’The Waterfront’: Netflix’ seriebasker passer til en dum og doven sommerdag på sofaen
Jeg må indrømme, at jeg er til falds for opfindsom gore. Især når den kommer helt uventet, som den gør hen mod slutningen af første afsnit ’The Waterfront’.
Her involverer det Harlan Buckley (Holt McCallany), der tømmer en spand blod ud i vandet og dunker sit offer Hoyts (Scott Deckert) hoved gentagne gange ned i havet, mens hajerne cirkler faretruende omkring ham. En syret hajføde-teaser.
Netflix’ sommerbasker er skabt af Kevin Williamson, som blandt andet står bag de nyere film i ’Scream’-franchisen. Serien følger familiedynastiet Buckley, mens deres maritime imperium i en havneby i North Carolina er ved at kæntre. Sønnen Cane (Jake Weary) har netop overtaget roret i firmaet, og for at få familien oven vande igen (undskyld, jeg vil begrænse skibsmetaforerne fra nu af) indgår han en aftale med mellemmanden Hoyt om at sende et par skibe om ugen afsted med hans leverandørers narkolaster.
Det viser sig, at det langt fra er første gang, at Buckley-familien har været involveret i den slags lyssky aktiviteter. Da patriarken Harlan finder ud af, at Cane har begivet sig ud i narkohandel, kan han ikke lade være med at blande sig, og deres engagement i forretningen griber hurtigt om sig.
På sidelinjen følger familiens sorte får Bree (Melissa Benoist) med i eskaleringen og opdaterer DEA-agenten Marcus om, hvad hun opsnapper. De to har en affære, er begge ædru misbrugere, og hun har en grund til at ville hævne sig på Cane. For han vidnede mod hende i retten, dengang hendes søn blev tvangsfjernet fra hende.
Det er kernen af fortællingen, men kun overfladen af plotudviklinger. Serien flyder over med affærer, skjulte motiver og uvendinger. Haj-scenen er heller ikke eneste gang, den står på eksplicit vold. Et andet højdepunkt er, når far & søn Buckley for første gang møder chefen for foretagendet, de er på vej til tops i, Grady (Topher Grace) – en rigtig slange, sadistisk, hårdkogt og manipulerende.
Iskoldt introducerer han dem for sin mordmaskine af et meterhøjt våben ved at skyde på sin tidligere vigtigste samarbejdspartner, der flygter over marken som jaget vildt, mens haglene falder som regn, og Grady flækker af grin over, hvordan byttets krop ryster, da skuddene hamrer ind i ham.
Der er en em af nostalgi over serien, selvom den efter alt at dømme foregår i nutiden. Det er noget med den dusede blå/brune farveskala og fru Belle Buckleys (Maria Bello) isdronning-elegance. Og noget med den særlige genreblanding af familie- og actiondrama, mafia-flick og sæbeopera, der minder om daytime-tv fra 00’erne. På mange måder den perfekte stemning, når man ligger svedig og dum på sofaen en doven sommerdag.
Melissa Benoist (kendt fra ’Supergirl’ og ’Whiplash’) er fremragende som Bree. Hun er underspillet og troværdig, på trods af at karakteren egentlig er det stik modsatte. De kvindlige karakterer er i det hele taget lovlig skabelonagtige, mens guldsønnen Cane har mere dybde. Jake Weary og Benoist har et godt dramatisk samspil som bror og søster, der er både fremmedgjorte og tæt forbundne af opvæksten i den stormfulde familie.
Når det kommer til den ældre generation, hører de snarere til i et klassisk actionunivers. Holt McCallany (’Mindhunter’) som Harlan er en James Bond-agtig skurk og en stor fornøjelse med sin gammeldags hypermaskuline autoritet. Forholdet mellem ham og den noget anderledes søn har potentiale, men udspringer på en måde også af to forskellige serietraditioner, der aldrig helt mødes meningsfuldt.
Men det er vist ikke meningen, at man skal tænke for meget over den slags. Kan man ignorere den stedvise mangel på logik og acceptere de store armbevægelser, er ’The Waterfront’ at klassificere som god, actionfyldt underholdning til ferien.
Hverken mere eller mindre.
Kort sagt:
’The Waterfront’ er en handlingsmættet sommerferie-flick, der er rigere på drama og plottwists end dybere mening.