SCENEN, DER FIK MIG TIL AT GRÆDE. Døden opleves sjældent så allestedsnærværende som i zombiegenren. Alligevel gransker filmene næsten aldrig den sorg, der følger med.
Og når det en sjælden gang sker, som i den mesterlige norske sadcore-zombiefilm ’Håndtering af udøde’, falder fortællingerne et godt stykke uden for mainstreamregi.
Således blev jeg overrasket, da jeg flere gange måtte knibe en tåre i ly af biografmørket under instruktør Danny Boyle og manuskriptforfatter Alex Garlands legacy-opfølger ’28 Years Later’. Især da jeg aldrig har haft den helt store fidus til den kreative duos originale nyklassiker ’28 Days Later’ fra 2002 som andet end en spændende stiløvelse.
Det emotionelle vingesus i den nye film bæres på ryggen af den trodsige morsdreng Spike, som forlader sit isolerede nordengelske øparadis sammen med sin mor Isla for at opsøge hermitlægen Kelson (Ralph Fiennes) på fastlandet, så han kan kurere hendes mystiske sygdom, som forårsager splittende hovedpiner og tab af korttidshukommelsen.
På vejen derhen, midt i en smuk smørblomstmark med en massiv, englelignende metalskulptur lurende over dem i horisonten, finder den lille familie et øjebliks pusterum fra piksvingende alfazombier og psykopater i fuld Jimmy Saville-mundering.
I de idylliske omgivelser får Isla (Jodie Comer) pludselig et ildebefindende, og da hendes desperate søn prøver at nå ind til sin syge værge, blev der med ét sat gang i mine tårekanaler.
Comers talent
Det er en scene, der i et særsyn for genren bringer skuespillernes præstationer i fokus. Alfie Williams, som spiller Spike, er et næsten irriterende dygtigt wunderkind, der har en helt naturlig kemi med alle – levende såvel som døde – han deler skærm med. Alligevel er det Jodie Comer, der løber med opmærksomheden.
Den britiske skuespiller fik sit helt store gennembrud som dødsensfarlig lejemorder i spionserien ’Killing Eve’, hvor hun skjuler sin uudgrundelige psykopati bag en maske af manisk sukkersødme.
Som så mange andre fra serieverdenen før hende har hun ikke for alvor fået foden inden for i filmbranchen, men var det ikke for gysermærkatet på ’28 Years Later’, ville hendes præstation her lægge helt naturligt op til en Oscar-nominering.
Ved synet af den massive statue Angel of the North går Isla i regression til barndommen, hvor hendes far betryggende fortalte om den metalliske beskytter, der vogtede over landet og folket. Virkelighedens spinkle slør brydes ned og giver plads til hendes sygdoms forestillede verden, og hun forveksler sønnike med sin afdøde far. Comer fremmaner denne spinkle linje mellem virkelighed og fantasi subtilt og følsomt, så man straks får en klump i halsen.
Sygdommens zombieansigt
Det er en sjældent empatisk fremstilling af den syge hjernes, og kortene på bordet: Jeg kan ikke stå for et ømt mor/søn-forhold på film.
Om det er lille Sosuke med sit bowl cut og enorme hjerte, som finder frem til sin mor under havet i ’Ponyo’, eller den elskværdige Paddington, der giver sin tante Lucy et ordentligt bjørnekram i slutningen af ’Paddington 2’, så græder jeg, til øjnene bliver hævede og røde.
Dét forhold bærer i den grad ’28 Years Later’. I klassisk overgearet Boyle-stil sættes det på den ødipale spids, da Spike i en tidligere scene i filmen beskytter sin moar mod sin dorske mandemand af en far, der knepper uden om med en af de lokale kvinder.
Og i blomsterbladenes varme sommerskær er det som en kniv i hjertet at opleve den unge dreng, der prøver at vise ansvar langt over sin alder og kommunikerer med sit livs vigtigste person, som famler i mørket.
Sygdommens uundgåelige endestation iscenesættes via prægnante billeder, da en mager zombie med et kranieansigt viser sig bag mor og søn og går til angreb.
Zombien plejer enten at være en fjoget blokade i vejen for de overlevende eller symptomatisk for det virkelige monster i form af mennesket og vores dårskab. Men netop denne udgave repræsenterer angsten for at miste ens nærmeste.
Når Boyle er allerbedst, formår han at skabe jordnært drama ud af de mest utrolige scenarier. Her efterlod han mig i en pøl af tårer.
’28 Years Later’ kan ses på Blockbuster, Viaplay og Apple TV.