‘MobLand’: Man kan ikke tage blikket fra Tom Hardy i Guy Ritchies intense nye gangsterserie
Forestil dig ‘Peaky Blinders’, hvis tiden spoles 100 år frem, familien Shelby hedder Harrigan, og Birmingham er London – og så lander du et sted meget nær ‘MobLand’, Guy Ritchies nyeste gangsterserie.
‘MobLand’ kredser om Londons kriminelle underverden, hvor de to førende familier, Harrigan og Stevenson, er i evig krig. Da de unge sønner fra hver familie tager på en skæbnesvanger bytur sammen, sættes gang i stort opgør, hvor alle mistænkes for at være forrædere, – »grass« – imens de allerrigeste vil have mere, koste hvad det vil.
I midten står fikseren Harry da Souza (Tom Hardy), der er garvet i spillet og på gaden og som præmiehåndlanger for Harrigan-familien varetager deres interesser. Han er altid til rådighed og skal holde snor i fjenden som en fredsmægler, som alle ved bare køber begge parter tid til at planlægge, hvordan de tager røven på den anden.
Da Harrigan-overhovedet Conrad, også kaldet The Governor (skarpt portrætteret af Pierce Brosnan med irsk gammelmandshumor og »cup of tea«-lethed kombineret med drabelig alvor og en frygtindgydende sult på yngre kvinder), likviderer barndomsvennen Archie i sin stue, ved da Souza, hvad der skal males, udskiftes og brændes, og hvem der skal gøre det.
Han har sit eget netværk af undersåtter og forbindelser over alt. Snigmordere, blikkenslagere, politifolk og læger – alle er på speed dial og skylder da Souza en tjeneste.
Som han før har gjort det med variationer af skurke og gangstere i alt fra ‘The Dark Knight Rises’ til ‘Peaky Blinders’, gør Hardy mellemmanden da Souza til et dragende omdrejningspunkt, man ikke kan fjerne blikket fra med hans rå coolness og mesterlige balance mellem ro og aggression.
Da Souza er en slem fyr blandt endnu værre fyre. Han tynges af både traumer fra ungdommen og et familieliv i ruiner, og Hardy gør ham til et helt menneske, som altid er fattet, præcis og endda ovenud høflig i sin kommunikation, uden man nogensinde er i tvivl om den kraft og ondskab, han besidder.
Særligt kommunikationen og rutinerne fylder meget i ‘MobLand’. Lidt som soldaternes repetitive rutiner med radiomeldinger og kodenavne i krigsfilmen ‘Warfare’ går Da Souzas dag med bilture rundt til korte møder, bunkevis af endnu kortere telefonopkald og så i ny og næ en hurtig kop te og en stille skideballe fra konen.
Selvom opkaldene handler om opioidhandel og at skjule lig i gamle damers kister, bliver det skildret med en hverdagslighed, jeg sjældent har oplevet i en mafiafortælling. Da Souza ligner nærmest mere en projektleder end en hårdkogt gangster.
På samme måde er Conrad og konen Maeve (Helen Mirren) et gammelt ægtepar, der henholdsvis fluefisker og nusser fuckup-barnebarnet Eddie, når de ikke lægger drabelige forretningsplaner over deres afternoon tea. Conrad er familieoverhovedet, der lytter til sin snu kone og som den eneste stoler blindt på hende.
‘MobLand’ strøer subtilt korn af tvivl ud om de centrale karakterer. Det er ikke til at vide, hvad Maeve går og pønser på, når hendes blik hviler på Conrads blottede ryg, og kameraet elegant viser hendes luskede øjne i spejle og refleksioner.
På et tidspunkt bliver man tilmed i tvivl om, hvad da Souza reelt har gang i, og hvem han holder med. Hans kone forklarer, at han har to familier, og det er ikke den biologiske, der kommer i første række. Men hvad hvis der er en tredje?
Maeve er en drivkraft for både beslutninger og usikkerhed i serien, og ens sympati forstyrres og forskydes, hver gang hun åbner munden. Det er et ret genialt kneb fra skaberen Ronan Bennett, der særligt kendes for at have skabt hitserien ‘Top Boy’, som ligeledes udspillede sig i Londons kriminelle underverden.
De to første afsnt er instrueret af Guy Ritchie (som også producerer serien), der flot realiserer den skarpe dialog, den underspillede humor og den indgroede vold, der stråler ud af da Souza og alle omkring ham. Efter Ritchie tager Anthony Byrne, der har instrueret to sæsoner af førnævnte ‘Peaky Blinders’, imponerende sømløst over.
At man i Hardy, Brosnan og Mirren har sat en Batman-skurk, en James Bond og hovedrollen fra en af historiens største krimiserier, ‘Prime Suspect’, sammen, giver fornemmelsen af et gangsterkrimi-allstar-hold. Det kan virke stunt-agtigt afskrækkende, men med sådanne kapaciteter i topform pakker man hurtigt sin skepsis sammen.
‘MobLand’ når måske ikke ‘Peaky Blinders’ topniveau, men lægger sig flot i kølvandet på den.
Kort sagt:
Tom Hardy viser med ‘MobLand’ på ny, at han som få brillerer i den dynamiske skildring af hårdkogte bad guys, mens stjerner både foran og bag kameraet skaber et intenst nutidigt mafiadrama, som trækker positive tråde til megasuccesen ‘Peaky Blinders’.
Anmeldt på baggrund af de første fire afsnit.