»Et generisk, ansigtsløst, talentløst jakkesæt uden rygrad«.
Sådan er der næppe nogen, der ville beskrive Seth Rogen. I hvert fald ikke før Apple-serien ‘The Studio’, hvor en rasende Martin Scorsese bruger netop de ord om komediestjernens uduelige filmstudiechef Matt Remick, der i allerførste afsnit bliver forfremmet ved at indgå branchens svar på en handel med djævelen.
I bytte for chefrollen skal han producere en hittende blockbuster om den amerikanske sodavand Kool Aid, hvilket bliver en frygtelig proces med blod, sved og tårer – blandt andet fra den førnævnte 82-årige instruktørlegende.
‘The Studio’ har nu sat punktum for sin første sæson, der er blevet mødt med mere prestige og kritikerros end noget andet i Rogens karriere i Hollywood. Og den er ellers lang.
Skuespilleren forlod som 17-årig Vancouver i 1999 med hele sin familie, da han blev opdaget af komediemester Judd Apatow og blev en del af ‘Freaks and Geeks’s talentfabrik af et cast. Siden har han været fast inventar i filmbyen både foran og bag kameraet – hyppigt beskrevet med ord som »fjollet tågehoved«, »slacker« eller de helt bramfrie: »den fede, tykke nørd i ‘Knocked Up’«.
Men efter mere end 25 år med mærkatet »mandebarn« markerer ‘The Studio’ en overgangsrite for dens 43-årige skaber.
»Less semen, more feelings«
Rogen og kompagnonen Evan Goldberg er egentlig en institution i det amerikanske komedielandskab med klassikere som ‘Superbad’. Men de repræsenterer også en humor, der tit er blevet placeret i en lidt nedladende kasse med drengerøvshumor – mange gange også fortjent.
For mange er komediestjernen stadig primært synonym med den noget bøvede filmbølge, der blev hans gennembrud.
Rogen er den useriøse gut fra sin første filmhovedrolle i ‘Knocked Up’, der lever en bekymringsløs tilværelse på en gammel forskringspræmie med pinkeye-inficerede roomies og det celebre nøgenkartotek Mr.Skin som eneste livsambition. Indtil han overscorer reporteren Alison og pludselig skal være far.
Mest tåget har det været i ‘Pineapple Express’, ‘This is the End’ eller det lange liderlige supermarkedsbesøg i ‘Sausage Party’. Seth Rogen er nørder, weed og penisvittigheder. Han er på godt og ondt manden bag Jonah Hills ‘Superbad’-karakter: Den elskeligt sexfikserede Seth, der som barn bare »ikke kunne stoppe med at tegne pikke«.
Hvilket Rogen på sin vis heller aldrig helt er stoppet med.
Men han er også repræsentant for, at komedie kræver ægte følsomhed. Siden ‘Superbad’ har han opereret efter et råd fra læremesteren Apatow: »Less semen, more feelings«.
Og det gør han på sin vis også i aktuelle ‘The Studio’, hvor alt er det samme og helt noget andet.
Her bevæger “pikkene” sig omkring i sjældne blærerøvs-Porscher, går i jakkesæt og styrer enorme filmselskaber uden nogensinde at fremstå den mindste smule kompetente. Men ser man serien til ende, er det også et portræt af nogle mennesker, der har bygget hele deres liv op omkring film og har dem som eneste håndbog og kompas. De kan kun eksistere inden for Hollywoods virkelighed.
I satiren over filmbyen er Seth Rogen muligvis stadig bøvet, skæv og konstant i gang med at tage dårlige beslutninger. Men som noget nyt inkarnerer han nu også den klassiske magthaver – en filmstudiechef, hvis ønske om at styrke kunsten gør ham til en total fuckup i rollen som chefen, hvis fremmeste opgave er at passe på bundlinjen og lave film baseret på sodavandsmærker.
Hvis det ikke var så sjovt at se på, ville det være ret tragisk.
Og hvis 00’ernes Seth Rogen var en bong, er nutidens version af Hollywood-stjernen et af de hånddrejede keramiske cannabis-askebægre, man kan købe fra skuespillerens eget brand Houseplant, der har lidt Goop for hashrygere over sig. Ligesom hans hædrede drug of choice har humoren taget elevatoren fra drengeværelset til hjørnekontorerne hos nogle af Hollywoods mest magtfulde mænd.
Karrierens kulmination
Det er selvfølgelig en overdrivelse at se på Seth Rogens udvikling som et karrieremæssigt rejehop.
Som skuespiller har han bevæget sig støt fremad i årevis med roller i ‘Pam & Tommy’ som den skurkagtige håndværker, der stjæler kendisparrets famøse sexbånd. Apple-serien ‘Platonic’ markerede en form for Rogen-glowup, hvor han spillede en både succesfuld og attraktiv mikrobrygger. Han trak jakkesættet på som komisk Wall Street-skurk i ‘Dumb Money’ om den fænomenale GameStop-aktie.
Den ironiske ham var helt skiftet i Steven Spielbergs selvbiografiske ‘The Fabelmans’, hvor han spillede familievennen, der giver en af de største nulevende amerikanske filminstruktører både et kamera og et definerende papfarstraume.
Samtidig har Rogen sammen med Evan Goldberg været en central producerkraft siden 2011, hvor de stiftede deres eget selskab, som ud over klassiske Rogen-film har affødt populære serier som ‘The Boys’. Meget i ‘The Studio’s ånd ejer de desuden rettighederne til en ‘Find Holger’-film.
Det er en del af ‘Superbad’-myten, at duoen begyndte på coming of age-klassikerens manuskript som kun 13-årige kumpaner fra bar mitzvah-lektioner, og at Rogen skrev på det under optagelserne på ‘Freaks and Geeks’. Før de hittede med Jonah Hill og Michael Cera som deres jomfruelige teenagealteregoer på slap line, blev de på Apatows anbefaling hyret til at skrive for Sacha Baron Cohens ‘Da Ali G show’.
»I got into this job because I love movies. And now I feel like it’s my job to ruin them«, lyder Rogens nøglereplik i ‘The Studio’. Den er gengivet mere eller mindre ordret fra et møde, han selv havde med en studieboss i forbindelse med et af sine allerførste projekter.
Det er et helt livs brancheerfaringer, der er kulmineret i ‘The Studio’. Og en længe oparbejdet status, der kan ses i det blærede udvalg af gæstestjerner fra alle ender af seriøsitetsspektret: Martin Scorsese, Charlize Theron, Steve Buschemi, Greta Lee, Olivia Wilde, Zac Efron.
Til sidst stables en hel fiktiv Golden Globe-uddeling på benene med Netflix-chef Ted Sarandos fra en konkurrerende tjeneste, Ramy Youssef, Zack Snyder, der tager pis på sig selv, samt Adam Scott og Zoë Kravitz i større biroller.
Branche-trolling
Hvor alle andre laver Hollywood-film om Hollywood, består ‘The Studio’s ekstra dimension i, at det er en serie om en lidende filmindustri, der udelukkende findes, fordi en techgigant som Apple poster penge i den. Og selvom den handler om, hvorfor branchen er forfærdelig, bruger ‘The Studio’-skaberne deres adgang og budget til at minde os om, hvorfor vi ikke kan undvære den.
Hvis man derudover er i tvivl om, hvor godt Rogen og co. har regnet det hele ud, er seriens konsekvente brug af virkelig lange onetake-skud endnu et bevis. Klog af skade var en af fordelene ved at optage på den måde nemlig, at det nærmest ville umuliggøre krav om bortredigerede replikker og andre uvelkomne ændringer fra streamingcheferne hos Apple. Det er branchekyndig trolling.
‘The Studio’ bør om noget være et vidnesbyrd om, hvor krævende det er at lave alle slags film. Og mens komedien nød en storhedstid, da Seth Rogen brød igennem, er den siden blevet et biprodukt, henvist til streaming, mens han til gengæld er gået fra funny guy til – vover man at sige det – en auteur?
Serien er et komisk mesterværk, der står på skuldrene af alt det, Seth Rogen og Evan Goldberg har lavet før. Det forfiner det i udtryk og stil, men holder fast i det komiske ved en gigantisk joint, en skidende zombie, Rogens måde at tale på og en »gammeldags Hollywood-buffet« bestående af virkelig stærke svampe, der ender med at sætte alting over styr.
Ligesom filmbranchen har godt af ‘The Studio’s satiriske behandling, er det samtidig et vigtigt kærlighedsbrev til komediegenrens plads i filmhistorien. Og den rimelig altafgørende plads, Seth Rogens stemme spiller i den, selvom det måske først er nu, han træder ind i sin prestige-æra.
‘The Studio’ kan ses på Apple TV+.