’Havoc’: En actionbasker med Tom Hardy fra manden bag ‘The Raid’ – hvad kan dog gå galt?
Tilbage i 2014 satte instruktør Gareth Evans standarden for den moderne actionfilm med sin seminale pencak silat-gangsterfilm ‘The Raid 2: Retaliation’.
Meget vand er løbet under broen siden, men nu vender den walisiske instruktør tilbage til sine rødder med ‘Havoc’.
Her er tale om en hårdkogt actionbasker, hvor afstumpede politifolk, korrupte politikere og sadistiske gangstere skyder hinanden til plukfisk. Sågar er Tom Hardy om bord som detektiven Walker, der sammenbidt babysitter en politikers søn fra en hær af rasende triademedlemmer.
Havde kalenderen skrevet 2016, ville ingen filmpitch have stået højere på min ønskeliste.
Også selvom filmen er distribueret af Netflix. Trods deres fortjente renomme som offentlig skraldespand for de værste genrefilm har de før åbnet pengepungen for Evans’ habile religiøse thriller ‘Apostle’ og lagt platform til masser af solid action, senest med sidste vinters fænomenale splatterninja-film ‘The Shadow Strays’.
Men der går ikke mange minutter af ‘Havoc’, før de bange anelser sniger sig ind under huden. For den første biljagt ligner noget fra et computerspil, frenetisk filmet af en drone med linsen smurt ind i vaseline.
Den dårlige start cementeres af ujævne præstationer fra normalt fantastiske karakterskuespillere. Timothy Olyphant spiller gemen politidetektiv på slap linje, Forest Whitaker hopper ind og ud af en håbløs sydstatsaccent, og Tom Hardy virker til mentalt at have forladt filmsettet, før hans voiceover i filmens anslag overhovedet har nået sin ende.
Man forstår dem godt med materiale som dette. Den uregerlige, olme betjent Walker er en omvandrende kliché, komplet med en sur kone og negligeret datter derhjemme samt en tidligere politimakker, der har taget permanent residens på hospitalets komaafdeling.
Det har da sin charme at se det massive skur af en mand hamre igennem en hær af triademedlemmer med et jernrør som en bulldozer igennem en myretue. Men de fåtallige actionsekvenser (med lidt god vilje tæller de tre) får aldrig pulsen over hviletilstand.
De aggressive gangstere rammer dårligere end din gennemsnitlige Stormtrooper, og som konsekvens føles det aldrig for alvor, som om gruppen af usympatiske antihelte er i overhængende fare for at få tømt kraniet.
I sin finale-shootout gør filmen et forkølet forsøg på at gå John Woos gun fu i bedene med endeløse magasiner, sidelæns spring gennem luften og – naturligvis – eksploderende træpaneler og blodfontæner filmet i slowmotion. Men Evans har ikke elegancen til at give liv til voldsudgydelserne.
Det står i total kontrast til ‘The Raid’-serien. Filmene vandt frem på deres melodramatiske, simplistiske handlingsforløb, underholdende tegneseriekarakterer og fandenivoldske håndgemæng, der kunne mærkes i kroppen. De lagde grobund for vor tids bugnende væld af actionperler, fra førnævnte ‘The Shadow Strays’ til ‘John Wick’-franchisen.
Ved siden af dem opstod dog også en kavalkade af billige imitationer som ‘The Beekeeper’, ‘Sabotage’ og ‘Extraction’. ‘Havoc’ tilhører sidstnævnte gruppe.
Og det er en ægte skam.
Kort sagt:
Ny Netflix-actionbasker med Tom Hardy har alle ingredienserne til at levere en heftig omgang bankekød. I stedet spises vi af med de sørgelige rester.