»Du er ikke muted«: Instruktør sviner ‘Euphoria’-skuespiller under audition på Zoom

»Du er ikke muted«: Instruktør sviner ‘Euphoria’-skuespiller under audition på Zoom
Lukas Gage. (Foto: Kevin Winter / Getty)

Ingen kan se sig fri af konsekvenserne for coronavirus – heller ikke skuespillere, der kæmper om eftertragtede roller i nye tv-serier og film.

Derfor er mange auditions nu rykket online, hvor Zoom bruges til at håndtere videoopkaldene. Det lyder jo egentlig meget lige til, hvis ellers man har styr på konceptet med at mute – eller unmute – sig selv.

Det måtte ‘Euphoria’-skuespilleren Lukas Gage sande, da en instruktør svinede ham til under en online audition. Instruktøren havde simpelthen glemt at mute sig selv, da Zoom-mødet startede, hvilket Gage bagefter delte på Twitter.

Gage optog mødet, der starter med den unavngivne instruktør, som brokker sig over skuespillerens lejlighed.

»De her fattige folk, der bor i de her små lejligheder. Jeg ser på hans baggrund, og der er hans fjernsyn«, lyder det, inden Gage gør instruktøren opmærksom på, at han ikke har slået mikrofonen fra.

Gage tager det hele rimelig cool på trods af den tåkrummende akavethed, hvilket er mere, end man kan sige om instruktøren, der straks undskylder sig.

Skuespilleren skynder sig dog at indskyde, at instruktøren jo bare kan give ham rollen, så han kan komme ud af sin lille lejlighed.

Dagens morale er altså: Husk at tjekke, om du har slukket for din mikrofon, inden du sender smålige svinere af sted under Zoom-møder.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af