I disse dage udklækker en ny årgang fra Den Danske Filmskole.
En flok instruktører, manuskriptforfattere, producere, fotografer, klippere og tonemestre forlader efter fire år den førende statslige filmuddannelsesinstitution og skal nu ud og sætte deres præg på dansk film.
Og det på et tidspunkt, hvor brede danske film stadig trækker mange mennesker i biografen, og nye talenter bryder flot igennem, mens opmærksomheden om de egentlige nybrud stadig er begrænset, og økonomien generelt er presset.
Vi anmelder på Soundvenue alle afgangsfilmene fra de tre bærende linjer – fiktion, dokumentar og animation – over de kommende dage, men som altid er der særlig bevågenhed om de seks instruktører fra fiktionslinjen, der nu udklækker.
For gemmer der sig her den nye Thomas Vinterberg, Ali Abbasi eller May el-Toukhy? Finder man her en ny sensibilitet og friske tanker, som kan trække dansk film i spændende retninger?
For at blive klogere på, hvem de seks nye instruktører er, har vi stillet dem de samme fire spørgsmål om både deres adgangsfilm, tid på skolen og ambitioner for fremtiden.
Her fortæller de om alt fra drømmen om en piratfilm til et cyborg-agtigt spin på en berømt dansk digter, fra at have sat spørgsmål til alt, man troede, man var, til den vigtige betoning af fællesskab over konkurrence.
Mone Frogg Christiansen
Står bag afgangsfilmen ‘An Animal Being’
Hvad er du mest stolt af ved din afgangsfilm?
»Jeg er allermest stolt af, hvor ambitiøse vi har turdet være. Det faktum, at mit hold og jeg havde mod til at bruge vores sidste chance på Filmskolen til at lege og forsøge at lave noget mærkeligt og ukonventionelt og bruge mindre tid på at bekymre os om, hvorvidt det blev en god og dygtig afgangsfilm«.
»Og så er jeg selvfølgelig stolt af, at jeg gennem at lave denne film har præsenteret nogle store udfordringer for mit hold, og at vi har formået at have det sjovt med dem undervejs. Jeg vil aldrig glemme synet af min to meter høje, og meget macho, fotograf løbe krumrygget rundt som en glad lille hund. Hele mit hold har virkelig løftet filmen, og det rører mig dybt«.
Hvad tror du, du vil huske din tid på Filmskolen for?
»Jeg vil huske min tid her som de mest fantastiske og de mest forfærdelige fire år i mit liv«.
»Jeg tror ikke, jeg nogensinde har grint, grædt eller blødt så meget næseblod i nogen anden offentlig institution. Heldigvis har jeg haft mine fantastiske og inspirerende klassekammerater til at tørre mit snot og fortælle mig, at jeg er sej, når jeg havde brug for det. Jeg håber, vi bruger hinanden resten af livet«.
Hvis du fik et ’Avatar’-agtigt budget til din første spillefilm, hvad ville du så lave?
»Jeg ville have brugt 95 procent af pengene på at købe mit eget enorme filmstudie og materialer, som jeg kunne bruge til at bygge scenografier til alle mine fremtidige film«.
»Resten af budgettet ville gå til skrabelodder, som forhåbentlig ville føre til, at jeg vandt nok penge til at købe utrolige mængder vintage kostumer. Derudover ville jeg nok også sørge for, at den næste film har en hest med. Jeg ville egentlig have en hest med i afgangsfilmen, men den røg desværre ud af manuskriptet«.
Hvis du kunne lave én ting om i dansk film, hvad skulle det så være?
»Jeg drømmer om, at der skal være mere plads i folks hjerter til den legende kunst. Det, som er mærkeligt og udfordrende, er ikke kun for dem, der går ekstremt meget op i kultur. Kunsten angår alle«.
»Tænk, hvis Danmark kunne blive et filmland på samme måde som Frankrig, hvor tilsyneladende hele befolkningen føler sig inviteret ind i biografen og er nysgerrige på at se noget kunstnerisk og anderledes, som samtidig er underholdende! Kunstens rolle er at gøre begge dele«.
Malthe Emil Kalbakk Elgaard
Står bag afgangsfilmen ‘Tycho Brahes søster’
Hvad er du mest stolt af ved din afgangsfilm?
»At være en del af vores hold. Min fornemmeste opgave som instruktør er at rekruttere og caste et hold – det har store konsekvenser. Jeg har fået lov til at arbejde sammen med nogle af Danmarks sejeste skuespillere Ellaha og Besir – wow! Den utrolige scenograf Ditte og sødeste komponist Frederik. Mit filmskolehold Nawa, Andrea, Christoffer, Caja og Oscar har givet så meget af sig selv«.
»Vi har kæmpet for at lave en ret besværlig film og er blevet venner undervejs. Det gør mig så stolt. Der var dage, hvor jeg gik hjem fra optagelser i total eufori. Det var, som om alle var synkroniseret lykkelige, som en mærkelig nybagt filmfamilie, haha. Det bliver ikke større end det«.
Hvad tror du, du vil huske din tid på Filmskolen for?
»Min klasse. At lære de fem genier at kende, der kommer til at ændre dansk film for altid! Jeg har fået fem bedste venner, så tak til filmskolen for det.
»Resten af forløbet føles sekundært. Tiden med de her fem har været den bedste i mit liv. Det bliver meget wholesome fællesskabsorienterede svar det her … Men det har bare været skide hyggeligt«.
Hvis du fik et ’Avatar’-agtigt budget til din første spillefilm, hvad ville du så lave?
»Jeg har en lille drengedrøm om at lave en biopic om Thomas Kingo, Danmarks største salmedigter. Jeg har på fornemmelsen, at han havde nogle skeletter i skabet. Der er noget sært fremtidsagtigt over hans navn, så måske et cyborg-agtigt genrespin på fortællingen om en håbløs romantiker i farvestrålende barokklæder«.
»Alternativt en ambitiøs piratfilm på danske farvande«.
Hvis du kunne lave én ting om i dansk film, hvad skulle det så være?
»Hvis jeg havde en lille tryllestav, så vil jeg gøre dansk film lidt mere møgunget. Jeg savner noget risikovillighed over hele linjen. Jeg synes, vi skal skubbe hinanden til at lave ting, vi ikke har set før. Og dem med pengene skal selvfølgelig læne sig ind i det ukendte med stor entusiasme«.
»Jeg tror, vi har en forfejlet idé om det populære som noget lidt lækkert og tandløst. Charlie XCX er blevet mere populær end nogensinde på ikke at give en fuck. Det må vi tage ved lære af. Folk skal i bio og have en fest«.
Sarah Carlsen
Står bag afgangsfilmen ‘Under dine vinger’
Hvad er du mest stolt af ved din afgangsfilm?
»Jeg er stolt af at have lavet en film, hvor jeg formåede at holde fast i min egen stemme, selvom jeg stod i en periode af mit liv, hvor det var rigtigt svært at mærke mig selv«.
»Hvis jeg skal være ærlig, har jeg haft virkelig meget angst forbundet med at skulle vise min afgangsfilm til omverdenen, af frygt for at andre ikke vil synes, at jeg formåede at leve op til det blåstempel, der følger med at gå på Filmskolen«.
»Men i sidste ende er noget af det, som rører mig allermest, når mennesker blotter sig og stiller sig til skue med al deres uperfekthed. Så jeg har indset, at hvis jeg kan hylde andre for det, må jeg også forsøge at have det blik på mig selv og min egen film. Den åbenbaring er jeg stolt af«.
Hvad tror du, du vil huske din tid på Filmskolen for?
»Fuck man, where to begin. Jeg vil huske det som fire af de mest intense år af mit liv. En tid fyldt med angst, kreativitet, usikkerhed og en følelse af at være konstant blottet. Jeg vil huske det som et sted, der fik mig til at sætte spørgsmålstegn ved alt, hvad jeg troede, at jeg var, og lade mig opdage nye ting om mig selv«.
»Men først og fremmest vil jeg huske det for menneskerne. De relationer, jeg har fået med på vejen, og at have siddet i samarbejder, hvor mennesker har delt ud af deres inderste indre sammen med mig. Jeg vil huske tilbage på de tidspunkter, vi har grint og grædt sammen, og den nærhed, jeg har oplevet med mennesker, jeg aldrig ville have mødt, hvis ikke det var for Filmskolen«.
Hvis du fik et ’Avatar’-agtigt budget til din første spillefilm, hvad ville du så lave?
»Jeg er slet ikke interesseret i at lave film for så mange penge og tror, den slags beløb ville være mere gavnlig til at hjælpe mennesker, der faktisk har brug for det. Jeg er ikke ude på at lyde frelst og tror selvfølgelig på, at kunsten kan redde liv, men jeg er meget mere optaget af, hvor meget man kan få ud af lidt«.
»Penge skal ikke være det, der dikterer det kunstneriske niveau – og jeg tror, det er vigtigere at fokusere på, hvordan vi som nyudklækkede instruktører kan tage kontrollen over vores egen kreativitet og finde nye måder at lave film på, som strækker sig udover de etablerede systemer«.
Hvis du kunne lave én ting om i dansk film, hvad skulle det så være?
»Jeg drømmer om at lave film på en måde, der får filmmediet ned på gadeplan, så det er mere tilgængeligt for det gængse menneske og ikke føles som noget elitært og fremmed. Jeg er ikke vokset op i et særligt kulturelt hjem, og det var først, da jeg blev voksen, at jeg fandt ud af, at man kunne være filminstruktør«.
»Jeg tror, der findes mange mennesker derude, som ikke befinder sig i finkulturelle lag, som har virkelig meget på hjerte og nogle helt unikke fortællinger, som aldrig bliver hørt. Og jeg vil gerne være en del af initiativer, der kan få mennesker i udsatte positioner til at føle sig velkomne i en verden, der oftest kan føles utilgængelig og elitær, og give dem en stemme«.
Joaquim Berglund
Står bag afgangsfilmen ‘Remains’
Hvad er du mest stolt af ved din afgangsfilm?
»’Remains’ føles som en kulmination af de undersøgelser, jeg har lavet på skolen – både i form og indhold. Jeg er stolt af, hvor modigt holdet har været i at gå ind og skabe det her dødsunivers sammen med mig. Stolt af, hvordan alle filmiske virkemidler spiller sammen i filmen – på grund af det arbejde, de har lavet. Stolt af samarbejdet med obduktionsafdelingen og taknemmelig for, at de lukkede os som filmskabere ind i deres hverdag. Og stolt af skuespillerne, som turde at være i stilhed«.
Hvad tror du, du vil huske din tid på Filmskolen for?
»Min klasse. Jeg har været heldig at dele de her fire år med fem enormt kompetente, kloge og generøse mennesker. Det har været hårde år, men de havde været meget hårdere uden dem«.
»Det er nemt at havne i konkurrence med hinanden på sådan en uddannelse. Vi bliver placeret side om side med de samme ressourcer og presser os selv til det yderste med de forudsætninger, vi har. Men jeg har aldrig følt, at vi konkurrerede. De er snarere grunden til, at jeg har turdet gå i dybden med mine fascinationer – og turdet gå planken ud med den her film«.
»Det kan godt være, det ændrer sig. Der er få ressourcer derude, og vi vil alle sammen have en bid af kagen. Men at få en erfaring med, hvor kontraproduktivt konkurrence-tankegangen er, har været uvurderligt. Vi sidder i samme båd, så der er ingen grund til at kæmpe imod hinanden. Vi vinder meget mere på at hjælpe hinanden«.
Hvis du nu fik et ‘Avatar’-agtigt budget til din første spillefilm, hvad ville du så lave?
»Må jeg lave mere end én film med pengene? Jeg kunne sprede dem ud over hele mit arbejdsliv og lave film, til jeg dør. Jeg vil ikke undervurdere mig selv, men skal jeg være helt ærlig, så tror jeg ikke, det ville være godt for min første spillefilm at have så stort et budget. Jeg under James Cameron at lave verdens dyreste auteurfilm – men det kan jeg ikke. Ikke endnu i hvert fald«.
»At lave en eksistentiel komedie om en obduktionsafdeling eller en bodyhorrorfilm om et par, der renoverer et kolonihavehus, mens de venter barn – det koster, men ikke ’Avatar’-meget. Men det må I ikke sige til Det Danske Filminstitut«.
Hvis du kunne lave én ting om i dansk film, hvad skulle det så være?
»Jeg ved ikke, om jeg har mandat til at udtale mig om det endnu! Jeg flyttede til København fra Malmø, dagen før jeg skulle starte på skolen, så mit blik på dansk film kommer næsten udelukkende fra at have været på skolen. Jeg har ikke nok erfaring i den danske branche, men jeg glæder mig til at få indblik i det de kommende år! Så hvis I spørger mig om to år, har jeg helt sikkert nogle tanker om, hvad der kunne være anderledes«.
»Men værdien af procesfrihed er noget, jeg har forstået de her år på filmskolen. Antagelsen om, hvordan film skal laves, er virkelig stærk, og kan til tider kæmpe imod den enkelte films kerne. Så hvordan designer vi processer, som er unikke for den unikke film, vi laver? Jeg tror, at det er det, som skaber særlige film. Tolerance for det, der ikke er konformt, og mod til at kaste sig ud i noget, som er usikkert, er det, jeg efterspørger, både i dansk og svensk film».
Gina Kippenbroeck
Står bag afgangsfilmen ‘Soft Armor’
Hvad er du mest stolt af ved din afgangsfilm?
»Jeg er stolt over, at vi har konstrueret et virkelig blæret punkband til filmen! For en, som ikke kan spille en eneste akkord på en guitar, har jeg gennem filmen fået lov til at udleve en gammel drøm om at spille i et band«.
»Udover det er jeg enormt stolt over, at filmens tema og proces er endt med at spejle hinanden. Filmen handler i høj grad om det mod, der kan opstå, når man føler sig set og oplever at høre til. Jeg har oplevet en virkelig stor samhørighed med mit hold og de medvirkende, og jeg oplever, at vi har hjulpet hinanden med at få øje på filmens potentiale og til at være modige«.
Hvad tror du, du vil huske din tid på Filmskolen for?
»For at være helt ærlig tror jeg, at jeg vil huske noget så usensationelt som at have lært at kunne forudse lyskrydsene mellem Dronning Louises Bro hele vejen ned til Nyhavn nærmest på sekundet. Nu efter fire år har jeg endda formået at time min cykeltur til skole med grønne lys til perfektion».
»Jeg vil huske min faste parkeringsplads uden for skolen, rutinen med at fylde min flaske ved vandautomaten, gå gennem kantinen, sige godmorgen til dem, der altid ankommer samtidig med mig, komme op til min klasse og høre om den vilde film, Joaquim har set, og en sjov drøm, Sarah har haft siden sidst, vi så hinanden for cirka 15 timer siden, for så at lytte til dagens lærers sandheder om film, som man kan regne med er det stik modsatte af, hvad sidste uges lærer prædikede om«.
»Det er en hverdag, der til tider har føltes klaustrofobisk, men faktisk for det meste har føltes meget som hjemme«.
Hvis du fik et ’Avatar’-agtigt budget til din første spillefilm, hvad ville du så lave?
»Der opstod en joke i klassen om, at vi burde lave et fælles cinematisk univers til afgangsprojektet, hvor vi alle skulle lave piratfilm, og karaktererne gik igen i hinandens film. Uden at afsløre for meget må jeg desværre skuffe med, at det ikke er blevet til virkelighed«.
»Heldigvis er alle seks ikke-pirat-film stadig værd at se! Til gengæld er vi flere, der har taget ideen om et fælles projekt med videre, og vi er nu i gang med at udvikle en film med syv instruktører i et delt filmisk univers, hvor hver instruktørs respektive hovedkarakter er biroller i de andres dele af den samlede fortælling. Det kunne nok laves en hel del billigere, men da det er et periodedrama om hekseprocesserne, tror jeg virkelig, det kunne blive blæret med et ’Avatar’-budget«.
»Jeg tror også, sådan et budget ville være fedt til en film om slumstormerne i 1960’erne med store barrikader på Nørrebrogade, biler i brand og besatte bygninger, der bliver revet ned. Gerne også med en jagtscene, hvor nogle karakterer hopper fra tag til tag mellem byens bygninger«.
Hvis du kunne lave én ting om i dansk film, hvad skulle det så være?
»Jeg drømmer om større risikovillighed hos dem, der giver støtte til film og tv. Der er nok mange grunde til, at man gerne vil sikre sig, at man får noget igen for de penge, man lægger. Jeg tror bare der er en fare for, at man fjerner diversiteten i de endelige film, når alle projekter skal igennem de samme succeskriterier i en ansøgningsmaskine«.
»Jeg tror, der vil ske spændende ting, hvis man åbner op for procesfriheden og tager nogle større chancer. Måske kan en fantastisk film have udspring i et manuskript skrevet i dagbogsform?«.
Astrid Söderberg
Står bag afgangsfilmen ‘Solo Female’
Hvad er du mest stolt af ved din afgangsfilm?
»Jeg er så stolt, at jeg næsten sprænger, over vores medvirkendes indsats og vores samarbejde på denne film. Mange af dem har aldrig spillet skuespil før, men alligevel formår de at levere replikker og skabe drama på en utrolig naturlig måde. De har alle været med siden manuskriptfasen, hvor de har læst med og givet feedback«.
»Jeg er taknemmelig for det samarbejde, hvor de har delt ud af sig selv, deres verden og deres tanker til filmen. Og mest af alt er jeg bare så glad for, at de findes – de er så utroligt sjove og inspirerende mennesker, og jeg glæder mig over, at publikum nu får lov til at møde dem gennem filmen«.
Hvad tror du, du vil huske din tid på Filmskolen for?
»At være en del af en klasse med så mange generøse, omsorgsfulde og kloge mennesker. Jeg havde ikke forventet, at min tid på skolen skulle være fyldt af så meget kærlighed og venskab. Det håber jeg også, vi tager med ud fra skolen, at vi kan bruge hinanden og støtte hinanden gennem det meget forvirrende instruktørliv«.
»Jeg kommer også til at huske det sindssyge i, at jeg overhovedet kom ind på skolen!!«
Hvis du nu fik et ’Avatar’-agtigt budget til din første spillefilm, hvad ville du så lave?
»Så lejer vi et kæmpe hus på Mallorca og laver vores afgangsfilm om til en spillefilm der. Så kan filmen handle om et internationalt OnlyFans-meetup i stedet for et dansk! Det bliver større! Vildere! Internationalt cast!«
»Måske behøver man slet ikke et Avatar-agtigt budget for sådan et projekt? Måske bliver det min debut uanset? Hvem ved!«
Hvis du kunne lave én ting om i dansk film, hvad skulle det så være?
»Jeg er så bange for at komme ud fra Filmskolen og skulle føle mig alene i verden som instruktør, og derfor vil jeg gerne skabe flere fællesskaber, kollektiver, platforme og samlingspunkter for filmskabere, hvor vi kan lære af hinanden, hjælpe hinanden og føle os mindre alene i en verden af fyld af afslag og usikkerhed«.
»Jeg drømmer også om, at nye og forskellige måder at skrive manus og udvikle film på bliver taget alvorligt. Hver film er unik, og derfor skal vi lytte til den enkelte films særlige behov – one size does not fit all and that’s the beauty of it. Ellers bliver det kedeligt«.
Afgangsfilmene fra Den Danske Filmskole kan ses under skolens festival Generation 19.-22. juni. Læs mere her.