‘I Know What You Did Last Summer’: Man skulle tro, en AI havde skrevet manus til jammerligt slasher-reboot

Det her er hverken en kontroversiel eller specielt original holdning, men: Jeg knuselsker ikke ’The Phantom Menace’. Ej heller ’The Last Jedi’. Handelskrige, storpolitik, Jar Jar Binks, casino-planeter, Mary Sue-arketyper, Jar Jar Binks – der er mange aspekter af de senere Star Wars-film, der, for at sige det mildt, ikke fungerer godt.
Men selvom det langt fra er perfekte film, tæller jeg ikke blandt de fanatiske purister, hvis verden imploderer, bare fordi Canto Bight var en dårlig idé dårligt eksekveret, eller fordi Rian Johnsons udgave af Luke Skywalker ragequittede Jedi-Ordenen efter første forsøg.
Intet antal »Whena yousa thinking we in trouble«-replikker kan frarøve mig den kærlighed, jeg har til den originale trilogi, og jeg har alle dage stædigt og konsekvent insisteret på, at man ikke retrospektivt kan korrumpere et værk. Kæden er med andre ord så stærk som sit stærkeste led.
Det ændrede sig, da jeg så instruktør Jennifer Kaytin Robinsons (‘Do Revenge’) biografaktuelle resequel ‘I Know What You Did Last Summer’.

Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte, for fyldestgørende at kunne beskrive, hvor fejlslagen den her film er. Men det må alligevel sige en del, at jeg ved rulleteksterne vurderede, den havde formået ikke bare at være en jammerlig film i sig selv, men også gøre resten af serien, som immervæk ikke ligefrem stod og tronede på toppen af det cinematiske parnas i forvejen, ringere.
Jeg har faktisk ondt af Freddie Prinze Jr. og Jennifer Love Hewitt, der her genbesøger deres klassiske slasher-franchise fra slut-90’erne som bikarakterer med katastrofale følger. Det er meget a la mode at gøre brug af legacy-karakterer i reboots – men hvis ikke man kan gøre det med omtanke og en vis fornuft, så burde man simpelthen bare lade pænt være.
Robinson forsøger også at genkalde nostalgien fra 90’erne i sin resequel med andre metoder end ved at bringe gamle karakterer tilbage. Hun rekreerer plottet fra den originale i en så udpræget grad, at man er i konstant forbløffelse over, hvad idéen med filmen egentlig var.
En flok unge mennesker forårsager ved et uheld et dødsfald på en øde landevej langs kysten, hvorefter de stikker af fra ansvaret og konsekvenserne. Præcis et år efter får de en tarvelig hilsen fra an anonym afsender, der påstår, at vedkommende ved, hvad de gjorde sidste sommer. Og så bliver de likvideret en efter en.
Der er intet nytænkende eller opfindsomt eller originalt ved den nye ’I Know What You Did Last Summer’. Intet retfærdiggør dens eksistens. Mordene er kedelige, grænsende til det banale, og de enkelte plottwists, der kommer undervejs, er så uelegante, at jeg fik lyst til at udvandre fra biografen op til flere gange.

Her er et eksempel på, hvor dovent og dilettantisk skrevet den her film er (og hvis man er bange for spoilers, så kig væk nu – eller endnu bedre, læs videre, for så er der da i det mindste et eller andet ved den her film, der er farligt):
Omkring halvvejs inde i andet akt bliver der introduceret en spritny karakter, som hverken er blevet nævnt eller insinueret til på noget tidspunkt tidligere i historien, og i omkring ti minutter er denne persons eneste formål at agere fuldkommen overdrevet karikeret red herring, som selv de seere, der er faldet i søvn undervejs, vil have indset selvfølgelig ikke er morderen.
Man skulle tro, det var Copilot, der havde skrevet det her manus.
Skuespillet er heller ikke noget af juble hurra for. Af det nye slæng af landevejssyndere er det kun Madelyn Cline, der giver en nogenlunde mindeværdig præstation. Det er en fandens skam, for filmens hovedrolleindehaver, Chase Sui Wonders, gjorde faktisk et formidabelt stykke arbejde i Seth Rogens ’The Studio’, så jeg ved, at hun er leveringsdygtig.
Kombination af et elendigt manuskript og dårlig instruktion har nok bare ikke gjort noget godt for nogen i talentmassen.
Jeg vil afslutte den her anmeldelse, galdeudbrud, svada, rant – kald det, hvad du vil – med et citat fra filmen, som opsummerer samtlige 109 minutters spilletid til perfektion:
»Hele den her oplevelse har været nul ud af ti. Nul stjerner«.
Kort sagt:
’I Know What You Did Last Summer’-rebootetformår at gøre noget, jeg troede var umuligt: Filmen vansirer og vanærer hele franchisen med sin elendighed. Og så begår den slasher-genrens største synd – den er dårlig på den kedelige måde.