’With Love, Meghan’: Har du fordomme om hertuginden? Så bliver de bekræftet her
Meghan vil gerne have et nyt image. Og det kan man sådan set godt forstå.
For siden Englands pilsnerprins forelskede sig i den amerikanske ’Suits’-stjerne, har miss Markle (nu tituleres hun vistnok mrs. Sussex) ikke ’blot’ måttet kæmpe med kønsdiskrimination og det britiske kongehus’ imperialistiske fundament og tunge arv, men ligeledes været offer for tabloidpressens personangreb og ødelæggende effekt.
Hun har måttet stå på mål for offentlige ydmygelser og er – udover beskyldninger om at have bortført UK’s rødhårede pride and joy – blandt andet blevet framet som en kvinde med tunnelsynede og narcissistiske tendenser.
Og er der en bedre måde at bekæmpe sådanne anklager end ved at lade hertuginden indtage en Martha Stewart-figur, der – mens hun laver duftlys med eukalyptus og quiche med storhedsvanvid – af sine semikendte gæster fortælles, hvor dejlig og betænksom hun er?
Ja. Ja, det er der.
Men med Netflix’ nye livsstilsprogram ’With Love, Meghan’ er det altså af uransagelige årsager strategien, og præcis som high society-parrets tidligere forsøg på fortællerkontrollerende produktioner a la ’Harry & Meghan’, er også denne serie en navlepillende og unuanceret omgang. Og den er i øvrigt også pænt kedelig.
Nuvel, jeg kan sagtens sætte pris på et eskapistisk show, der i en apokalyptisk tid serverer snitteteknikker og høj production value, og der er egentlig meget læring at hente gennem hendes DIY-tips vedrørende liljedekorationer og crudité-anretninger.
Men ’With Love, Meghan’ er simpelthen uden charme, humor eller skyggen af sitrende samtaler.
At en af gæsternes tørre historie om, at hendes mor engang har bagt et grønkål-blad med stængel, besvares med »oh, interesting«, markerer standarden for, hvad der betragtes som nævneværdige anekdoter.
Og tæller man ikke den korte kommentar fra kokken Roy Choi, der berører, hvordan racisme (også) optræder på madscenen – og det faktum, at hertugindens private biavler minder om en munter reinkarnation af John Lennon – er det mest spændende muligvis, at titelfiguren tilbereder tomater iklædt hvid hør (#VanishOxiAction), og at hendes første VIP-besøgende skærer sig en lillebitte smule i fingeren.
For efter at have set bare et afsnit ved man, at hendes citroner altid har gren, at hendes champagneglas aldrig har stilk, og at Meghan ingenlunde adresserer virkeligheden uden for sin egen velorkestrerede kompostbunke eller næsetip. Og at hun putter tørrede blomster på alt. Som i alt.
Hos hovedkarakteren er præsentation nemlig en nøgleingrediens, hvorfor herlighederne serveres i dyrt design, og hvorfor selv indkøbslister skrives med en outstanding flot håndskrift.
Inden hertuginden blev en af den ene procent, har hun nemlig arbejdet som kalligrafiskribent. Hun har desuden trillet kugler i en isbutik, langet GT’s over disken på en bar og arbejdet på en fabrik, hvor hun stod for hullerne i donuts. Alt sammen noget hun hyppigt fortæller gæster og publikum for at understege, at hun jo også bare er et helt almindeligt menneske, som folk er flest.
Det er ganske vist en meget fin pointe, der påminder os om, hvilket enormt pres der er forbundet med pludselig at skulle medvirke på verdens mest kendte families julekort.
Desværre har hun – ulig sin afdøde svigermor, hvis hyldede sko Meghan desperat forsøger at udfylde – bare for vane at fjerne sig selv fra folket.
Bedst og mest tåkrummende set, når hun selvtilfreds udtaler, at »I just love feeding people«, mens hun tager os gennem sin overdådige selvforsynende have af den type, der kun er få forundt.
Men som den ligesindede forgænger Marie-Antoinette sagde: Hvis man ikke kan give bønderne foccaciabrød eller andre privilegier, så giv dem da en billedskøn, men fiberløs Netflix-serie.
Og marmelade, åbenbart.
’With Love, Meghan’ viser sig nemlig ikke blot at være et selvkærligt og selvomhandlende appreciation post i otte langtrukne bind, men ligeledes en dyr reklame for hertugindens nye livstilsbrand ’As Ever’, hvor hun skal sælge servietter og henkogte ting.
Jeg ved ikke, hvad næringsindholdet er i hendes abrikossylt, men jeg ved, at den nye satsning er fuld af tomme og tonedøve kalorier.
Skal sind og sjæl mættes, vil jeg derfor anbefale dig at kigge andetsteds på streaminggigantens menu.
Kort sagt:
’With Love, Meghan’ er en kedelig og navlepillende livsstilsserie, der desværre bekræfter ærgerlige fordomme om den forhadte hertuginde af Sussex. Uagtet at både mad og billeder er lækkert serveret, har man ikke lyst til en anden omgang.