’The Perfect Neighbor’: Ny film om eskalerende amerikansk voldskonflikt er en sensation af gode grunde
CPH:DOX. Den amerikanske dokumentarsensation ’The Perfect Neighbor’, som får international premiere på årets aktuelle CPH:DOX, vækker minder om mit personlige højdepunkt fra 2023-udgaven af den danske filmfestival.
Grænseoverskridende ’De Humani Corporis Fabrica’ af den eksperimenterende instruktørduo Véréna Paravel og Lucien Castaing-Taylor tog publikum med ind i menneskekroppen ved hjælp af små digitalkameraer, der filmede komplekse operationer i kvalmende ublu pov-skud på parisiske hospitaler.
Instruktør Geeta Gandbhirs Sundance-hypede ’The Perfect Neighbor’ benytter et sammenligneligt radikalt, opfindsomt og blotlæggende visuelt greb, bare i en helt anden arena.
»Nogen er blevet skudt!«, skriger en person i den anden ende af en telefonforbindelse i starten af dokumentaren. Straks efter følger vi en politibils hektiske vej mod gerningsstedet set gennem forruden.
Stort set alle de følgende 55 minutter bliver set fra kameraer fastspændt på politibiler og betjente. Publikum får direkte adgang til en kriminalsag i Florida fra 2022 gennem disse digitale øjne på ordensmagtens brystkasser, og billedernes pixelerede fisheye-forvrængning – til tider tilsat anonymiserende sløring for medvirkendes ansigter – får interessant nok bare oplevelsen til at føles endnu mere rå og voldsom.
Tålmodigt spoler ’The Perfect Neigbor’ tiden tilbage og opbygger gennem betjentenes bodycams konflikten mellem en paranoid hvid kvinde og hendes primært sorte naboer i et fattigt boligkvarter.
Kvinden tilkalder igen og igen det lokale politi, fordi hun mener, at børnene i nabolaget træder ind på hendes grund og terroriserer hende. Naboerne påpeger derimod, at ungerne leger på en græsplæne, der ikke tilhører hende, og at hun overreagerer og er aggressiv. Politiet er godt trætte af situationen, men kan ikke gøre meget andet end at lytte og berolige parterne.
Tidligt i karrieren havde Gangdbhir, der selv er barn af indiske forældre, selveste Spike Lee som mentor, og man genkender de boblende underliggende racespændinger fra mesterens 80’er-klassiker ’Do The Right Thing’ (dog en fiktionsfilm) i dokumentarens eskalerende konflikt.
For bølgerne går højt mellem kvinden og mødrene til børnene, og n-ordet bliver slynget afsted. Da truslen om en pistol kommer med i ligningen, får det fatale konsekvenser. Det overværer vi i en uhyggelig og isnende brutal scene optaget fra et privat overvågningskamera i kvarteret. Politi og redningsfolk rykker ud, mens verden krakelerer på ubærlig vis for nogle af filmens yngste hovedpersoner.
»Er du kommet til skade?«, spørger en politimand, hvortil en dreng svarer: »Nej, men mit hjerte er knust«.
Resten af ’The Perfect Neighbor’ udfolder skudepisodens retslige efterspil, inklusive en lang forhørsseance optaget via et kamera placeret i loftet på politistationen.
Her kommer den såkaldte ’Stand You Ground’-lov, som Florida indførte i 2005 som den første stat i USA, i kritisk fokus. Loven giver individer ret til at bruge dødelig magt i selvforsvar, uden de er forpligtet til at forsøge at flygte fra en truende situation.
Var filmens gerningsperson rent faktisk truet, eller kan loven bruges som en undskyldning for unødvendig, dødelig vold? Og hvilken betydning har de involveredes hudfarve for forløbet?
Disse spørgsmål stiller Geeta Gandbhir lykkeligvis uden en belærende voiceover-fortæller. Vi får sagen præsenteret gennem de upolerede optagelser, tv-nyhedsindslag og en koncis eftertekst, som til sammen gør varigt indtryk.
Med sin enkle, men alligevel banebrydende form er ’The Perfect Neighbor’ både intens, raserivækkende og forfærdeligt trist. Først under rulleteksterne falder den endelige afgørelse i retssagen, og man holder vejret i spænding til det allersidste.
Kort sagt:
Med et enkelt og radikalt greb sætter dokumentarfilmen ’The Perfect Neighbor’ racespændinger og kritisabel lovgivning effektivt og spændende i fokus.