflikt, Corbet og Fastvold kender alt til, ikke mindst i deres mangeårige arbejde for at få deres storsatsning i produktion.
Det tog syv år for parret af lave ’The Brutalist’, der endte med at blive realiseret for (i Hollywood-sammenhæng) meget beskedne 10 millioner dollar (især målt op mod en spilletid på små fire timer), hvilket var en tredjedel af det oprindeligt ønskede budget.
»Vi har som filmskabere oplevet dette i forskellige grader, og det var kimen til den idé, vi udforskede. Det er noget, vi ser ofte og selv har oplevet mange gange på andre projekter. Filmskabere og kunstnere bliver ofte udnyttet«, forklarer Fastvold i et interview med Script Magazine, hvor hun dog ikke nævner navne.
Lige meget om filmen vinder stort til Oscar-showet eller ej, må man sige, at filmskaberne allerede har lykkedes med at forløse passionsprojektet. Forhåbentlig gør succesen det nemmere for parret at skaffe penge til fremtidige satsninger.
I ’The Business’-podcasten fornemmer Corbet lykkeligvis, at parret efterhånden har bevist nok til at få det ønskede kreative frirum:
»På dette tidspunkt er jeg endelig nået til et punkt i mit liv og min karriere, hvor de fleste, der vælger at arbejde med en af os, på en eller anden måde ved, hvad de går ind til«.
Se ’The Brutalist’ ved Soundvenues forpremiere 18. februar.