‘Wild Diamond’: Debutfilm er præcis så overfladisk som de influencere, den kritiserer
Noget tyder på, at vi som kultur har fået nok af at blive solgt tandblegningssæt, barnevogne og kvindehad, hver gang vi åbner for Instagram.
De seneste par måneder har budt på en lind strøm af influencerkritiske film og serier. Som dokumentarserierne ‘Social Studies’, ‘Bad Influence: The Dark Side of Kidfluencing’ og naturligvis den allestedsnærværende ‘Adolescence’, der tog kvindefjendske internetsfærer under kærlig behandling.
På samme måde forsøger franske Agathe Riedingers med sin debutspillefilm ‘Wild Diamond’, der fik verdenspremiere i hovedkonkurrencen i Cannes sidste år, at sætte influencerkultur og reality-tv under kritisk lup.
Forsøger.
Den 19-årige rapkæftede Liane (Malou Khebizi) bor i Sydfrankrig med sin lillesøster og mor, som hun har et mildest talt anstrengt forhold til. Liane er aspirerende influencer, men da 10.000 følgere ikke er nok til at sætte mad på bordet (eller betale for en BBL), stjæler hun parfumer og ladekabler i storcentre.
Men hun har store drømme, og gennem en casting til realityprogrammet ‘Miracle Island’ – tilsyneladende en fransk pendant til ‘Paradise Hotel’ – aner hun en vej til hurtig internetberømmelse.
Til castingen er ‘Wild Diamond’ ret tæt på at være fænomenal. Liane står i høje hæle og en Shein-bikini og ryster på hænderne. Mens casteren stiller hende en række påtrængende spørgsmål, zoomes der tættere og tættere ind på hendes ansigt, til vi ser hende give et selvsikkert smil.
Liane ved, at hun er noget særligt. Og selvom hun ikke engang får et endegyldigt ja, begynder hun at opføre sig som en kendis i sin omgangskreds.
Som en influencers Instagram-feed har ‘Wild Diamond’ også helt styr på det æstetiske. 4:3-billedformatet giver en rå og umiddelbar oplevelse, mens de solbeskinnede sydfranske strande ser gennemført lækre ud i grynede billeder.
Som kontrast halter Lianes egen æstetik lidt. Hendes blonde extensions hænger løst, tøjet er 100 procent polyester, og hendes øjenbryn er påmalede på en komisk firkantet facon. Det føles alt sammen utroligt autentisk over for de ressourcer, en 19-årig aspirerende influencer ville have til rådighed.
Med sin rapkæftede kvindelige hovedperson i et ildeset erhverv og Shein-core-æstetik ledes tankerne uundgåeligt hen på den film, ‘Wild Diamond’ tabte Den Gyldne Palme til: Sean Bakers prisvindende ‘Anora’.
Men hvor ‘Anora’ brillerede med komplicerede karakterer og flertydige budskaber, kan ‘Wild Diamond’ ikke dy sig for at overforklare og moralisere Lianes adfærd.
Som da hun allerede en halv time inde i filmen nærmest ligeud siger, at hun gennem castingen søger den anerkendelse, hun aldrig har fået fra sin mor.
‘Wild Diamond’ er instruktør og manuskriptforfatter Agathe Riedingers debutspillefilm, og det er tydeligt, at hun har meget, hun gerne vil sige om, hvad internettet gør ved de stakkels unge mennesker.
Men den 40-årige instruktør lader desværre ikke helt til at forstå, hvad der drager unge til sociale medier eller reality-tv.
»Hvis du er smuk, beundrer folk dig. Hvis du er beundret, har du magt, og magt er lig med penge,« siger Liane til en veninde. Hvilket måske er rigtigt nok. Men er det virkelig den mest interessante konklusion, man kan drage om sociale medier? Og hvilken 19-årig taler i øvrigt på den måde?
Liane bærer konsekvenserne af sin filosofi på kroppen, der på halvusmagelig vis bruges som en advarsel. Hun har allerede fået lavet silikonebryster og ønsker en BBL – den største model, naturligvis. Don’t do internet, kids.
Der er da også en masse, man kunne kritisere diverse medieplatforme og udnyttende realityshows for.
Men man kunne nok selv nå frem til ‘Wild Diamond’s letkøbte kritik af influencerkultur efter bare en halv times doomscrolling.
Kort sagt:
‘Wild Diamond’ har styr på æstetikken, men løfter en billig og overfladisk pegefinger mod en generation af SoMe-brugere, den tydeligvis ikke forstår.