Det var en lykkelig Vicki Berlin, der begik harakiri i sidste uges afsnit af TV2’s særprægede realityformat ‘Spillet’.
Hun ville ikke lege med mere i et spil uden klare regler, og hvor taktik trumfede empati.
I hvert fald ikke når det var hende selv, det gik udover.
»Der er rigtig mange herinde, der synes, det er hammersjovt at spille det her spil. Jeg skal ikke stå her og tage en plads for dem. Jeg skal ud, hvor der er ærlighed og kærlighed«, lød afskedssalutten.
Ugen forinden havde Berlin ellers selv, grådkvalt, indrømmet over for holdkammeraten Anna Lin, at hun havde forsøgt at stemme hende ud – og løjet om det, indtil hun blev opdaget.
Men da Anna Lin alligevel gik til modangreb og fik spillet Berlins vigtigste allierede Sofie Stougaard tilbage, vakte det lige dele forargelse, fornærmelse og sårede følelser hos den 47-årige skuespiller.
Spillet begyndte at få hende til at »gå i stykker«, fortalte hun. Hun savnede menneskelighed. Til Jim Lyngvild svor hun dog også, at hun ville »hævne Sofie«.
Og da det så ikke lykkedes, besluttede skuespilleren i sidste ende at fyre 40.000 kroner af sit holds pengepræmie fra et højdramatisk spil sten-saks-papir ned i sin bh helt hemmeligt.
Hvor nogle, herunder Berlin selv, så et tilvalg af sympatien, så andre det som halvhyklerisk dækstift på et flere afsnit langt ansigtstab. Det hele var selvfølgelig også alletiders tv, men samtidig et markant øjeblik i reality-genrens historie.
For konflikten viser, hvordan ‘Spillet’ skiller sig ud.
Hvor almindelige mennesker altid har risikeret at sælge deres sjæl i reality, hvilket gennem tiden har været en dårlig handel for mange, er der nu for en gangs skyld også noget at miste for de kendte deltagere.
Spiller eller menneske
Hvis man tænder sit tv, er der velkendte ansigter overalt, som skal vurdere antikviteter, danse, fiske klip, mene noget, battle klip, quizze, krydse atlanten, i lære hos kinesiske munke, blive hypnotiseret, blive slægtsforsket, lave mad, have hinanden til middag, bage, gøgle om kap, spille Varulv, spille fandango, få hinanden til at grine. Sådan har det mere eller mindre set ud gennem hele tv-historien.
Frem til i dag har gevinsten været en unik, sjov eller lærerig oplevelse sammen med synlighed og omtale for den kendte, der som regel også bliver betalt for at medvirke. Win-win i næsten alle tilfælde og især på public service-kanalerne, hvor den gode stemning har været i høj kurs.
Modregnes skal ekstreme tilfælde som Kanal 5-programmet ‘Øen: VIP’, ligesom det heller ikke var et hit, dengang kok Umut Sakarya valgte at stopfordre sine medrejsende med sovs og fed mad hele vejen over Atlanten.
Populære formater som ‘Forræder’ har dog også givet afsæt til, at ellers pæne mennesker virkelig kunne lufte deres løgner-gen – dog altid inden for en klart afgrænset virkelighed og uden voldsomme hak i pr-tuden. Det har derimod fornyet folkekærligheden til folk som nyhedsvært Tine Gøtzsche og skuespiller Bjarne Henriksen, ikke mindst hos yngre generationer, at de har forvaltet en uventet villain arc med bravur.
Men hvad der sker i ‘Forræder’ bliver i ‘Forræder’, hvor præmisserne for deltagelsen er klokkeklar, og hvor det er tydeligt, at alle kneb gælder i konkurrencens ånd.
Langt mere mudret er det i ‘Spillet’, hvor de største sammenstød sker i brudfladen mellem spiller og menneske og uden undskyldninger som sult og søsyge.
Her har det været et sats at medvirke i et ukendt koncept, de ikke vidste meget andet om, end at det var »et socialt eksperiment«, der varede 14 dage. De vidste ikke, hvor de skulle være, eller hvem og hvor mange andre der medvirkede. Det er næppe sket uden en vis lid til, hvad man venter at møde steder som DR og TV 2.
I ‘Spillet’ får de dog »villavillakuller«, så det næsten minder om ‘Big Brother’. Det er det meste af tiden svært at få øje på morskaben. Det er networking under meget hårdt pres.
Skuespiller Sofie Stougaard har fortalt, at hun troede, det handlede mere om lege og konkurrencer og derfor var chokeret over, hvor meget det sociale fyldte. »Nogle gange havde man følelsen af, at man var med i ‘Paradise Hotel’ med tøj på uden dates«, har hun udtalt efterfølgende.
Sæder i forfald
Samtidig har generationsforskellene ikke været til at tage fejl af.
De fleste yngre deltagere lader til at være helt enige om, at man ikke kommer langt med moral. Omvendt er det præcis det, der vækker harme hos folk som Sofie Stougaard, Vicki Berlin og Joachim Boldsen. Som så til gengæld let virker dobbeltmoralske af den grund.
Første gang det gik galt, var det komiker Oliver Stanescu, som kom på tværs af Berlin og til følge røg i kælderen. Her råbte Soundvenue-skribent Luna Ehlers allerede vagt i gevær, når det gjaldt programmets tanke »om, at følelser og et indre moralsk kompas er noget, man kan tænde eller slukke for. Så teknologiserede er vi vel ikke blevet helt endnu?«.
Men som ‘Spillet’ er skredet frem, demonstrerer mange af de dygtigste deltagere, at det moralske versus taktiske kompas mere er en lysdæmper end en gammeldags switch.
Når spillet er bedst, minder det næsten om en satire over hele begrebet reality. Fordi selve konkurrencen og rammerne er så frie, er det eneste, deltagerne rigtigt har at lave, er at tale om spillet, og hvordan de spiller det.
I det nye afsnit otte blev den gode gamle ‘Paradise Hotel’-klassiker om »at være på badeferie« luftet, da en spiller blev anklaget for at være med på en badebillet.
Sæderne er konstant i forfald.
Den hyldede forfatter Glenn Bech, der har givet litterær stemme til den danske underklasse, har vist sit værd som løgnerisk janushoved.
Irina Olsen er blevet bedste ven med Jim Lyngvild, der tidligere har anholdt hende i ærinde af modepoliti.
Anna Lin, der har inviteret hele Danmark med sig til psykolog, er en iskold solokører med pokerfjæs.
Det hele til trods har stort set alle kunne give hinanden en farvelkrammer, når turen gik hjem. Undtagen dem, der slog sig på, at spillet blev for usympatisk, altså.
Hvem gider sæson 2?
På den måde har ‘Spillet’ heller ikke ligefrem været en god reklame for sin egen potentielle sæson to.
Adskillige af prøvekaninerne har udtalt, at de fortryder deres deltagelse. Om ikke som reel kritik så bare fordi det har været for stor en social mundfuld.
Vicki Berlin har kaldt det sit »livs dårligste beslutning« at deltage i podcasten ‘Skål søster’ og fortalt, at hun har modtaget »virkelig mange grimme beskeder«. Hun mener desuden, at programmets virkelighed er »splittet til atomer«.
Selv Anna Lin lægger ikke skjul på, at det har været hårdt at medvirke.
»Det er et større spørgsmål. For ja, jeg fortryder, at jeg har været med. Jeg elsker mig selv rigtig højt, og det har været virkelig hårdt, og jeg ville ikke byde mig selv at gøre det igen«, sagde Anna Lin i podcasten ‘Mellem os’.
Jeg har til en vis grad sympati for de af ‘Spillet’s deltagere, der har slået sig mest på konceptet. Men samtidig kan jeg ikke undgå at synes, der er en lille smule poetisk retfærdighed over TV 2’s obstruktion af reality-byttehandlen, der tidligere altid har været i kendissernes favør.
‘Spillet’ kan ses på TV 2 Play.