’A Working Man’: Klimakset på Jason Stathams nye actionfilm fungerer, men der er langt derhen
I en tid, hvor filmstudierne desperat kæmper for at tjene penge på deres biograffilm, er det faktisk ikke helt tosset at have sit eget personlige brand eller sin egen subgenre som skuespiller.
Og dét har Jason Statham.
Der er på forhånd lavet en form for gensidig kontrakt om, at Statham i hver film – for det meste en actionthriller – spiller en tidligere [indsæt vilkårlig militærrang og enhed], der modvilligt må bruge sine evner i den gode sags tjeneste til at smadre alverdens bad guys.
Sidste gang var han en farlig biavler i den underholdende ’The Beekeeper’, og denne gang er han en farlig bygningsarbejder i ’A Working Man’.
Begge film er instrueret af David Ayer, mens Sylvester Stallone denne gang er krediteret som medforfatter. Desværre er ’A Working Man’ ikke helt så campet og selvbevidst som ’The Beekeeper’, og selvom det kulørte finalebrag er underholdende, mister man tålmodigheden undervejs.
Statham spiller denne gang den tidligere Royal Marine-officer Levon Cade, der lever et stille liv i USA, hvor han arbejder for et sympatisk familieejet byggefirma, mens han som alenefar og enkemand forsøger at bibeholde sin relation til sin datter.
Morfaren til hans datter er nemlig ved at vinde forældremyndigheden og bebrejder i øvrigt Levon for morens selvmord. Men da datteren til Levons chef bliver kidnappet, og politiet tilsyneladende ikke kan gøre noget, trækker Levon i krigsmaling for at bringe hende hjem.
Herfra står den på hævntogt mod alt fra den russiske mafia til pengegriske kidnappere og en lokal bikerbande, som alle sammen ender på Levons dødsliste.
Ligesom i ’The Beekeeper’ er Statham en uovervindelig og uinteressant dræbermaskine, skurkene er karikerede og over-the-top (men ikke lige så underholdende som Josh Hutchersons pjevsede tech-milliardær i bi-filmen), og actionen er blodig og r-rated.
Problemet er med ’A Working Man’ – herunder Sly og Ayers sløje manuskript – er, at den meget af tiden lægger op til, at Jason Statham skal spille på sit følelsesregister, hvilket som bekendt ikke er hans stærkeste side. Han fungerer langt bedre som smadremand eller som comic relief i en film a la ’Spy’.
’A Working Man’ vil gerne være to film på én gang.
Den ene del er et langsommeligt og overfladisk drama, hvor de udvalgte skuespillere slet ikke har en jordisk chance for at følge med, og den anden er en campet homage til 80’ernes actionfilm, der forsøger at kapitulere på ’The Beekeeper’s’ succes.
Det er i fortællingen klimaks, at man får mest for sine penge. Især hvis man hungrer efter de tomme actionkalorier.
Samtlige skurke – og dem er der mange af, skal jeg hilse at sige – samles i et hus til en fest, hvor den kidnappede datter også holdes fanget, og herfra går Statham amok i vanlig overdrevet stil.
Det er dumt, men også virkelig underholdende. Det tager bare alt for lang tid at komme derhen.
Kort sagt:
’A Working Man’ når aldrig samme underholdningsværdi som ’The Beekeeper’, og du kan nemt skippe denne tamme version af Jason Stathams arketype.